A.K.Bang

Kunstarter kræve et Tilegnelsesarbeide og dertil hørende Tidsan­ vendelse, som hans Barndom og Ungdom udelukkede, da han den­ gang maatte og vilde anvende al sin Flid og alle sine Evner til at skabe sig en Existents, og i den modnere Alder satte han en — stundom i dette Tilfælde noget misforstaaet — Stolthed i at kunne undvære. Een Fornøielse var der dog, som han undte sig selv og som i hans Alderdom vedblev til det sidste i Forbindelse med Tobaksrygning at være hans væsentligste Adspredelse, og det var at spille L’hombre. I en lang Aarrække havde han sit faste L’hombreparti H. J. K. B.*), senere var det med Sønner og Søskendebørn, at han „studerede Holmblads Værker“. Det var en sjælden Nydelse at spille med ham, thi han var totus in illo, fulgte med utrættet Interesse Spillets Gang og var fuldstændig fri for enhversomheJst Paavirkning af Humeuret ved Tab; den øieblikke- lige Situation stod stedse til at læse paa hans Mine; snart seiers- stolt, snart dybt bekymret; nu hoverende overlegen, nu høist irri­ teret, givende Kalotten den ene Dreining etter den anden, symbolsk antydende sin Iver efter at give Spillets Gang en anden Gænge. Og saa det Forraad af Vifssatser, der ledsagede Skjæbnens Om­ skiftelser, og som stedse fremførtes med en eiendommelig frisk Fylde! Var der faa Trumfer paa Haanden, hed det: „rari nantes in vasto gurgite!“ den første Béte, der blev sat, ledsagedes ufravigeligt af et: „Det første Skridt paa Lastens Bane“, og ved den næste hed d e t: „Atter en Cypres i Laurbærlunden“ ; ved prø­ vende Udspil lød Yttringen: „Man kan aldrig vide, hvor Haren gaaer, sagde Kjærlingen, hun spændte Snaren i Vadsken“ ; naar Stikket gik til ham i Baghaanden, hørtes et triumferende: „Hinter dem Berge wohnt auch Jemand“ eller: „Kom nu til mig, sagde Vorherre til gamle Ane“ ; med Vemod constaterede han, naar hans Kort vedvarende vare slette, at han „i denne Konges Tid“ ikke havde seet et sort Es paa sin Haand, og høilydt dolerede han over „Kjøbenolo“, denne „menneskelige“ Opfindelse! Saare be­ tegnende er det, at et af hans bedste Digte er en vittig Parafras over hans kjære Spil, betitlet „Livet en L’hombre“.

*) Holbech, Jensen og Krebs, Lærere ved Metropolitanskolen, vare de Tre, der sammen med Bang dannede denne Klangfigur, der ogsaa var Forbog­ staverne i hans Moders Navne: Henriette Jacobine Kreutzfeldt Bang.