A.K.Bang

14

Forholdet til hans Gollegaer i Kammercaneelliet var iøvrigt ogsaa det venskabeligste; de flinke unge Mænd arbeidede sammen i god Forstaaelse, og samledes af og til i festligt Lag for at feire det gode Sammenhold indenfor „Kammersluppens“ Planker, og her var han en sikker Mand med Sang og Tale. Dygtig, flittig, inde i Sagerne som Faa, godt lidt af Alle, laa der en lysende og smuk Embedscarriere aaben for ham ; men — den blev afgrændset for ham ved den legemlige Mangel, han fra ung af havde lidt af, den daarlige Hørelse, som langsomt men sikkert nærmede sig til Døv­ hed; han maattc derfor standse paa Vejen, hvormegen Tillokkelse end Expeditionsarbeidet havde for ham, og hvor god Fyldest han end gjorde her, maatte han dog befrygte, at den Tid allfor snart vilde komme, da han vilde være nødt til at trække sig tilbage fra en Embedsgjerning, der i saa høi Grad kræver Talen med og Høren paa Andre. Han valgte derfor i Tide at vende sig til Revisionens tause Gjerning, og blev den 14de Marts 1849 udnævnt til Cultusministeriets Revisionschef. Et Gode bragte dog denne Forandring ham, han kunde nu i langt større Omfang end hidtil forrette sit Arbeide i Hjemmet, til stor Glæde for hans Hustru, der tidt havde følt det vel ensomt, at han om Aftenen, naar Børnene omsider vare komne til Ro og Tiden for hjemlig Hygge og Samliv mellem Ægtefæller var inde, ofte af sit Arbeide blev opholdt langt ud paa Natten i Embedscontoiret. Et andet Gode var ogsaa en Følge heraf; hans ellers saa fortræffelige Helbred syntes at være dog noget afficeret af for megen Stillesidden; der kunde nu tænkes paa at bringe Ledighed til mere Motion og frisk Luft ved at flytte udenfor Voldene. Tanken blev realiseret og saaledes begyndte det næste Afsnit i Huslivet, Opholdet paa Frederiksberg. En Skilsmisse medførte dog dette, thi hans gamle Moder kunde ikke finde sig i denne Forandring, og det mange- aarige Samboskab maatte da ophøre. Dette kom imidlertid paa en anden Maade end ventet. Thi i October 1851 tog Bangs Bolig i en Eiendom i Frederiksberg^ Bredgade, og den 21de November 1851 døde hans Moder i Slagelse, hvor hun havde taget Ophold hos sin Datter. I den samme Nat døde Bangs yngste Barn, Johan, født 3die August 1850. Opholdet i mere landlige Omgivelser kom dog først ret til sit Værd, da Justitsraad Bang — denne Titel var bleven ham til­ lagt den 6te Octbr. 1852 — flyttede ind paa „Fasangaarden“ i