KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Den stærke Kulde.

323

Fare“ . Saaledes indleder Hjørring Beretningen om det ny Aars Hændelser, og hele Maaneden var fuld af spændt For­ ventning om, hvad der skulde komme. Kulden var streng; var det en sjelden Dag Tøvejr, opklaredes Sindene, men Frosten tog snart igen fat. 'Wallensbeck fortæller under 4. Jan., at „draabefuld var Himlens Sky“ , men allerede den 8 .: „den kolde Yinter er os gram“ , og vel melder han Tøvejr 10. Jan., men under 14. Jan.: „A f Sne laa alle Gader fuld, der var idag stor Vinterkuld". Denne Kulde var til stort Men for de Belejrede. 3. Jan. drog en Del Bagere og Bryggere til Dragør Lund for at hente Brænde, men en Skare svenske Ryttere kom over Isen og tog over 60 Heste med sig foruden Kuskene, iblandt disse en Brygger og en Bager, af hvilke den første, der fra Dragør vilde have sejlet til Lybæk, siden blev udvekslet, men Bageren døde i svensk Fangenskab. Soldaterne især led meget af Kulden. 12. Jan. befalede Kongen Renteskriver Hans Vesling straks at anmode enhver Borger om at tegne sig for en frivillig Ydelse af Stenkul eller Brænde for Be­ taling, „paa det den arme Soldat desto bedre kunde blive konserveret og med des større Villighed sit Embede til enhvers Konservation forrette, eftersom det er umuligt, at Soldaterne kan udstaa denne meget strenge Kuld og Frost". Alt Træværk blev taget me d : Under 26. Jan. skriver saa­ ledes Wallensbeck: Træløngang, Træ til Rdebrand han fordrer, ti den frossen Mand ej anden Middel kendte“ . Der blev ogsaa udvist Huse ved Volden til Reserve­ mandskabet, hvor det kunde opholde sig om Natten*. Den besværlige Vækning af Isen maatte vedblive. 10. Jan. fik 200 Mand Befaling om næste Dag at slaa Isen itu i Kalve- „Vulkanus var en fattig Gud, han frossen gik om Vinter ud og havde ingen Brænde,