S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

33

KAMMERJUNKER P. B. SCAVENIUS’S SEPARATVOTUM OM VOGNSKURSBYGNINGEN.

være forfattet, — dog nødvendigvis ansees at bero paa et individuelt Skjøn, der ligesaavel kan være feilende som rigtigt. Men af slige paa blotte Formeninger støttede Grunde at forkaste en saa betydelig fra Kongens Side sikkert særdeles vel meent Gave, maa jeg ansee at være aldeles upassende, og man behøver sandelig ikke at være Konge for deri at see en Affront.Erindrer man nu, at paa den ene Side Staden Kjøbenhavn ikke kan anvise en eneste Daler til Musæet uden Hans Majestæts Tilladelse, og paa den anden Side, at denne Sag, saaledes afgjort, lettelig vil frembringe en Adskillelse mellem de frivillig Bidragende, da sikkert ligesaa mange ville paastaa deres Bidrag anvendte til Indretning af den skjænkede Bygning som til Opførelse af en ny, skulde jeg tro, at vi, ved ikke at modtage den kongelige Gave, ere langt fjernere fra vort Maal end nogensinde forhen. Modtages derimod Gaven med Tak og uden Bemærkninger, (hvilket er det eneste, jeg kan stemme for), saa bliver vistnok det første, der bør foretages, at lade forfatte nøiagtige Tegninger, Beregninger og Overslag over de skjænkede Bygningers bedste Indretning til det tilsigtede Øiemed, og saaledes netop foretage hvad den engere Committees Majoritet har formeent, det ei var værd at spilde Tid og Kræfter paa. Bliver da Resultatet af denne aldeles nødvendigeUndersøgelse, at Bygningen afgiver fornøden og bekvem Plads, at Belysningen for alle vigtige Sager bliver tilstrækkelig, og at Bekostningen ikke gaaer over de disponible Kræfter, saa nærer jeg det Haab, at selve de Herrer, der nu ere mod Anvendelsen af denne Bygning til Musæum, ville finde sig tilfreds med at den er skjænket, saa meget mere som jo ellers Grundlægningen af Musæums-Bygningen endnu i lang Tid maatte regnes blandt pia desideria. Giver derimod en saadan grundig Under­ søgelse det modsatte Resultat, og især dersom det befmdes, at Bekostningen vil blive aldeles uforholdsmæssig, da er det Tid at forelægge Hans Majestæt Resultatet og henstille til hans Afgjørelse, om alligevel saadan Bekostning skal anvendes paa det gamle Hus, eller — som i saa Fald mere ønskeligt, — til at bygge et nyt. Under saadanne Omstændigheder faae og alle de øvrige Grunde, som nu anføres mod dette gamle Hus, en Vægt, som de nu aldeles mangle, og det er da og at formode, at Kongen vil imødekomme alle deres Ønske, som finde en fritstaaende isoleret Bygning saa langt at foretrække, — medens han nødvendigvis nu fra sit Standpunkt maa ansee alle slige Ønsker som tomme og utidige. Jeg stemmer ifølge Foranstaaende: for uden nogen Bemærkning med Tak at modtage den kongelige „Gave“ . Kjøbenhavn den 13de Januar 1839. P. B. Scavenius. Uagtet Collin havde forsynet sig med en skriftlig Udtalelse fra Etatsraad Clausewitz, som paaviste, hvor mange betydelige Samlinger der i Udlandet vare anbragte i ældre Bygninger, kunde Enighed ikke opnaaes i Mødet. Professor Clausen foreslog, at takke Hans Majestæt for den til Musæum skjænkede Bygning med Tilføiende, at Committeen og de Delegerede ansaae det for deres Pligt, at overdrage Archi- tekterne at udarbeide Planer til sammes Indretning, men at man derhos skulde udbede sig Tilladelse til at forelægge Hans Majestæt Projekter til en hel ny Bygning samtidig med hine. Collin og Flere erklærede sig herimod. Thorvaldsen gjentog sin tidligere Erklæring om, at han var tilfreds med Thorvaldsens Musæums Historie. Til Committeen for Thorvaldsens Musæum.

Made with