A.K.Bang

„Lad den hvæsende Philister „Hundse os og vort Latin, „See i Drøm sig som Minister, „Gi’e os Vand, hvor han faaer V iin ; „Lad hver Sørensen og Jensen „Hyle høit i Landsbykro:

„„Ned med al Intelligentsen!“ „— Det forstyrrer ei vor Ro.“

1 en smuk Sang af Ploug til Bangs Sølvbryllup hedder det: „Og blev han ikke skaaren over Sangernes Læst, „Han har dog rystet Viser af sit Ærme“. Dette er rigtigt truffet. Digterisk Begavelse, hvorved tænkes paa originale Syner og Tanker, var ikke ham givet, men hans musikalske Øre og gode Sprogsands gjorde det meget let for ham at udtrykke, hvad der conventionaliter skulde siges, i gode Vers. Naar undtages hans L’hombrevise og det ovenfor omtalte smukke Digt i Anledning af Frederik VI.s Død — hvortil imidlertid netop Motiverne vare givne ham ved det af Digteren Munck i samme , Anledning skrevne Digt, som hans Polemik var rettet imod, — ere hans øvrige talrige „Viser" dels Sange til Skole- og lignende Høi- tider, dels til Familiebegivenheder, hvor, hvad der skulde siges og synges, egentlig talt paa Forhaand var givet; men dem rystede han rigtignok ogsaa med en forbausende Lethed „af sit Ærme“ baade i sin unge Alder og senere, ja høit op i den Alder, hvor denne Begavelse for længst svigter Andre. Et mere eiendommeligt i høi Grad paaskjønnet Omraade havde han derimod i sine Impro­ visationer. Naar Selskabet sad ved Bordet i godt Lag, kunde han, naar Skaalerne skulde drikkes, hædre den eller de Paagjældende ved paa staaende Fod at afsynge et eller flere Vers til deres Ære paa en eller anden Melodi, helst „Rullen gaaer“, og deri paa en kvik og spøgende, hyppigt vittig, aldrig bidende Maade gribe en eller anden karakteristisk Eiendommelighed hos Vedkommende, eller alludere til en eller anden hændt og kjendt Begivenhed eller endog agere medias in res ved at benytte et i Bordsamtalens Løb faldet Bonmot eller et af en af de andre Talere brugt meer eller mindre heldigt Point. Disse „Rulleviser“ vare i Reglen Selskabets clou og til Minderne om den glade Fest og betegnende for, hvor hyggelig den havde været, hørte det, at Bang „havde ladet Rullen gaae“.