S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

58

MURMESTER G. SIBBERNS KRITIK AF MURGONSTRUKTIONERNE.

med Sidemurene give en stærkere Modstand end de 4 iritstaaende Piller. Men overvandt Spændingen Modstanden, vilde Trykket meest gaae ud over de 4 Piller. Hvælvingen over Hallen er beregnet til i 1/* Stens Tykkelse. At mure Hvælvinger i Forbandt af flere Sten i Tykkelsen, har sine Vanskelig­ heder; jeg vilde foretrække en større Dimension Sten, og da Hvælvingerne ikke blive at paa­ begynde før næste Aar, kunde Akkord træffes om Sten forinden efter de forskjellige Hvælvinger i Bygningen. Sidefløiene (de bestaaende Bygninger) ere inddelte i Studier, hvoraf hver anden har 8 Alen, hver anden 58/* Alen i indvendig Brede. Jeg feiler vel ikke ved at antage, at Hvælvingerne over disse danne en halv Cirkelbue, samt at deres Peripherier i Overkanten ligge i en horizontal Linie paa Grund af, at Flisegulv skal anbringes over dem. Disse Hvælvinger søge saaledes ikke deres Modstandspunkter imod hinanden i een og samme Høide (dette kunde vel opnaaes ved at give de større en fladere Bue, men da derved deres Spændkraft forøgedes, var det vel ikke tilraadeligt). Skillerummene imellem anførte Stanzer ere i 2 Etager næsten 20 Alen høie og ikkun 2 Sten tykke; Hvælvingernes Buer ere 1 Sten tykke. Disse Tryk vil saaledes nærme sig hinanden ved Vederlagene, da efter min Formeening Udmuring maa kunne tinde Sted imellem Buerne. For at Vederlaget kan virke herpaa, vilde jeg med de forskjellige anførte Hensyn tilraade at meerommeldte Skillerum bleve 3 Sten tykke i underste og 21/s Sten i 2den Etage. Som bekjendt give i en grundmuret Bygning, der har etHovedskillerum, Bjælkerne (ned- kæmmede i dette, naar det er Bindingsværk, og i en Murlægte, naar det er Grundmur) i Forening med Murlægteme paa Hovedmurene og de paa Bjælkerne naglede Murankere Bygningen Sammen­ hold. Naar grundmurede Bygninger som f. Ex. Musæets vordende Fløibygninger (de bestaaende) opførtes af Nyt, vilde de, idet Ydermure og Skillerum opførtes under Eet, faae dette Sammenhold. Men da ved de berørte Bygninger den indvendige Indretning opføres imellem bestaaende Mure, seer jeg ikke rettere, end at dette Sammenhold maa søges ved Kunst. Mit Forslag vilde derfor med Hensyn til Skillerummene imellem Stanzerne være følgende: da de ved deres ene Ende have et fast Punkt ved at opføres i Forening med Hovedskillerummet, men i den anden Ende mangle al Stivhed til at modstaae Hvælvingernes Paavirkning, da de ikke under Opførelsen kan eller bør forbindes med de gamle Mure, saa formeener jeg derfor, at man, forinden de nye Mure opførtes, indhuggede i de gamle Udmure en Fordybning ligefor, hvor de nye Mure skal anbringes, af idetmindste V 2 Stens Dybde. Disse Fordybninger maatte til hver Side være omtrent 1A Sten bredere end de opførende nye Skillerum. Ved at føre de nye Skillerum ind i disse Fordybninger, dog uden at de berørte dem, og senere, naar Murene have sat sig, tilmure til begge Sider af de nye Skillerum det, som formeget var udhugget i Udmurene, vilde efter min Formeening de nye Skillerum vinde fornøden Fasthed til Modstand imod Hvælvingernes Tryk. Da jeg anseer det for nødvendigt, ogsaa at give disse Bygninger Sammenhold i Breden, forøges denne Fordring end mere med Hensyn til at Hvælvingerne over Corridorerne, som med deres ene Side støtte sig til Hovedskillerummet, der i de bag samme liggende Skillerum og Hvælvinger har et fortrinligt Vederlag, til den anden Side skal støtti >ig til den isolerede Udmur til Gaardsiden. Jeg indseer ikke, at denne Mur kan gives til­ strækkelig Styrke og hele Bygningen et godt Sammenhold uden ved Forankring, som jeg vilde foreslaae anbragt over Stanzernes Buer nærmest Skillerummene og saa nær op under Corridorernes Hvælvinger som muligt. Jeg formeener, dette maatte være Mur- og Forskudsankere, som anbragtes tvers lgjennem Bygningen med Forskud udvendig paa begge Sider af Udmurene, og som samledes