Kgl. hof-bager I L W Olsens Søn 7.februar 1778-1928

forfærdelig længe, inden Lavet tager hele Pippet fra Fribagerne, saa at der, da vi naar til 1840’erne, kun er een Fribager tilbage i Køben­ havn, selv om Fribager-Institutionen ikke var helt ophævet. Det bliver navnlig G erhard N issen , Interessen knytter sig til; thi T homas C hristensen forsvinder hurtigt af Sagaen, rimeligvis er han død kort efter, og N issen har sikkert kun knyttet ham til sig for at benytte sig af hans Privilegium, som saa siden er gaaet over paa ham selv. Magistraten betænkte sig ikke længe paa at forny et saadant Privile­ gium, naar en Forretning var i Gang. N issen havde med sikkert For­ retningstalent valgt at lægge sit Bageri netop i den forladte Bagergaard i S tore S tran d s træ d e ; thi her var en ny Bydel ved at blomstre op omkring det Frederiks-Stad, som Kong F rederik den F emte havde skabt med de fire Palæer paa Amalienborg og den ikke fuldførte Marmor­ kirke (Friederichs-Kirken, som den skulde hedde) som Midtpunkt. Der var langt til den nærmeste Konkurrent; man laa jo udenfor Byens egentlige Grænse; men det Kvarter, der skulde vokse op, maatte blive aristokratisk; Kunderne har været købedygtige. Det blev jo navnlig et fint Kvarter, efter at Christiansborg var brændt den 26. Februar 1794, og Kronprins F rederik den S jette maatte skaffe den boligløse Konge­ familie Tag over Hovedet ved at købe de fire Adelsmænds Palæer paa Amalienborg, der siden da bestandig har huset kongelige Personer, om end ikke altid den regerende Konge. Store Strandstræde var i 1778 ikke andet end Haver og smaa Gartner­ huse samt Bagergaarden; men Admiralgaarden laa i Lille Strandstræde, og derfra var livlig Overfart til Holmen (nu Gammelholm) og Orlogs- værftet, og det var derfor ganske naturligt, at N issen kom til at levere en Del af det daglige Brød til de der arbejdende Folk, selv om han ikke kom til netop at proviantere Flaaden, det besørgede den selv. Men det nærliggende Kongens Nytorv med Charlottenborg og de stolte Adels- gaarde blev hans sikre Kunder, og efterhaanden som Store Strandstræde blev den naturlige Genvej til Amalienborg, voksede Kvarteret op; Store Strandstræde selv fik ganske vist ved Bebyggelsen et saare borgerligt og lidet fornemt Præg; det skabtes jo ogsaa i de ulykkelige Dage, der fulgte efter 1807 med Krigen med Engelskmanden og Statsbankerotten; men denne Nedgangsperiode mærkede G erhard N issen intet til; han døde 16