S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

g ø

KAMMERJUNKER P. B. SCAVENIUS’S SEPARAT VOTUM OM yOGNSKURSBVGNIAGEN.

Paa Mødet, Løverdag den 12te, gav Committeen Clausen Medhold, og Collin indbød efter Thorvaldsens Ønske den hele Committee, altsaa ogsaa Kommunalbestyrelsens Delegerede, til et Møde Mandag den 14de KL 1. Samtlige Medlemmer mødte undtagen Scavenius, som havde sendt Committeen følgende B rev1: Da jeg formedelst Forretninger paa Landet ikke seer mig i Stand til at møde i den til imorgen berammede Forsamling, tillader jeg mig herved, — for det Tilfælde, at det Hovedspørgsmaal, der for Tiden beskjæftiger Committeen, skulde komme under Diskussion, at afgive mit Votum skriftligt. Den meget korte Tid, der er mig levnet til dettes Affattelse, maa tjene til nogen Undskyldning for dets indre og ydre Ufuldkommenheder. Det er altid forekommet mig, som om de ærede Herrer, der opponere mod den at Hans Majestæt til Musæet skjænkede Bygning, nære noget vel sangvinske Forhaabninger om at see deres vistnok meget naturlige Ønske om en i alle Maader smuk og hensigtsmæssig Musæumsbygning realiseret. Efter to Åars Subskription og Opmuntringer dertil ad alle Veie, ere vi endnu ei videre end mellem 60 og 70,000 Rdl., — hvad mere haves, er det, Thorvaldsen selv har skjænket og nu den sidste Gave af Kongen. Det, der fremdeles behøves, maa tilskydes af Staden Kjøbenhavn; men hvormeget Staden kan, — hvormeget den vil anvende paa denne Gjenstand, derom ere vi til Dato aldeles uvidende. Saa meget troer jeg imidlertid at kunne antage som afgjort, at Stadens Bestyrelse baade af Pligt og Tilbøielighed vil bestræbe sig for den yderste Økonomi, hvilket vel og Stadens fortrykte Stilling gjør nødvendig. Under disse Omstændigheder maa jeg ansee alle de Planer, der gaa ud paa kostbare nye Bygningers Opførelse som for Tiden unyttige og urealisable, — og jeg maa meene, at Committeen ikke opfylder sit Hverv, naar den ikke stræber at gjøre sig selv Sagens sande Stilling klar. Vel har jeg hørt anføre, at Sagen endnu er en res integra, saa at man endnu kan diskutere pro et contra om den bevidste Bygnings Bekvemmelighed 'ligesaa fuldt som om Talen endnu kun var om at vælge denne, eller følge en anden Plan. Men det er mig aldeles uforklarligt, hvorledes man for Alvor kan nære denne Anskuelse. Den omtalte Bygning er jo ikke blot tilbuden, men den er paa aldeles officiel Maade skjænket til Musæet, — og Ordre givet til at skaffe andre Lokaler for de Indretninger, som der hidtil have havt Plads. Fremdeles har Thorvaldsen erklæret sig fuldkommen tilfreds med denne saalecles skjænkede Bygning. Dette er Facta, som ikke kan modsiges, og de forbyde sikkert at behandle Sagen som om de ikke existerecle. Uden at see hen til den formelle Side af Qvæstionen (at Committeen nemlig er aldeles uberettiget til at. fatte nogen Beslutning om en Bygning, der ikke er stillet til dens Disposition, men direkte skjænket til en Musæumsbygning), vil jeg kun tillade mig at henvende mine Herrer Medconnnitteredes Opmærk­ somhed paa, hvad Følgerne nødvendig vil blive, naar man nægter at modtage hin Bygning, — eller hvad der kommer ud paa det samme, — erklærer den uskikket til Øiemeclet. Jeg maa antage, at de 5 Herrer, der udgjøre den engere Committees Majoritet, have udtalt A lt, hvad der kan indvendes mod den skjænkede Bygning, — men jeg maa tillige formeene, at af alle disse Indvendinger, ^er ~Lllie U(^ '1 a Mangel paa architektonisk Skjønhed, af Plads, — og af tilstrækkelig Belysning, — ei dei end ikke en eneste, der for den høie Giver kan synes gyldig, — allermindst cla andre, — ocsaa k) ndige Mænd have yttret en aldeles forskjellig Anskuelse. Da hin Betænkning hverken er understøttet af Tegninger eller Beregninger, maa den — med hvor stor Omhu den end kan

1 Mus. A. 105.