KjøbenhavnHistori_2_Reformation

272

Krigen 1658.

Studenterne opfordredes til at gribe til Vaaben, medens Pro­ fessorerne skulde underholde dem og deres Officerer, den 11. mønstredes de paa Slotspladsen.. En Del af Skoven ved Skovshoved blev given til Pris til Forsyning med Ilde- brændsel, og 10 Borgervogne maatte daglig køre Tømmer til Voldene. Joakim Gersdorf og Kristen Skeel var sendte Karl Gu­ stav i Møde og traf ham uformodet ved Vordingborg, og i denne By maatte de underhandle med Svenskerne og Lands­ forræderen Korfits Ulfeldt. Da de ikke havde Fuldmagt til at slutte endelig Fred, drog de tilbage igen, uden at kunne opnaa selv den korteste Stilstand. Den svenske Hær brød straks op og var den 14. i Køge, medens Kommissærerne og den engelske Minister, der havde ledsaget dem, først Dagen efter kom til København, efterfulgte af svenske For­ tropper. Allerede 12. Februar blev der givet Befaling til, at Forstæderne skulde nedbrydes og afbrændes, naar Fjenden viste sig. I Byen herskede Forfærdelse. Mange Landboere var flygtede ind med deres Ejendom, Heste og Kvæg. Der var Knaphed paa Foder og Levnedsmidler, og Vandet var bund- frosset. Voldene var i daarlig Stand, og Jorden var saa haard, at der ikke kunde arbejdes i den. „Stillingen var fortvivlet, ligesaa Sindsstemningen, især i de lavere Klasser. Faren og Ulykken fremkaldte Angst og Bitterhed. Enhver dømte og raabte efter sit Sind og sin Forstand. Nogle knurrede over Embedsmændene og kastede Skylden for Ulykken paa disses Forsømmelighed og Uduelighed. Andre mente, at Adelens Forræderi var med i Spillet, ellers kunde Sagen umuligt have løbet ssa ilde af. Atter andre raabte, at man burde ihjelslaa alle de Herrer, der var Skyld i Krigen. Man glemte, at det var just selve den lavere Folkemasse, som ivrig havde deltaget i og understøttet Krigsbegæret Aaret i Forvejen. Uviljen forøgedes ved