S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

F O R O R D .

Thorvaldsens Musæums Bygning er baade da den fremstod og senere bleven høist forskjellig bedømt. Herover kan Ingen undre sig, der kjender Noget til Datidens Brydninger saavel i kunst­ nerisk som i politisk Henseende eller til de store Fødselsveer, navnlig af økonomisk N atu r, under hvilke dette Foretagende kom til Verden. Eftervirkningerne m aatte ogsaa have deres Tid. Men n a a r de sidste Dønninger have lagt sig, n a ar alle dengang handlende Personer ere døde og borte, skulde m an jo kunne mødes i en mere alsidig, uhildet Bedømmelse. Vel gjælder det for Thorvaldsens Musæum som for ethvert Kunstværk, at det m aa kunne tale for sig selv; men til at forstaae dette Kunstens tause Sprog hører der unægtelig Forudsæ tninger af forskjellig A rt, og n a a r, som i dette Tilfælde, en gammel Bygning h ar m aattet omdannes til en ganske ny Bestemmelse, vil man ikke retfærdig kunne vurdere, hvad Kunstneren h a r ydet, uden Kjendskab til, under hvilke Betingelser og med hvilke Midler han h a r virket. Flere af de Mænd, som toge virksom Deel i Tilveiebringelsen af Thorvaldsens Musæum, have i deres efterladte Livserindringer ganske kort berørt de derhen hørende Forhandlinger og Begivenheder, saaledes Collin, H. N. Clausen og Thiele1; der er skrevet om Andres Deeltagelse i dette Foretagende, saaledes om Freunds og Høyens2; men hidtil har man dog savnet en af skriftlige Bilag ledsaget nogenlunde fuldstændig Fremstilling af Musæets Tilblivelse. Ved de i den senere Tid stedfundne Overveielser 0111 , hvorledes Musæets Fagader kunde restaureres, viste det sig nødvendigt, at søge Oplysning om Mangt og Meget Musæets Bygning ved­ kommende. Disse Oplysninger kunde for en stor Deel hentes i Musæets Archiv. Ved Hjælp af de der opbevarede Breve og andre Aktstykker lader Musæets Bygningshistorie sig nogenlunde fuldstændig fortælle. Og Ønsket om, engang a t see disse for vor Kunsthistorie ikke m indre end for Datidens Kultur- og Personalhistorie interessante Papirer udgivne, m aatte da af sig selv blive levende. Arbeidet ved Udgivelsen h a r væ ret saaledes fordeelt, a t medens jeg, Fenger, h a r knyttet det forefundne Materiale foreløbig sammen i en fortløbende Fortæ lling, har jeg, Bruun, dels deeltaget i Valget af, hvad der kunde og burde medtages, dels medvirket ved Bogens endelige Redaktion. 1 E. Collin, „H. C. Andersen og det Collinske Huus,“ Kbh. 1882, S. 586— 88; S. 586 fortælles, at den heftige Brev- vexling fra 1839 mellem Collin og Clausen har denne sidste kastet i Ilden. — H. N. Clausen: „Optegnelser om mit Levneds og min Tids Historie,“ Kbh. 1877, S. 193— 200. — J. M. Thiele, „Thorvaldsen i Kjøbenhavn 1839—44,“ Kbh. 1856, S. 95-98, 101— 4, 125-29. 2 V. Freund, „H. C. Freunds Levnet,“ Kbh. 1883, S. 220. — J. L. Ussing, „N. L. Høyens Levned,“ Kbh. 1872, S. 265— 77, 293-303.