Kgl. hof-bager I L W Olsens Søn 7.februar 1778-1928

sig, men det er betegnende, at hun altid sagde „Olsen4 til ham, en Reminiscens fra hine patriarkalske Dage, hvor Mottoet i ethvert solidt Borgerhjem var: „Hvad Fatter gør, er altid det rigtige!“ Der var ingen Slinger i Valsen der; men dog maa man ikke tro, at han og hans Hustru foretog sig noget uden i fuld Harmoni og Forstaaelse med hin­ anden. Som han regerede eneraadig i Bageriet og lod sin Aand paa- Irykke det hele sit Præg og sin Personlighed, var hun den stille Magt i Hjemmet, der skabte dets Hygge og Poesi; ved sin Elskelighed vandt hun alle, der kom i Berøring med hende, for Mand og Børn stod hun som den opofrende Moder, fra hvem alt det gode udgik, og denne Følelse koncentrerede sig yderligere hos hendes snart mange Børne­ børn; naar man kan sige, at det Olsenske Hjem ikke opløste sig, da Manden døde, var det, fordi deres Fællesaand ligesom levede videre igennem hende. Hun var ikke alene dets Symbol, men dets Nerve, hun ejede den Tone, der gav det hele Karakter. Og udadtil — i den store Slægt og mellem de mange Venner stod hun som den hyggelige og ejegode „Tante Trine4, som alle saa op til, men som ingen var bange for. Det var hendes Aand, der hævede dette jævne og velhavende Hjem langt op over det spidsborgerlige. Datidens Borgerhjem ellers stod Fare for at forsumpe i; selv om Devisen: „my house is my castle4 særdeles godt kunde gøres til Motto over Indgangen til C hr . L udvig O lsens Hjem i Store Strandstræde, havde det dog altid en Dør paa Klem for det derude, som gav det den Foryngelsens Kilde, der hindrede dets Med­ lemmer fra at synke til Bunds i det praktiske Livs Dødvande. Det gamle Hjem var særpræget baade gennem Husfaderen og Husfruen; det blev ikke et almindeligt københavnsk Middelstandshjem, det blev „det Ol­ senske4, som gemte et vist „jeg ved ej hvad,4 som kun de, der kendte det og kom der, forstod og kunde værdsætte. Det var ikke Dusinmen­ nesker, der voksede op der, det var Folk med stærke Viljer, Livslyst og en næsten ubændig Virketrang. Man kan vel sige, at C hr . L udvig O lsen var den, der lagde den stærke Grund for Huset og byggede dets sikre Mure, der kunde modstaa Ti­ dens Storme. Det bliver da billedlig talt set den unge Stamherre, W aldemar O lsen , i hvis Lod det falder at forsyne Borgen med Taarn og Tinde, en Opgave, som var saa meget større og vanskeligere, som han