S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

PROFESSOR HETSCH UDTRÆDER AF KOMMISSIONEN.

44

Der spørges, om Musæet skal vedblive at være forbundet med Slottet ved Buegangen for Enden af Prinds Jørgens Ridebane. Aigjørelsen heraf opsættes. Med Hensyn til Belysningen opstiller Bindesbøll den Regel, at en Statues Hoved bør være stærkest belyst. For at opnaae dette, maa en Linie drages fra Statuens Hoved til Overkanten af den foranliggende skyggende Bygning; hvor denne Linie skjærer Frontvæggen maa Vinduets Underkant være, og Vinduet maa have Statuens Høide. Denne maaske ikke fuldt rationelle, men i det foreliggende Tilfælde ganske praktiske Regel blev antagen af Kommissionen. Denne vedtog fremdeles, ifølge Bestemmelserne om Brandsikkerhed i Thorvaldsens Testamente, at begge Etager skulde overhvælves. Koch og Schaper meente, at der i Musæet burde være Bolig for en Kustode; Bindesbøll, Friis og Hetsch meente, at den kunde undværes. Afgjørelsen heraf skulde overlades ThorvaWsen. Efterat Hetsch og Friis havde fremlagt forskjellige Udkast, og Koch modificeret sine derhen, at han nu foreslog en overdækket Gaard ogsaa i Projektet B , dels uden dels med Forlængelse af Bygningen1, blev Thorvaldsen indbudt til et Møde den 10de April med Kommissionen. Han udtalte sin Tilfredshed med tlen valgte Fremgangsmaade, som han ønskede fortsat, men udtalte sig ikke for noget a f de fremkomne Projekter. Arkaden ønskede han afbrudt og en Kustodebolig indrettet. Da Thorvaldsen ikke havde yttret sig til Gunst før et enkelt af de fremkomne Projekter, maatte Kommissionen i de følgende Møder, den 13de og 19de April, drøfte, hvorledes man skulde komme til et endeligt Resultat. Der var Enighed om, at den skjænkede Bygning var for lille, og at der burde skaffes mere Plads, enten ved Overbygning af Gaarden eller ved en Forlængelse mod Vest. Man besluttede, først at drøfte Alternativet Nr. 1, og med Hensyn til dette fremkom fra alle fire Årchitekter nye Projekter. Prangen meente nu, at der i Kommissionen burde stemmes over, hvilket Projekt man vilde foretrække; dette burde med en motiveret Indstilling fremsendes som Kommissionens Forslag, men samtidig burde de andre Forslag indsendes, som ikke af Forfatterne vare tagne tilbage. Alternativet Nr. 2 burde behandles paa samme Maade. Dette Forslag blev bifaldet af Alle undtagen Hetsch, som erklærede, at ville udtræde af Kommissionen. Lian har formodentlig indseet det Haabløse i, at fire rivaliserende Årchitekter skulde enes om at anbefale et Projekt. Idet Professor Hetsch den 20de April 1839 meldte Gommitteen, at han udtraadte af Kom­ missionen, forbeholdt han sig dog, for at godtgjøre sin vedvarende Interesse for Musæumssagen, om føie Tid at indsende de Arbeider, som han i denne Anledning var i Begreb med at fuldføre2. Collin lod Brevet circulere og Thiele meente da, at det for mulige Følgers Skyld maaske vilde Aære af Vigtighed, at gjøre Hetsch opmærksom paa, at man efter de tagne Bestemmelser kun kunde modtage hans Projekt gjennem Bygningskommissionen. Hvis Hetsch ikke var at formaae til at tage sin Udmeldelse tilbage, burde maaske en anden Bygningskyndig indtræcle i Kommissionen. Hertil bemærker Clausen lidt ironisk3: Da Professor Hetsch ved at indsende sine Arbeider allene har til Hensigt „at godtgjøre sin vedvarende Interesse for Musæumssagen“, uden at Brevet antyder nogen Forventning om, at de ville blive betragtede som Konkursarbeider, saa skjønner jeg ikke, at der er Grund til videre

1 Tavle 6 og 7.

2 Mus. A. 123.

3 Mus. A. 123 a.