A.K.Bang

35

ledes Skoen trykkede den Paagjældende, hvis Selvfølelse forbød ham at ømme sig i Nødraab. Hans hyppige Syslen med den tit Ordning af Embedsmænds pecuniære Forhold hørende Sikkerheds­ stillelse gjennem Livsforsikkringspolicer affødte iøvrigt et Mangfoldige tilgodekommende Resultat, og han yttrede ofte med Stolthed, at han „som altid havde været en fattig Mand, dog i sin høie Alderdom kunde i en vis Forstand siges at have medvirket til Stiftelsen af et Legat paa 5r/2 Million og vel at mærke fordelt til saa uhyre Mange, for hvem disse uventede Penge vare til Velsignelse“. Han sigtede hermed til Loven om Udbetaling af Bonus fra Livsforsik- kringsanstalten, idet han hævdede, at han var den Første, der skrev i Berlingske Tidende og andre Blade om det Uberettigede i at man ophobede Kapitaler ved at paatvinge Embedsmænd en Livsforsikkring, hvor Præmierne vare altfor høie, og gjorde gjæl- dende, at dette Overskud burde komme de Assurerede tilgode. Desuden gik han baade til Ministre og Rigsdagsmænd for at paa­ virke dem for denne Sag, og stor var hans Glæde, da Bonusloven i 1889 omsider blev gjennemført. Et Velgjørenhedsværk, som han omtrent hele sit Liv igjennem var nøie knyttet til, maa særligt nævnes, det er de Massmannske Søndagsskoler. Alt som ganske ung var han Lærer herved og senere i en Aarrække Inspecteur og derefter D'irecteur; ja selv efterat han var flyttet ud paa Frederiksberg, skyede han ikke det Offer hver Søndag at gaa ind til sin Gjerning i denne Tjeneste. Han forfattede derhos gjentagne Gange Gantater til Brug ved Søn­ dagsskolernes Aarsfest, og da Directionen meddelte ham, at Søn­ dagsskoleselskabet ved sin aarlige Generalforsamling d. 24. April 1885 eenstemmig havde valgt ham til sit Æresmedlem, bragte den ham tillige med fuld Føie „en hjertelig Tak for den Kjærlighed, hvormed De i den lange Række af Aar, De har været Medlem af Selskabet, har omfattet Skolerne, og al den Hjælp, De i forskjellige Retninger har ydet dem.“ Opvoxet i et Hjem uden særlig religieus Interesse, opdraget i en rationalistisk Tidsalder, i den begyndende Manddomsalder ind­ levet i et mosaisk Hjem, som han omfattede med Kjærlighed og Ærbødighed for dets pietetsfulde Fastholden ved gammeldags Ret­ troenhed, er det ikke saa underligt, at en vis Indifferentisme lagde 3*