A.K.Bang

19

dog at det ei kun var i Sommertiden, men hele Aaret rundt de kjære Gjæster kom, og dette harmonerede meget godt med Værtens Gjæstfrihed, men meget slet med Gontoirchefsgagen. Saa flytteda de nærmere til Byen; først ind i en Lejlighed i et Hus paa Vester­ brogade lidt forbi „Jærnporten“, den gamle Indgangsport til Fredriksberg Allee; Opholdet her var kun kortvarigt, men under det indtraf dog en stor Begivenhed — Sølvbrylluppet den 10de November 1862. Dette blev feiret ved en meget fornøielig Fest paa Skydebanen, til hvilken saa mange af Slægt og Venner, som det kunde overkommes, vare indbudne; i Sange og Taler hyldedes det kjære Brudepar, der i fuldeste Maal var Festens Midtpunkt, til hvilket Alles Øjne søgte hen, og det var et baade fornøieligt og skjønt Syn, thi den sølverne Værdighed klædte dem begge saa godt, og med straalende Øjne forsikkrede Justitsraaden, at hans Hanne var den smukkeste Dame i hele Selskabet. Fra denne noget prosaisk-kjedelige Bolig flyttede de hen til et Sted, der adskilligt bedre passede til Fasangaards Traditionerne. Det var en gammel Pavillonbygning omtrent midt i Frederiksberg Allee; et af de faa Landsteder, der i tidligere Tid fandtes her. Det laa i en Have, et Stykke inde fra Alleen. I den forreste Deel af Haven var der opført en stor moderne toetages Villa, men den gamle Bygning var uberørt af Modernisering; der var en bred gammeldags Trappe midt i Huset, mange underlige Vinkelkroge, en stor Havesal med lange, smalle paa Marmorconsoller hvilende Speile paa begge Sider af Havedøren, en brøstfældig Verandatrappe, der førte ned til den lille Have, hvori der dog fandtes et deiligt, gammelt, stort og rigtbærende Æbletræ, hundekolde Loftskamre og revnede Tagsten adskillige Steder, og der var, som paa Fasan- gaarden, Plads til at rumme en Mængde Mennesker. Og det var der ogsaa god Brug for, især om Søndagen, naar Familien samledes hos Justitsraaden som Slægtens Hoved. Thi det er det p a t r i a r ­ k a ls k e Afsnit i hans Liv, der nu tager sin Begyndelse. Hans Søster og hans tvende Svigerinder, som i deres Enkestand toge Bopæl i Kjøbenhavn, og de mange Søskendebørn, glade Studenter og unge livlige Piger, havde deres faste Søndagstilhold herude, og paa den anden Side begyndte nu ogsaa de voxne Børn at tage fra det fædrene Hjem og tage Bo andetsteds, hvorfra ogsaa de som glade Gjæster kom til Familiestævnet. Den, der først — og allerede tidligere — maatte drage ud — med mindre fornøiet Sind