Kgl. hof-bager I L W Olsens Søn 7.februar 1778-1928

Men Ulykken var, at Bagernes Brød som oftest var slet; det var jo kun beregnet paa Smaafolk, der ikke havde Raad til at bage selv og ej heller derfor kunde stille store Fordringer til Brødets Kvalitet. For­ langte man finere Brød, Peberkager og lignende, kunde man let risikere at blive regaleret med Sager, der længe i Forvejen havde ført en be­ væget Tilværelse ved at ligge falbudt rundt om paa Landets Markeder. Da F rederik den A nden byggede Kronborg, boede han meget i Helsingør, hvor han lod Byens Bagere levere sig Brød; men det var altid sten- haardt eller halvraat, saa Borgmester og Raad den ene Gang efter den anden fik Ordre til at kalde Lavets Mestre op paa Raadhuset for at skælde dem ud eller idømme dem Bøder. Da det ikke hjalp, ophævede man Lavet, og der opstod da Fribagere; men det blev værre endnu; de sloges paa Torvet, saa man ikke kunde have dem der, og fra den Tid stammer den Skik, at Bagerne — ogsaa her i København — blev henviste til at forhandle deres Brød fra deres Vinduer. Saa langt tilbage, som det er muligt at konstatere, er der blev klaget over, at Bagerne leverede undervægtigt Brød. Og Svaret herpaa lød da regelmæssigt fra Bagernes Side, at de saa maatte have Lov at tage højere Priser end dem, Lavet med Øvrighedens Sanktion havde fastsat. Som Eksempel paa Priser i hine Tider kan nævnes, at et Sigtebrød paa 15 Lod i 1579 kostede en Hvid (o: 4 Øre); men i 1590 vejede et Brød til samme Pris kun 10 Lod. For at hindre slig Uorden bestemte C hristian den F jerde , — der var saa uvenlig stemt mod Lavsvæsenet i Almindelighed, at han ophævede Lavene i 1613 for dog kort efter at være nødt til at indføre dem igen, — at alle Bagere i Byen hver Onsdag og Lørdag fra Kl. 7—10 skulde holde Udsalg paa Nytorv, saa Kunderne let kunde sammenligne deres Varer, og fik man Mistanke om, at et Brød var undervægtigt, saa hang der en Brødvægt paa Raadhuset lige ved, og ve den usle Bager, der blev grebet i et sligt Bedrag! Hovedbrødsorterne var den Gang som nu: Rugb rød , (kaldet Grov­ brød), S ig teb rø d og H v ed eb rød . Rugbrødet bagtes af Rug og Klid; det gammeldags var rundt og kaldtes „et Leve4, det moderne var af­ langt og hed „Grovkrop44. De runde Rugbrød forsvandt i det syttende Aarhundrede. Sigtebrødet kaldtes „Skonrog4, rimeligvis af Tysk Schon- roggen: fin Rug. Til Skibsbrug bagtes ogsaa Rugtvebakker. Da Prin- 8