S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

60

MURMESTER G. SIBBERNS KRITIK AF MURCONSTRUKTIONERNE.

heder har besluttet, at meddele Kommunens Repræsentanter den oftere nævnte Skrivelse, og da denne berører Arbeider, som nu skal paabegyndes, tør jeg ikke udsætte at afsende denne længeie end til Tirsdag den 10de dennes. Kjøbenhavn den 8 de Marts 1840. Ærbødigst G. SlBBERN. Til Bygningskommissionen for det Thorvaldsenske Musæum. I den først omskrevne Samtale, jeg havde med Bygningsinspekteuren, indrømmede han, at vel muligt Halhvælvingens Tryk kunde overvinde Vederlagenes Modstand, men da han formeente, at lade Hvælvingen i dens indre Forbandt mure paa en fra den almindelige afvigende Maade, troede han, at Hvælvingen derved vilde erholde et saadant indre Sammenhold, at Trykket ikke vilde virke spændende imod Vederlagene, og i nødvendigt Tilfælde havde man en Udvei ved Jernankere. Hovedprincipet for de 2de anførte Maader at mure paa, nemlig den ældre og den af Inspekteuren betænkte er, at i den almindelig brugte ligge Murstenene med sin Flade mod Vederlaget, men efter Inspekteurens vilde Murstenen ligge med sin Kant mod Vederlaget, i sidste Tilfælde er regnet betydeligt paa Bindemidlet imellem Stenene. I den ældre Construktion ansees Bindemidlet for underordnet og bygges meest paa den mathematiske Kiles Theori, paa hvilken hele Hvælvings- systemet er baseret. Vel omtalte Inspekteuren, at en Bagerovn var muret paa den af ham betænkte Maade og dette er mig ogsaa bekjendt. Kvæstionen er her, hvorvidt Modstanden for begge Opgaver: nemlig Halhvælvingen og Bagerovnen staae i eens Forhold til deres Modstande. Bagerovnen har ikkun 1/2 Alen høie Sidemure og virker med sin Hvælving næsten direkte paa Ovnens Fundament­ mur og har i Ovnens Construktion tilstrækkeligt Vederlag, uden at her behøves at regnes paa Bindematerialet. Halhvælvingen har 13 å 14 Alen høie Mure over Horizonten, hvilke jeg ifølge min Skrivelse finder for svage. A t Inspekteuren omtalte Jernankeres Anbringelse, om nødvendig- gjort til Halhvælvingens Sammenhold, antager jeg har været i Samtalens Løb, uden at han videre har tænkt herover; thi det er vist en Udvei, man forhaabentlig ikke vil gribe til. Halbygningen koster 50,000 Rdl. Den kan overhvælves uden Ankere, men om dette kan skee uden at forrykke Bygningens ydre Architektur, kan jeg ingen Mening have om, da jeg ikke veed, hvorledes Inspek­ teuren har tænkt sig Construktionerne, som skal modtage de Dele af Hvælvingernes T ryk , som falde lige for Indgangene, og lede Trykkene over paa Pillerne. Efter de Gonstruktioner, som ere mig bekjendte, vil dette ikke kunne skee uden at gribe ind i den udvendige Architektur, men lige­ som Architekturen kan underordne sig en Bygnings Indre, saalecles bør dette vel ikke skee paa den gode solide Construktions Bekostning. Ved denne Ledighed bør jeg bringe i Forsamlingens Erindring, at Hr. Etatsraad Schæffer i det sidste Møde, som Magistraten i Forening med denne Forsamling afholdt i Anledning af de indsendte Projekter, gjorde opmærksom paa, at Etatsraaden havde lagt Mærke til, at i Beregningerne til Ih . Piofessor Hetschs Projekt var i Smedeoverslaget beregnet svære Jernankere, og at han ikke ha\de fundet saadanne beregnet til det Bindesbøllske Projekt, hvorved jeg gjorde Etatsraaden op­ mærksom paa, at Professoren havde tynde Hvælvinger paa Jcrnconstruktioner, Bygningsinspekteuren derimod massi\e H\ælvinger. Mulig man vilde bemærke, at jeg jo dog nu har fundet svære Jern­ ankere nødvendige i de ældre Bygninger; men da Projekt et passerede denne Forsamling, var det nærmeste Spørgsmaal, hvilket Projekt der skulde antages; og jeg for mit Vedkommende saae kun