Kgl. hof-bager I L W Olsens Søn 7.februar 1778-1928

et var d. 12. Juli 1847, at den unge Bager, C hr . L udvig O lsen , der var født i Nyboder d. 17. Maj 180(1 og Søn af Bagermesteren i Nyboder, købte Bagergaarden i Store Strandstræde Nr. 12 af Bagermester J ust A ndreas W eeks Enke, der siden Mandens Død havde haft Bagermester W estphael til Bestyrer. Det var under uhyre vanskelige Forhold, at han overtog Bageriet, Dyrtiden var jo da paa det højeste, og det var sikkert ikke med de blideste Øjne, de gamle Herrer i Lavet saa til den unge Mester, der ved Købet af Bagergaarden var selv­ skrevet Medlem af Lavet. Desuden var der den Ting, at C hr . L udvig O lsen ingenlunde delte sine nye Kollegers Begejstring for Lavsprivile­ gierne; som den Fremskridtsmand, han var, havde han udpræget Sym­ pati for Næringsfrihed; men han blandede sig ikke i Politik; han var i altfor høj Grad et Arbejdsmenneske, der havde det eneste Maal at bringe sit Fag paa saa højt et Standpunkt som vel muligt, til at han vilde spilde Tiden med Møder og ørkesløse Lavsforhandlinger. Han sled selv i sit Bageri med en Energi og Pligtopfyldelse, som var mage­ løs; han stillede strænge Krav til sine Folk, men strængere til sig selv, og derfor var han baade elsket og respekteret af sine Medarbejdere, i Forhold til hvem han bevarede noget vist gammeldags patriarkalsk. Noget lignende var Tilfældet i hans overordentlig lykkelige Familieliv, der forstod han ogsaa ved Siden af sin Hjertensgodhed at gennemføre Respekten for sig som Familiens Overhoved; men med Hensyn til Pligtkrav, gjaldt der ingen Pardon; da hans Søn og Efterfølger var Svend hos ham, blev han behandlet fuldstændig som de andre Svende;

Made with FlippingBook flipbook maker