S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

70

MURMESTER SCHAUER KRITISERER MURMESTER SIBBERNS BEMÆRKNINGER.

Hvælvingerne. Dette er saam eget vigtigere med M urstenshvæ lvingerne, som disse ikke re tte sig efter at Slutstenen er ind sat, som Tilfæ ldet er ved hugne S tens H væ lv inger, m en forblive i deres for­ kuede S tand , hvilket efter Buestillingernes Nedtagelse alm indeligen h a r deres R u in til Følge. Men n a a r alt fornødent bliver ia g tta g e t, saa kan m an væ re aldeles b e try g g e t, d a M u rv æ rk , som forhen bemæ rket, med T iden vinder S tyrke og d an n e r en samm enhæ ngende Masse. R o n d elet synes a t havenogen F ryg t forHvæ lvinger af Mursten (Pag. 318, conclusion), m en E rfaring siger h am imod, og det er vel kun den liden Praxis, h a n h a r heri, som er A arsag til, a t h a n viser F o rk jæ rligh ed for Hvælvinger af hugne Sten. Der er fremdeles y ttre t, at T ag et vilde virke u d ad stræ b en d e . Da T a g ­ forbindingen i T egningerne kun ubestem t er ang iv et, sa a b ø r m a n ikke slu tte derefter, m en a t Forbindingen k an og vil blive h en sig tssvarende og solid, er udenfor al Tvivl. Det form eenes, at H væ lvinger i F o rb a n d af flere S ten i Tykkelse h a r sine V anskeligheder, og der raad es til S ten af sto re D im ensioner. Hvori Vanskelighederne b estaa e, h a r jeg ikke kunn et u d g ru n d e; jeg m e n e r, at F o rb a n d i Hvæ lvinger og and en Mur er en s; hvo r vanskeligt det iøv rigt er, a t fabrikere Sten af store D imensioner, derom k an eftersees T eg lfab riq u eu r H. H. D ithmers Piece: „Bemerkungen ü b er Z iegelfabrikat.“ F len sb u rg 1840. Iøvrigt anm æ rk es, a t de i Overslaget an førte H væ lvinger p a a H /a S ten ere at forstaae som Mellemmaal af forjüngede Buetykkelser, og at m a n a g ter at holde sig til de af Rondelet angivne Murtykkelser for Buerne. Det tilra a d e s, a t gjøre Skillerummene imellem de m ind re S tan z er p a a 3 Sten i underste og 272 S ten i øverste E tage i S tedet for 2 S te n , som ere angivne i Tegningerne. Derved vilde den allerede ind skræ nkede P lad s i S ta n ­ Con struk tion en , da Skillerummene m a a opføres i deres hele H ø jd e, førend Hvæ lvingerne kunne paabegyndes (Fig. III). Man h a r derim od i Sinde, a t b rug e en anden F rem g an g sm aa d e, som findes beskreven i „Samm lung von A ufsätzen und N achrichten die B aukunst betreffend.“ Berlin 1800. 2 ter B a n d , og som jeg med Held flere Gange h a r beny ttet. Man ag ter nem lig, a t u dk rag e H væ lvingerne forneden, indtil der naaes den fornødne B rede til Buetykkelsen, og derefter fare fort m ed at opføre Muren til øverste E tage (Fig. IV). Denne G on struktion er m an ogsaa n ød t til a t b ruge ved de stø rre H væ lvinger, d a d et ellers ikke er muligt, a t opføre Vederlagsmurene i hele Bygningens Pløide og faae T ag e t p aa sa t. Denne Construktionsm aade h a r endnu den vigtige Fordeel, a t b o rtta g e en Deel a f Spændingen p a a Vederlaget og saaledes a t styrke dette. Den er m eget ofte b eny ttet i den saakaldte gothiske Bygningskunst, idet de h av e sa t G u rtb u ern e p a a U dkragninger (encorbellements). Rondelet Pag. 271. E t nyere Exempel h er i Byen sees i Amaliegaden i G aard en Nr. 151 og 152, hvor begge P o rtb u e r hvile p aa Ivragsten. zerne endnu form indskes og et Tillæg af c. 40 p. Ct. i B ekostningen vindes. Men er det for a t vinde P lads til Vederlaget, saa vil dette ikke kunne op n aaes; th i det vilde blive en Feil m od F o r a tforbinde og afstive Skillerummene mellem S tanzerne foreslaaes, a t udhugge de gam le F ro n tm u re p aa hver Side V 2 S ten bredere end de nye Mure og siden igjen a t udfylde d ette Fig. IV. Fig. III.