591949012

— 36 — af, at der paa 31 Dysenteritilfælde kommer 197 herfor ikke anerkendte Tilfælde*), medens der paa de 96 Variolatilfælde kun kommer 68 Variolæ lignende Patienter, paa de 79 Typher 14 til Observation for denne Sygdom Indlagte. Ogsaa i Henseende til Smitteoverførelse paa Hospitalet var Resultatet i denne Periode udmærket, idet ingen andre syge smittedes fra de her omhandlede Patienter, og blandt disse kun opstod 1 Gang Erysipelas og 2 Gange Rubeolæ. Da de frygtede epidemiske Sygdomme kun sjældent fore­ kom efter at København havde faaet ét, eller — da Øresunds­ hospitalet som Karantænehospital modtog Patienter med smitsom Sygdom fra Søen — rettere to Epidemihospitaler, begyndte man snart efter dets Aabning at benytte Blegdamshospitalet ogsaa til Behandling af de endemiske Smitsoter, naar disse til Tider naaede en større Udbredning, og paa denne Maade gik det i 5 Aar. Da de epidemiske Sygdomme imidlertid stadig ikke spillede nogen Rolle, medens der var Trang til Hospitals­ plads til de endemiske Smitsoter, blev det i 1884 bestemt, at Blegdamshospitalet — det større Isolationshospital — fra nu af til Stadighed skulde modtage Patienter med Skarlagensfeber, Difteritis med Croup, Mæslinger og Rosen, medens Kolera og Kopper skulde indlægges paa Øresundshospitalet. Skønt Dysenteri og exantematisk Sygdom endnu i nogle Aar modtoges paa Blegdamshospitalet, var dette saaledes fra nu af ikke mere noget egentligt Epidemihospital, men et til Stadighed aabent Hospital for de indenlandske Farsorter. Som foran anført, var det Maal, der nu skulde stræbes hen til, forskelligt fra den 1ste Periodes, hvor vedkommende Sygdommes Forebyggelse og Undertrykkelse var Hovedopgaven. Lige overfor de indenlandske Smitsoter maatte denne Opgave

* ) D et s to re A ntal af ikke som D y sen teri a n e rk e n d te T ilfæ lde sk y ld es d o g o g s a a en afd ød K o lle g a s vid e F a tn in g af d e tte B e g re b .