KjøbenhavnHistori_2_Reformation

Isning.

325

og Trommerne gik. Saaledes var der TJro næsten hver Nat, snart ved Øster- og Vesterport, snart paa Kristianshavn. En Dag kom der Brev fra Hans Rostgaard til Jens Lassen, der overleverede det til Kongen, at Fjenden den følgende Nat over Isen mellem Toldboden og Kristianshavn vilde snige sig ind i Byen. Dette var noget, der var vanske­ ligt at forebygge paa Grund af den bælgmørke Nat, det haarde Snefog, det udmattede Borgerskab og de forfrosne Matroser, der var saa forkomne, at de næsten intet kunde udrette. Kongen opfordrede Frederik Thuresen og Schaek til at lade deres undergivne gøre en bred Vaage i Isen, men da det denne Dag var et gruligt Vejr og baade Soldater og Borgere var udmattede, blev Hans von Ahlefeldt med alle Rytterne, omtrent 250 Mand, stillede ved Islandsk Kom­ pagnis Reberbane (omtrent nu Amaliegade), forat hindre An­ grebet, hvilket for denne Haandfuld Folk vilde være temme­ lig umuligt. Jens Lassen fik derimod fat paa 600 hol­ landske Matroser, han gik selv i Spidsen med en Økse, og ved deres Hjælp huggedes en Vaage i Isen, der var en *Alen tyk, paa 44 Fods Brede, der blev bragt op i Kristians­ havns Kanal. Dette Arbejde varede fra Kl. 4 til 10 om Eftermiddagen. „Der skulde ligge en stor Admiration paa denne Forretning, dersom man vilde agte, hvilket gruligt Himmelknog det var, saa mægtigt, at al den Tid, dette for- rettedes, blev de isende Folk ikke af de nær hosliggende Orlogsskibe engang fornummede eller anråabte, men havde største Besværing og Umage at faa Folk for en Dag paa et af Skibene, som kunde laane dem nogle Skuffer at skuffe den Sne af Vejen med, som paa nogle Steder i Dynger sammenføgen forhindrede dem udi Isningen. Hans von Ahle­ feldt, som ved saa manges Genkomst fra Vækningen først fik at vide, at han nu havde en bred Vaage mellem sig og Fjenden, blev ikke uden Aarsag mere end gemen glad og gik samme Aften med Lassen til Kongen forat gøre Hans Majestæt des roligere en Nat imod forventede Uro ved dets