KjøbenhavnHistori_2_Reformation

399

Kronborgs Overgivelse. Hofbetjentene.

af Prammen ved Vartov, men de løb imod de Pæle, der stod i Stranden „paa Reflen ved Indgangen"; det maa altsaa være Pæle, der et Stykke udenfor Toldboden var nedrammede til Beskyttelse af Indløbet indenfor Rævshalen. Dette var første og sidste Gang, der skede saadant Anfald mod denne Pram. 9. Sept. lagde de Danske store Bomme over Vandet i Kalveboderne fra Kongens Bryghus til Amager forat hindre et fjendtligt Indfald fra Søsiden. I disse Dage indtraf den store Ulykke, at K r o n b o r g overgav sig 6 . Sept., hvorved denne vel forsynede Fæstning kunde yde Fjenden alt det Materiel, som han behøvede, og lægge alvorlige Hindringer i Vejen for den hollandske Flaade, naar denne kom til Kjøbenhavns Undsætning. Rygterne kom snart til Kjøbenhavn, men Ingen vilde- i Begyndelsen tro dem. Snart fik man dog Syn for Sagn, ti Søndagen 12. Sept. under Gudstjenesten fyredes der Glædesskud fra den svenske Flaade, og Dagen efter kom 10 store Kanoner til Vai'tovs Volde forat skyde paa Prammen; de blev liggende der, til de d. 17. førtes hen foran Vesterport. H o f b e t j e n t e n e , der udgjorde et Korps for sig, var ogsaa blevne sløvede i Vagttjenesten, hvorfor de 13. Sept. fik en kgl. Formaningsskrivelse. „Endog vi vel havde formodet, at vore samtlige Hofbetjente, som vi ikke en ringe, men meget fornemme Post, nemlig Løngangen og derfra indtil Batteriet ved Bryggerset, siden ogsaa Porten her oppe ved Slottet be­ trot har, skulle udi denne store og paatrængende Fare og vanskelige Tids Tilstand fremfor andre, som sig i lige Maade godvilligen lade bruge ved Posterne paa Volden, lade sig finde omhyggeligere og fyrigere til vor Tjeneste“ , saa mærkede man dog, at en Del, der ellers intet synderligt havde at for­ rette, var meget efterladne, idet de forlod Posterne, især om Morgenen efter Reveillen, uden Officerernes Tilladelse. Kongen lagde dem derfor Borgernes Exempel for Øje, der indbyrdes havde vedtaget, at de ikke ansaa den for en ærlig Mand, 20 *