S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

57

MURMESTER G. SIBBERN S' KRITIK AF MURCONSTRUIvTIONERNE.

en Deel detaillerede Tegninger, ifølge hvilke lian havde foretaget nogle Forandringer dels med Hensyn til at Arkaden imod Slottet var bortbrudt, dels til at en for Opstillingen af Arbeiderne formeentlig nødvendig Forandring af Skillerummene i den Deel op imod Slotskirken, samt endelig nogen Moderation i den udvendige Forsiring var paatænkt, imod hvilke Kommissionen ikke fandt sig foranlediget at gjøre nogen Indvending. Da derefter de specificerede Beregninger kom paa Tale, formeente Inspekteuren, at det maatte overlades ham , i Forening med vedkommende Mur- og Tømmermestre paa bedste og billigste Maacle at faae Arbeidet udført. Men da hverken de fra Magistraten eller de her fra Forsamlingen Delegerede vilde indlade sig lierpaa, oplæste Formanden, Hr. Gonferentsraad Collin, en Skrivelse fra Hr. Gapitain Schaper, hvori han gjør det bekjendte smukke Tilbud, at ville lade Murerarbeidet udføre uden noget Honorar for sig; men da dette Tilbud var betinget, kunde imidlertid de sidstberørte Delegerede aldeles ikke gaae ind herpaa. Og lovede da Bygningsinspekteuren, snarest muligt at tilveiebringe forberørte specificerede Beregninger. I det derefter fulgte Møde den 10de Februar fremlagde Inspekteuren specificerede Beregninger over Murer­ arbeidet med flere Bilag, som overdroges Hr. Lund og mig at gjennemgaae, og modtoge vi senere ligedan Beregning over Tømmerarbeidet. Under 18de Februar gave vi i en Skrivelse til Kommis­ sionen vor Formeening om bemeldte Beregninger tilkjende, og vil Beregningerne tjene til normale Akkorder og Veileclning for Arbeidets Gang i disse 2 Fag. Anden Dag efter, den 20de Februar, tilskrev jeg Kommissionen saalecles: Idet jeg har gjennemgaaet de specificerede Beregninger over Mur- og Tømmerarbeidet til det Thorvaldsenske Musæm, har jeg havt Ledighed til ved Tegningerne at gjøre efterfølgende Bemærkninger, og da disse, forsaavidt de erkjendes rigtige, ville have Indflydelse paa Bekostningen, har jeg troet det rettest strax at fremkomme dermed, især da man ved de ommeldte Beregninger her vilde opnaae en mere bestemt Oversigt over Udgifterne, end ved de summariske Beregninger kunde haves. Den Modstand, man giver en Hvælving maa saavidt muligt være ens til de forskjellige Sider eller Punkter, mod hvilke Hvælvingens Spændekraft virker, da den svageste Deel, ved at vige det mindste, let bringer hele Trykket over paa sig; dette kan jeg ikke erkjende for Hvælvingen over Forhallen, da jeg ikke kan antage, at Murene mod Gaardsiden yde den Modstand som Front­ muren. Vel har Frontmuren kun 6 V 2 Stens Murtykkelse i sine Piller, Muren imellem Hallen og Gorridoren 472 Sten og Muren imellem sidstnævnte og Gaarden 4 Sten, altsaa de 2 Mure imod Gaardsiden tilsammentagne 872 Stens Murtykkelse, alt ifølge den specificerede Beregning; men Gaardmuren skal ene moclstaae Spændingen af Hvælvingerne over Corridoren i begge Etager, og vil efter min Formeening ogsaa Taget virke nedadstræbende paa Gaardmuren, hvilket endog let efter Tagets Bygning vil kunne forøges ved at Gaardmuren som nyopført er udsat for at sætte sig 0111 endog ubetydeligt, hvilket Mellemmuren — som bestaaende — ikke er underkastet. Med Hensyn til Anførte bør vel neppe regnes paa Gaardmurens Hjælp til at modstaae Hal-Hvælvingens Spænding. Idet jeg saaledes antager, at Murene mod Gaardsiden ikke yde den Modstand som Front- muren, maa jeg dog formeene, at Frontmuren ved dens 4 Piller af 67a Stens Murtykkelse, som med deres 14 Alens Høide gaae op i Vederlaget, ei heller yde en Hvælving af 15 Alen Spænding- tilbørlig Modstand; idet jeg siger 4 Piller, formeener jeg, at de 2 Hjørnepiller i deres Forbindelse Thorvaldsens Musæums Historie. 8