Kgl. hof-bager I L W Olsens Søn 7.februar 1778-1928

dette fandt Svendene dog for haardt, hvorfor de opsagde Lejemaalet for Svendekroen og uden videre flyttede bort med Skilt, Lade og Vel­ komst samt de øvrige Genstande, der hørte Zunften til. Men Mestrene gik da med Klage til Politidirektør B ræstrup , der foretog en Mægling, hvorefter Krofar blev i sin Stilling, men Svendene skulde til Gengæld flytte tilbage til Lavshuset under Mestrenes Kontrol, ganske vist for en noget lavere Husleje. Det mægtige og velhavende Bagerlav forfulgte ivrig de opdukkende Kukkenbagere, der havde Ret til at bage Kager og Nødder. Det rejste ogsaa Sag mod en Rugbrødsbager, der havde anvendt sigtet Rugmel til Rugbrød; men Kommunalbestyrelsen ansaa det for vigtigt, at Nydel­ sen af Sigtebrød fremmedes og udvidedes, og den udvirkede derfor i 1845 en kongelig Resolution for, at Rugbrødsbagerne havde Ret til at lade deres Mel sigte. Bagerlavet var sluttet og privilegeret; der maatte kun være 50 Bagergaarde i København, (naar der var 5(5 Lavsbagere kom det af, at der nogle Steder var to Ejere om Gaarden). Kun ved at blive Ejer af en Bagergaard kunde man blive Bagermester og komme ind i Lavet, og dette havde egentlig Monopol paa Byens Brødforsyning; derfor fik Konkurrencen fra Fribagernes Side ingen Betydning. Men for at Mestrene ikke skulde misbruge deres Magt, fastsattes der med passende Mellem­ rum Brødtakst for Rugbrød, Surbrød, Rugtvebakker, Franskbrød, Hvede­ simler, Rundebrød og Hvedestob, ligesom Vægten blev bestemt. Men den 7. April 1841 blev Taksten ophævet med følgende Bemærkning fra Magistraten: „Vi gør iøvrigt Regning paa, at Bagerne ikke vil benytte Takstens Ophævelse til Fordyrelse af Brødet eller anden ubillig Adfærd og vil i denne Forudsætning ikke for Tiden tillade Forøgelse af Lavsbagernes Antal her i Staden, skønt vi ingenlunde kan erkende, at de har er­ hvervet Ret til, at det stedse herved vil have sit Forblivende, ligesom vi forvente, at det ej heller vil blive fornødent at trætte andre For­ anstaltninger for at modvirke Brødets mulige Fordyrelse, saasom ved at give Tilladelse til Anlæggelsen af flere Bagerier i Forstæderne eller til Brøds Indførsel og Falbydelse paa Akseltorvene.“ Som man vil se, betyder denne Erklæring et meget alvorligt Skridt ao