A.K.Bang

29

Livet en Is’hombre. (Oprindelig forfattet i 1829, men flere Aar efter suppleret med 6te og 7de Vers og med Forandring af de to sidste Linier i 8de Vers.J

Vort Liv er en L’hombre: vi s p ø r g e saa gjerne, Vil gjerne opløfte os Fremtidens Slør: Vi stole paa Lykkens skjønt tindrende Stjerne Og tænke, den fører til Saligheds Dør. Nej Iro ei, o Vandrer! dens tryllende Skjær! En Lygtemand er det, og Mosen er nær. Ved S o l o at spille Du stundom Dig morer Og frydes ved Haabet om Seier og Løn; Men vogt dig, min Ven, har Du ei Matadorer, Saa ligger Du let snart i Sølet en kjøn Thi Hovmod det staar jo for Fald, som vi veed, Og hver støder til, om det mindste du gled ! Et Chaos af Planer din Hjerne belæsser Og raadvild fast synker Du ved deres Vægt; Eh bien, s a a to u r n e e r da, og har du to E s s e r — Patroner og Penge — det skaffer R e s p e c t ; . Men husk, at zu viel ist gesund nicht, og stop, Mens Legen er god, med den raske Galop. Hist kommer en Cyrus, en Verdensbetvinger, „Ha! t o u t å moi, jeg er Karl for min Hat!" Det vældige Glavind saa modig han svinger Og ændser en Konge ei meer end en Kat. Alt hugger han ned med den dødsvangre Lee Og — fanges tilsidst af en d a m e g a r d é e ! En anden ved C a s q u o sin Lykke vil gjøre Og holde den fast ved et eneste Haar. Brorlil! gjør det ei, hvis mit Raad du vil høre, Du veed, hvad du har, men veed ei, hvad du faaer! Du griber iblinde og faaer (: har Du seet?) Nubem pro Junone — Codillebeet! Ja stundom de sælsomste Scener kan møde, Man troer, man er udenfor Spillet — jo mænd! Saa raabes der pludselig: „Op med den Døde!“ L e m o r t maa som Spøgelse gange igjen; Men troer du, at Gjengangerlivet gi’er Held? T r e Levende slaaer dig snart rigtig ihjel!