Kgl. hof-bager I L W Olsens Søn 7.februar 1778-1928

En af Følgerne heraf var, at Forholdene slappedes mere og mere, man saa i det 18. Aarhundredes første Halvdel stadig mere igennem Fingre baade med, at Brødets Kvalitet forringedes, og at Bagergaardenes Antal, der da var ansat til 50, ikke overholdtes, da de stakkels Bagere simpelthen hverken havde Raad til at erhverve en saadan Bagergaard eller, hvis de paa Forhaand ejede den i Følge Arv eller Giftermaal, ikke kunde drive den. Resultatet blev, at Fribagerne voksede frem som Paddehatte, og det var komplet umuligt for Myndighederne at føre nogensomhelst effektiv Kontrol med det Brød, der blev falbudt. Der herskede det rene Anarki, ingen af Bagerne opfyldte deres Forpligtelser til altid at have Forraad af Rug og Hvede til et Aar; de solgte under­ vægtigt Brød til høje Priser, og Brødet var lige saa daarligt, som det var dyrt. Der manglede en kraftig Haand og en stærk Vilje til at holde alt dette Uvæsen, der for øvrigt ogsaa var gældende i andre Fag, der beskæftigede sig med Ernæringen, som Slagtere og Bryggere, nede. Og endelig i 1750’eme fandt man denne Mand i Generalprokurør H enrik S tampe (* 1718 f 1789), den udmærkede Retslærde, som ved sine „Er­ klæringer4 om alle mulige borgerlige Retsforhold fik en dybtgaaende Betydning for Genrejsningen af de forvirrede sociale Forhold. Naar vi hører, hvad han „erklærede4, vil vi deraf let kunne slutte os til, hvor Fejlene var at finde. Bagergaardenes Antal sku lde være 50, og der maatte ikke gives Privilegium til mere end 12 Fribagere i København. 1 Fremtiden skulde Brødtaksterne fastsættes af Magistraten efter Samraad med de 82 Mænd (Borgerrepræsentanterne); thi man maatte gaa ud fra, at disse af Bor­ gerne selv valgte Repræsentanter bedst maatte vide, hvor Skoen tryk­ kede, og tillige i Følge deres Mandat maatte føle sig forpligtede til at tage Hensyn til Menigmands Tarv. Magistraten skulde strængt straffe de Bagere, der solgte slet eller undervægtigt Brød, og derhos skulde den tilholde Bagerlavet at have det omtalte Kornforraad i Fremtiden. Den Forkøbsret, Lavet i 1741 havde faaet til lollandsk Hvede, blev ophævet, og for at skabe en gavnlig Konkurrence, blev det tilladt Folk udenfor Lavet ikke blot som tidligere at handle med groft Rugbrød, men ogsaa selv at bage det, naar det kunde ske paa et bekvemt Sted og uden Fare. Disse saaledes privilegerede Rugbrødsbagere, hvis Varer kaldtes 12