KjøbenhavnHistori_2_Reformation

342

De Danskes Tab.

Ryttere, Bjelker, Stormtøj, som af Borgerskabet alt sammen blev indført og forbrugt til deres Ildebrand udi deres Kortegaler“ . Op ad Dagen kom der Begæring fra Svenskerne, om de maatte hente de faldne fra Volden, men hertil kunde der ikke gives Tilladelse, derimod blev de faldne Officerers Lig udleverede. Kongen lod Ligene smykke standsmæssig, og d. 13. udbære ledsagede af danske Officerer. 2 Grever og en General blev baarne paa Ligbaarer, de .andre 8 paa svenske Stormstiger i Rad efter hinanden. Ved Ladegaarden blev de modtagne af deres Landsmænd og førte til Lejren i Brønshøj. Det samme skede de følgende Dage. 17. og 18. Feb. blev de andre faldne Svenskere baarne ud til deres Løbegrave, og Voldene derved blev skuffede ned over dem. Det er derfor, man endnu ved Udgravning af Bygge­ grunde af og til finder Lig udenfor Vesterport, saaledes 1884 paa Hjørnet af Colbjørnsensgade og Istedgade. Kaid Gustav havde indstiftet en Ridderorden Jesu Orden, der skulde uddeles efter København Erobring, og han var saa sikker paa Sejr, at han nogle Dage forud udstædte et Gave­ brev til en svensk Mand paa den kgl. Rentemesters Hus i Kjøbenhavn med dets Møbler og andet Tilhørende. Vort eget Tab var kun lidet, Wallensbeck siger, at der kun er faldet 17 Mand, deriblandt Adelsmændene Jakob Rodsteen og Holger Rosenkrands. Der blev dog 12. Feb. gjort Selius Marselius Anmodning om at leje hollandske Koffardimatroser til om Natten at gøre Tjeneste paa Volden, „eftersom der stor Mangel findes af Haandlangere ved Stykkerne paa Volden “ . Det følger af sig selv, at man gav Gud Æren for Fædrelandets Frelse og der blev anordnet en Takke- gudstjeneste med Salmen „O Gud vi love dig“ . Den høj­ tidelige Takkegudstjeneste foregik 20. Feb. og til Minde om Frelsen blev en saadan anordnet og vedvarede til 1766. Den 11. Feb. blev siden holdt som en anden Helligdag,