S_ThorvaldsensMusæumsHistorie_1892

86

BAROKESSE CHRISTINE STAMPE SKRIVER PAANY TIL SCHOUW .

tø r jeg sige, h an ikke er rolig, og med h an s G harak teer vel neppe vil tro e den skriftlige Beretning- om det Modsatte, og det vil gnave p aa h an s L iv straad m ere end Nogen tro er. D erfor gjør alvorlige T ing, saa Alt kan blive godt. Vil I h av e , T ho rvald sen tilligemed Comm itteen skal fo rd re F o rt­ sæ ttelsen af A rbeid et, saa foreslaa h am d et; der vil vist In tet væ re i V eien, b lo t A rbeidet g aaer fremad. Det er h am mere vigtigt end m an troer, a t faae det fæ rdigt i h an s Levetid, og h a n tro e r mere end Nogen paa, at h a n ikke oplever det, og Du k an væ re vis p aa , D anm a rk sta a e r sig selv i Lyset ved denne Nølen og Vrøvlen. Jeg sender dette stra x , d a jeg k an forsikkre det h a s te r m ed at berolige Thorvaldsen. Jeg læ ste for h am og snakkede og gjorde Alt for at ad sp red e h am iaftes, og troede at have vundet Seier; dog sagde h a n m ig idag, at h a n ikke h avd e lukk et et Øie in at, og dog forsikkrede han, a t h a n b ryder sig F and en derom , og om det Hele g aaer op i lys Lue, b læ ser h an deraf; dog h a n er endnu idag „w iitend “ og skjelder og bander. C hristine S tampe . Svar endelig strax ! I H ast! Jeg h a r ikke T id at læse d et ig jennem , m en Du finder nok ud af det. A propos! H vad siger Du om at skrive til Kongen d erom , a t h a n kund e ta le et Magtsprog og gjøre Ende p aa det Vrøvl. Gaaer det ikke an for en M and, sa a kunde jeg m aask e? Og love h am Æ re derfor? Dagen efter skriver hun igjen: Jeg skriver disse Linier med B indesbøll, som jeg sendte Bud efter, for a t ra a d e h am selv a t tage til Roeskilde for a t tale m ed Eder. Jeg h aa b er sikkert, Du h a r faaet m it B rev fra ig a a r? H vad jeg deri foreslog, havde jeg først spu rgt Collin om , hv ad h a n syntes om , og h a n b a d m ig m eget, strax at skrive Dig d et, da h an i G runden helst ønskede, det kom fra E d er derude. I ethvert Tilfælde vil jeg nu blot tilføie, a t I endelig m a a skynde E der a t gjøre nog et alvo rlig t; th i saalænge A rbeidet ikke er igang igjen, saa er jeg ikke rolig for Tho rvaldsen. H an seer sa a d aarlig ud af det P a r Dages Æ rgrelse og de mange Indb ildninger, h a n gjør sig, a t jeg k u n b ed er E d er gjøre H ast derm ed; thi imellem os sa g t, tro er h an det er lag t an p a a , a t d er In te t skal blive af det Hele, og n a a r de nu lader Sommeren gaae uden a t arbeide, saa k an de nok faae m it Endeligt a t see, før de begynder igjen, men saa skal jeg nok i T ide tag e en sa ad a n B eslu tn ing , a t jeg p a a andre Steder skal faae et Skur til m ine Sager o. s. v. o. s. v. N aar h a n b a n d e r og stø ier, er jeg endda ikke saa b an g e , dog det er h am en H jertesag og derfor gjør det h am m elanko lsk , sa a jeg flere Gange h a r seet T a a re r i h an s Øie i disse Dage. L ad mig see I gjør blot h u rtig t; th i n a a r B arn et er d ro n e t, er det for sildigt a t dække B rønden, og det virker m ere end m an skulde tro e p a a T ho rvald sen s Helbred. B indesbøll v en ter! A ltsaa farvel. ^ Hast! G hr . S tampe . Hvad siger Du 0111 a t skrive til Kongen? og lægge h am det p a a H je rte t, eller S tæ nd ern e kunde de ikke gjøre Noget?

Høyen (?) skrev sam tidigen til S ehouw 1: „Ifølge Baronesse Stampes Ønske m a a jeg n u nedskrive følgende O rd:

1 Mus. A. 164. b.