Kgl. hof-bager I L W Olsens Søn 7.februar 1778-1928

heldigere, som han havde et godt Hoved. Men han havde ogsaa et godt Hjerte, han følte for de smaa og hjalp gerne. Hans private Interesser gik ad de sundeste Veje imod Friluftsliv og Kunst, og dog var ogsaa han et Hjemmemenneske, der ikke tog Del i det offentlige Liv, ligesom han ikke interesserede sig i særlig Grad for Lavs-Sager, naar han hlot maatte have sit eget i Fred. I sit Hjem førte han et lykkeligt Liv med sin yndige Hustru, og han levede her imellem alle de Kunstsager, han med stor Smag og Forstand smykkede sine Stuer med. Savnet hlev han i sit Fag og i sit Hjem, dyht savnet ogsaa af sine Venner og af hele København. Uden at være nogen Original hørte han til de Personligheder i vor By, man regnede med, talte om og interesserede sig for; han gled saa smukt ind i vor glade, gamle Stads Profil som den ægte Københavner, han af Sind og Hjerte var. Ogsaa blandt Frimurerne, hvor han indtog højeste Grad og var „Broder4 til F rederik den O ttende , betød hans Bortgang meget. Det gamle Bageri overtoges nu af W aldemar O lsens ældste Søn, J ohn Or . sen , der var født d. 1. Febr. 18(59^ og som sammen med den yngre Broder fra 1907 ledede Arbejdet til 1918, da denne, G unnar O lsen , født d. 25. April 1889, der først havde staaet i Bagerlære hos G arn i Taarbæk og siden arbejdet hos sin Slægtning Hofhager V aldemar O lsen i Store Kongensgade, efter Studieophold i Tyskland og Amerika vendte hjem og overtog Ledelsen, medens J ohn O lsen lever som Privatmand i Hillerød. Hermed ophører egentlig den Del af det gamle Firmas Historie, som kan skrives; Resten tilhører det levende Liv og vil først senere komme til at tilfalde Historieskrivningen; kun saa meget skal rent statistisk tilføjes for at konstatere, at der endnu styres for fulde Sejl og med god Bør ved den Tid, da Forretningen, der kalder sig „Hofhager Olsens Søn4 og trofast har bevaret sine Højsædestøtter ved den hjemlige Arne i Store Strand­ stræde, runder det anselige Hjørne, der markeres ved 150 Aar og gør det paa en saadan Maade, at det tjener til Ære baade for Slægten O lsen og for Standen, idet Firmaet bestandig, Traditionerne tro, har arbejdet paa Fuld­ kommengørelsen af sine Produkter. Det er den store Kundekreds, og ikke dette Mindeskrifts Sag herom at fælde den retfærdige Dom! — Saa meget kan dog siges, at IIwo-Rugbrødet nu har slaaet sit Navn og sit Ry saa fast, at Folk, der søger det, —og det er omtrent hele Køben­ havn, — kaster „Rugbrød4 bort og indskrænker sig til at sige: „Maa jeg 98