S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

69

MURMESTER SGHAPER KRITISERER MURMESTER SIBBERNS BEMÆRKNINGER.

Men d enne Mur er sæ rdeles godt afstivet ved Tvæ rskillerumm ene m od Gorridoren og v ed S idestan zernes H væ lvinger og derved aldeles betrygget (Fig. II). e. De m ind re S tan zer i Sidefløiene 107a à 16 F od Spænding. Skillerumm ene ere . . . 1 ' 6 " „ Helt overm u ret efter T abellens 1ste Colonne til 16 F o d .................................................. 1 ' 5 " 6 P lus „ ' „ " 6 Da disse H væ lvingers S idetryk con tra b allan c erer hv erandre, saa ere S killerum sm urene m ere end tilstrækkelige til at bæ re det lod rette T ryk. D et, d er er y ttre t om de forskjellige M odstands- p u n k ter, finder sit prak tisk e Modbeviis i Hvæ lvingerne i de kongelige S talde p a a Christian sbo rg Slot. f. H væ lvingerne over G orridorerne fra I D /4 til 15 Fod Spænding ere alle overmurede. Den stø rste Spæ nd ing i øverste E tage h a r i Buehøide 2 12 F od og den yderste Mur i Tykkelse 3 ' „ " „ E fter den geom etriske Metbode b e h ø v e s ................................................................................. 1 ' 8 " (see R ondelet Pag. 321 & 22) og tillagt Vs b l i v e r ................................................................... 1 ' 1 0 " 6 '" P lus 1 ' 1 " 6 Dette sto re O verm aal i V ederlagsm urene m a a vel

an tag e s a t væ re et overveiende Æ qv iv alen t for de foreslaaede Je rn a n k e re , og d a disse ikke kunne anbringes under H væ l­ vingerne ’, men m a a lægges over dem , saa bliver deres N ytte kun rin g e, hvo rfor de vistnok k unn e bortfalde. Im idlertid er d er ved disse H væ lvinger i und erste E tage det Mislige, a t de trykke m ed den ene Side p a a S tikbu ern e af de store Døre m od G aarden. Jeg tro er det derfor raa d elig t, a t m ure disse H væ lvinger m ed Gement i S tedet for Kalk. Hele H væ lvingen vilde derved blive een Masse og ingen Sidetryk kan finde Sted. Det er foreslaaet, a t anb ring e K rydshvæ lvinger over

disse Corridorer. Derved vilde Spændingen k u n bringes p aa enkelte P u n k te r, hvorim od det conseqvent gjennem førte Sy­ stem a f T øndehvæ lvinger aldeles vilde forstyrres. Man vil af d et F o reg aaend e behageligen see, a t alle de anførte M urførligheder, n a a r de specielle Om stæ ndigheder tages m ed i B eregning, ere aldeles betryggende. Tages der fremdeles i B e trag tn in g , at Vederlagsmurene ere meget høiere end Hvæ lvingernes S lutstens H ø id e, og a t hele T agvæ rk ets Vægt hviler p a a d em , hvorved S tabiliteten af V ederlagsmurene betydeligen forstæ rkes (Rondelet P ag. 323), saa vil det U grundede i de gjorte Udsæ ttelser væ re indlysende, i Sæ rdeleshed, n a a r der tages H ensyn til at de v are frem satte, forinden de egentlige Construktionstegninger v are udarbeidede og frem lagte. Men det er ikke n o k , a t V ederlagsmurene have den fornødne Tykkelse, der m a a ogsaa sørges for deres fuldkomne S tabilitet, hvilket opnaaes fornemmeligen ved a t give F u n d am en tern e en b red Basis (em pâtem ent) og at M urvæ rket bliver godt forbundet. F remdeles m a a alle Forsigtigheds­ regler og p raktiske E rfaringer iagttages. M aterialierne m aa væ re af sæ rdeles god Beskaffenhed, M urstenene godt g je nn em b ræ nd te, S an d et re n t og skarpt. Der m a a ikke forhastes med A rbeidet; M urvæ rket m a a hav e T id til a t trykke sig sammen i F ugerne (tasser), forinden H væ lvingerne paabegyndes. Buestillingerne m a a væ re godt forbundne for ikke a t give efter for Vægten af Fig. II.