A.K.Bang

33 Disse Vers vare imidlertid i den Grad Øieblikkets, ei blot med Hensyn til deres Undfangelse, men ogsaa i deres Virkning, at det, — skjøndt mange af dem bagefter ere nedskrevne af ham, dels forat imødekomme den derved Feiredes Ønske, dels for sin egen For- nøielses Skyld —, kun vilde fremkalde en Skuffelse hos den, der nu fik dem at læse; uden fornøden Forudsætning til at forstaae dem, uden den løftede Stemning, som det glade Lag havde fremkaldt, vilde man derved kun faa den Misforstaaelsens Flovhed, som Soda- vand drukket af en Dagen forud afproppet Flaske giver. Det sairnne gjælder, om end selvfølgelig ikke i saa høj Grad, om de fixe smaa Deviser, hvormed han yndede at ledsage sine Jule- og Fødselsdagsgaver. Men hvad der gav saavel den ene som den anden Art af hans Vers sit særlige Behag var den Egenskab, der ogsaa i alle Forhold gav hans Menneskeværd saa skjønt et Præg — Fordringsløsheden! Aldrig gjorde han sig kostbar; sin versi- ficatoriske Evne stillede han stedse redebon til Tjeneste, naar den paakaldtes af Venner og Bekjepdte, selv om det gjaldt en Fest eller Høitid, som han ikke skulde være Deltager i, ja muligvis endog stod helt fremmed overfor. Hans Sprogtalent gjorde det muligt for ham at optræde som Versiflcator ogsaa i fremmede Sprog; med særlig Fornøjelse dvælede han ved, at han fil Brug ved en Maskerade i Vordingborg i 1831, hvor han med et Par Fættere, der ligesom han vare øvede Jodlere, optraadfe som Tyroler, havde skrevet Tyrolervers, og al Imitationen var saa vellykket, at Skuespiller Faaborg mange Aar pfter under Bifalds­ storm foredrog en af disse Sange, til hvilken Bang iøvrigt ogsaa selv havde componeret Melodien, ved en paa det Kgl, Theater given Aftenunderholdning som ægte Volkslied. Versificerede Taler og Rimbreve producerede han naturligvis ogsaa, og som en særlig Skat bevarede han et pudsigt latinsk Brev, som gamle Rosenkilde tilskrev ham som Tak for en paa sirlige latinske Vers affattet Ind­ bydelse til en L’hombre. I en anden mere velmeent end vellykket Sang til Sølvbryl­ luppet paa Melodi: „Vintren rasat ur blandt vore Fjælde“ lyder 3die Verslinie med følgende af Hensyn til Versefødderne foretagne Ellipse i hans Fornavn: „Andre’s Bang og Qvinden Du har kaaret“ ; ved en senere Lejlighed bemærkede Bangs gode Ven, Overlærer 3