S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

OBERST PRAMGENS SEPARATVOTUM OM VOGNSKURSBYGNINGEN.

28

3. I Henseende til Gomraitteemødet. Etatsraad Kochs og Oberst Prangens Erklæringer ere til dette Øieblik (Onsdag Eftermiddag Kl. 4) ikke indkomne til mig, og disse Aktstykker ere dog ligesaa vigtige som det allerede indkomne. Om Professor Clausen vil sammenkalde et Møde, og overhovedet, hvilke Møder eller Sammenkomster man agter at holde, kan jeg naturligvis ikke forebygge. A t hindre enten denne Opposition eller overhovedet noget Menneske i Verden fra at komme til Orde, naar han ønsker det, det ligger vist langt udenfor min Gharakter; ligesaa vist som det er, at jeg ikke er forlegen for at bringe mine Meninger til Torvs. Men i denne Sag troede jeg, at dog ogsaa jeg maatte have Tilladelse til at yttre en Mening og tilstedes Tid til at tænke paa, om Noget kunde gjøres tor at hæve, ikke torøge den Spænding, som desværre er indtraadt, og hvortil, som Hr. Professor Clausen anmærker, maaskee mindre Meningsforskjellighed om den skjænkede Bygning end personlige Interesser og Misforstaaelser er Anledning. Dersom Hr. Professor Clausen skulde være enig med mig i at bestemme et Møde for den oprindelige Committee til næste Mandag Aften, saa skal jeg, om Gud vil, have den Ære at deltage deri. Den 9de Januar 1839. Gollin. Hovedmomenterne til en Bestemmelse af, hvad Gonmiitteen kan foreslaa til Opnaaelse a f sit Hverv, turde efter min Mening søges i: hvilke Gjenstande der skulle opbevares, og hvilke Midler og Kræfter der kan disponeres over til Musæets Bygning. Ved det første Moment bestemmes de forskjellige Lokalers Kvalitet og Musæets Størrelse; det sidste Moment bør formentligen bestemme de Grændser, som Gommitteen fornuftigvis bør sætte for sine Ønsker. Saalænge begge disse Hovedmomenter ikke ligge klart for Dagen, kunne alle Planer og Anskuelser ikkun være generelle, uden at der kan gaaes ind i Detaillerne, altsaa uden at der kan erholdes et aldeles bestemt Resultat. Saaledes kan man endnu aldeles ikke have en bestemt Mening om den fornødne Størrelse af Bygningen, iørend man har en Fortegnelse over Kunstgjenstandene og førend Principperne for sammes Opstilling ere fastsatte. De af Hans Majestæt Kongen skjænkede Bygninger, inclusive den mellemliggende Gaard, der vil kunne indlemmes i Bygningen, indbefatter et Areal af 5075 □ Alen. Om end herfra diages en Fjerdedel for de betydelige Mure og for de uskikkede Lokaler, bliver dog omtrent 3700 □ Alen nyttigt Rum i to Etager, altsaa 7400 □ A len, hvilket synes at være ikke lidet, oc i alt Fald turde det neppe medføre Vanskelighed, at Bygningen forlænges vestefter, om behøves. Man finder, at den mod Slottet vendende Side af Bygningen er mindre godt belyst, og derfor mindre skikket til Opstilling og Beskuelse af Statuer. Uden at miskjende denne mindre fuldkommenhed, kan jeg dog endnu ikke antage det som aldeles afgjort, at denne Fløi eller dog Imidlertid indkom Oberst Prangens Separatvotum, saalydende1 :

1 Mus. A. 102 a.