A.K.Bang

30

Og saa delte Ungdommens fristende Spil Ethvert Argument med sit No l o at stikke! Eheu! Det er svært nok at sige „Jeg vil“ Men sandeligt sværere er at „Vil ikke!“ Det gaaer til en Tid, men den usleste E e n Kan, før du det aner, for dig spænde Been.

Nei, tryggest i Livet og L’hombre den handler, Som p a s s e r — paa Lykken, naar den hanker paa, For ham den saa tidt ei sit Aasyn forvandler Og rolig han venter, hvordan det vil gaae; Han veed jo, skjøndt Udfaldet ei er bekjendt, At Dommen ham venter, naar Spillet er en d t!

(Trykt i „Sværmerne“ d. 24. Jan. 1863).

Han var opvoxet i dyb Pietetsfølelse for Enevælden i dens patriarkalske Skikkelse under Frederik VI, og da den norske Digter A. Munch havde indrykket i „Fædrelandet“ et Digt, hvori han, efterat have skildret, hvorledes den gamle Konge ligger paa lit de parade i Riddersalen, fortsætter:

„Men udenfor paa Pladsen, der flammer Livets Kraft, „Der Folkets mægtige Stemme kræver, hvad det har havt; „Der tusinde Øine tindre, der tusinde Hjerter slaae „Til Friheds første Accorder, som gjennem Luften gaae. „Thi Frederiks Jordeklokke er Danmarks Morgensang, „Nu eller aldrig rinder dets Sol af Hav engang; „See af dens første Straaler i Riddersalen ind „Falder et sælsomt Skjær paa den Dødes blege Kind.“

vakte dette dyb Indignation hos Bang, der tog til Gjenmæle i et længere i „Dagen“ for 5te Januar 1840 optaget Digt, 'hvori han, efterat have dvælet ved den afdøde Konges faderlige Regering og hvadgodt, der var udrettet under denne for Folket, udbryder at de ovenanførte Strofer „hæsligt skurre“ og tilraaber Munch:

„Har Du ei bedre Toner ved Sjette Fredriks Død, „Da Harpen knus og kast den i Fossens dybe Skjød,“

hvorefter det hedder:

„I Riddersalen ligger den gamle Konges Lig, „Og trindt om Kongeborgen hans Børn nu flokke sig; „Saa stille, lydløst vandre de om i sorten Hal „At see de elskte Træk, de meer ei skue skal.“