A.K.Bang

9

maaede at vinde hans Interesse; skulde han — uhindret af Er­ hvervshensynet — have kunnet følge sin særlige Begavelse, havde sprogligt Studium ligget ham adskilligt nærmere. Medens han saa- ledes med Flid men uden egentlig Lyst drev sit Studium, fandt han sin bedste Glæde i hjerteligt Samliv med sine Studenterkamme­ rater, særligt med sine tvende jævnaldrende Fættere, Vilhelm og Severin Michelsen, samt deres Omgangsfæller i det Michelsenske Hjem. Hans fornøielige Sindelag, hans glade Sang og Evne til at „rime baade paa kryds og tværs“ skaffede ham en Mængde baade ældre og yngre Venner, og navnlig vare han og Severin Michelsen — der lignede ham saa meget, at disse to smaa, smukke, livsglade Studenter, begge gode Sangere og ivrige Dandsere, stundom bleve forvexlede — søgte og meget udbudne Selskabsbrødre. Da hans Moders Kaar vare saa overordentlig smaa, maatte han see til selv at sørge for sit Underhold og tog derfor Plads som Huslærer hos Grosserer Melchior. Han kom herved i Forbin- dslse med en Familie, med hvilken han stiftede en Venskabsfor­ bindelse, der varede gjennem hele hans Liv. Fluset Melchior var alt da velrenommeret i Handelsverdenen, og hans Discipel, Morits, og dennes yngre Broder Moses ere med Føie regnede blandt de ypperste Repræsentanter for den kjøbenhavnske Handelsstand. I dette Hjem, hvor streng Fastholden af den mosaiske Tro og dennes Leveregler var forenet med stor Gjæstfrihed og hjertelig Imøde­ kommenhed imod Enhver, der kom i Berøring med det, befandt han sig saare vel. Han var en dygtig Lærer, der vidste at give sine flinke Elever Interesse for Undervisningen og tillige at knytte dem til sig i kjærlig Forstaaelse. Den velstaaende Familie havde et Landsted, „Ventegodt“ kaldet, hvor der tilbragtes mange for­ nøielige Timer. I en Tale, han mange Aar efter ved Grosserer Morits Melchiors Sølvbryllup i 1871 holdt for dennes Søster, dvælede han ved „den ham saa kjære og indholdsrige Periode af hans Ungdomsliv, som de første Aars Sommerophold paa det ufor­ glemmelige Ventegodt“ var ham, og han fortalte „blandt andre smukke og venlige Skikke havde vi den, at vi navnlig Fredag Aften efter Aftensmaaltidet og lige til Sengetid spadserede rundt om i den rare gamle Have i de prægtige høie Alleer. At just Fredagen valgtes, var fordi de fleste af Slægten i Kjøbenhavn, især Damerne, vare komne derud i Anledning af begyndt Hellig­ aften. Ssa gik alle, de Gamle, de Unge og Børnene omkring i