292564058

Københavns Skolevæsens Tilsynm. v. afgiven af .

den af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet under 5. August 1911 nedsatte Kommission.

København. Trykt hos J. H. S c h u 11z A/S. 1912.

Til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

T i l Overvejelse af mulige Ændringer i Tilsynet med Københavns Skolevæsen har Ministeriet under 5. August 1911 nedsat en Kommission, bestaaende af undertegnede 11 Medlemmer, nemlig: A Kammerherre, Stiftamtmand V. Bardenfleth, Kommissionens Formand, Fung. Departementschef i Ministeriet, Kontorchef V. Aagesen, Skoledirektør, Professor Sophus Bauditz, Fru Signe Bjørner, Borgmester, Etatsraad T. Dybdal, , Folketingsmand, Raadmand K. M. Klausen, .. Ministeriets Konsulent i Sager vedrørende Folkeskolen, Professor N. A. Larsen , V Til Sekretær ved Kommissionen beskikkedes Fuldmægtig i Ministeriet C. II. Sihyr. Det Kommissionen givne Hverv angaves nærmere saaledes, at »Ministeriet over­ drager Kommissionen at drøfte Betimeligheden af og eventuelt udarbejde Udkast til et Lovforslag om Ændringer i de nugældende Bestemmelser om Tilsynet med Københavns Skolevæsen og om dettes Styrelse i det hele, derunder navnlig Ordningen af Skolekom­ missionernes og Skoledirektionens Sammensætning og Myndighedsomraade samt Til­ synet med den private Børneskole«. Skolevæsenets Administration i København hviler i Hovedsagen paa Bestem-, melserne i den gamle Anordning af 20. Marts 1844 med de Forandringer heri, som blev truffet ved Loven af 29. December 1857. I Korthed er Organisationen herefter denne: 1) En Sko l e d i r e k t i on , bestaaende af 3 stemmeberettigede Medlemmer, nemlig Over-, præsidenten som Formand, den Borgmester, under hvem Skolesagerne er henlagte, og en af Stadens Provster eller Sognepræster, som dertil beskikkes af Ministeriet, hvortil kommer. Skoledirektøren, som har Sæde i Direktionen, men uden Stemmeret; 2) Di s t r i k t s sko l e - - kommi s s i one r , en for hver Skole, bestaaende af 3 stemmeberettigede Medlemmer, nemlig en af Ministeriet beskikket Sognepræst eller residerende Kapellan som Formand,, et af Borgerrepræsentanterne og et af Skoledirektionen valgt Medlem, samt desuden, vedkommende Skoles Inspektør uden Stemmeret; endelig kan nævnes 3) Sogneskole-.; kommi s s i on e r , en i hvert Sogn, i hvilke alle ved Sognemenigheden ansatte Præster og Kateketer har Sæde og om fornødent et eller flere af Skoledirektionen valgte Medlemmer. Disse sidste Kommissioner har dog kun Betydning for Tilsynet med de private Skoler. Skoleinspektør R. C. Lassen, Kommunelærer J. P. Olsen, Kommunelærerinde, Frk. Lili Sandholt og Landstingsmand, Borgerrepræsentant H. Trier.

4

Det maa erkendes, at denne Organisation fremtræder med et noget forældet Præg, selv om den i det forløbne Tidsrum af over et halvt Aarhundrede i mange Maader har gjort god Fyldest, og det vil derfor allerede paa Grund af den stærke Udvikling, der i Mellemtiden er foregaaet i Hovedstaden, hvor der nu i 40 Kommuneskoler undervises c. 50,000 Børn af ca. 1,500 Lærere og Lærerinder, kunne være naturligt, at disse Lov­ bestemmelser underkastes en Revision. Men særlig nærliggende vil det være at optage Spørgsmaalet herom, efter at Skolevæsenets Styrelse og Tilsyn udenfor København har været Genstand for en Kommissionsbehandling, hvis Resultat foreligger i den til Mini­ steriet afgivne Betænkning af Februar 1911 fra den under 11. December 1909 nedsatte store Kommission. Vi har derfor ogsaa ved vort Arbejde paa Løsningen af den os stillede Opgave saa vidt muligt taget Hensyn til de for det øvrige Land foreslaaede Regler paa de Punkter, hvor der overhovedet kan være Spørgsmaal om at tilvejebringe nogen Lighed. Men det maa herved tages vel i Betragtning, dels at Forholdene i og udenfor København i sig selv frembyder indbyrdes store Forskelligheder, dels at det københavnske Skolevæsen til alle Tider har indtaget en Særstilling indenfor den danske Folkeskole ved et væsentlig større Selvstyre end det, der er tillagt Skolevæsenet udenfor København. Det er da sikkert heller ikke Tanken hverken hos Regering eller Rigsdag at rokke ved Grund- principerne i dette Selvstyre, selv om de ydre Former herfor undergaar tidssvarende Forandringer. Det Hovedprincip fra den tidligere Kommissions Forslag, som vi har været enige pm saa vidt muligt at søge overført paa det københavnske Skolevæsen, er Hj emmenes direkte Forbindelse med og Indflydelse paa Skolens indre Liv, et Moment, hvis Betyd­ ning den ældre Lovgivning ikke synes at have haft Øje for hverken i eller udenfor Køben­ havn. Men i øvrigt har der blandt Medlemmerne været ret afvigende Anskuelser om, i hvilket Omfang og paa hvilke Trin af Administrationen denne Indflydelse bør ind­ rømmes Hjemmene. Medens alle Medlemmerne vil lade Hjemmene være repræsenterede i Tilsynet ved den enkelte Skole derved, at den større Del af Medlemmerne i de nye Sko l ekommi s s i one r , som foreslaas indførte, vælges af og iblandt Forældrene, er der forskellige Mindretal i Kommissionen, der vilde finde det rigtigt, at der endvidere ind­ rømmes Forældrene en af indirekte Valg fremgaaet Repræsentation i Skolevæsenets overordnede Administration, eller at der skabes en raadgivende Repræsentation for For­ ældrene til Behandling af almindelige Spørgsmaal vedrørende Københavns Skolevæsen. Et andet principielt Spørgsmaal angaaende Sammensætningen af de nye Skole­ kommissioner er dette, hvorvidt det ge j s t l i ge Element her bør bibeholdes. Flertallet af Kommissionens Medlemmer mener, at man paa dette Punkt bør blive ved det bestaaende, dog at vedkommende af Ministeriet beskikkede Præst ikke længer skal være født For­ mand i Skolekommissionen. Uden at der i øvrigt kan drages en Parallel mellem de her foreslaaede Skolekommissioner og de for det øvrige Land paatænkte Skolekommissioner eller Skolenævn, idet Opgaverne og Virksomheden i det hele for Skolernes nærmeste Tilsyn nødvendigvis maa blive forskellige henholdsvis i og udenfor København, maa dog Flertallet finde det heldigt at bevare den hidtil bestaaende Lighed paa dette Punkt i Sammensætningen af Tilsynet over hele Landet, saaledes at den fra gammel Tid ned­ arvede Forbindelse mellem Kirke og Skole ikke her brydes, hvortil der er saa meget mindre Grund, som der gennem Præsten som Skolekommissionsmedlem tilføres disseKommissioner et Fond af Kundskaber og et udstrakt Kendskab til Hjemmene i vedkommende Skole­ distrikt, der vel ingenlunde altid kan forudsættes at være til Stede hos Kommissionens øvrige Medlemmer.

5

Medens saaledes Gejstlighedens Repræsentation i Tilsynet har været Genstand for Meningsforskel i Kommissionen, har der fra alle Sider været Enighed om, at Borger­ repræsentanterne fremdeles ligesom hidtil bør vælge et Medlem til hver Skolekommission. Med Hensyn til Fo r æ l d r e n e s Va l g r e t og Va l g b a r h e d har Kommissionen foreslaaet som Betingelse, at de vedkommende Forældres Børn søger Københavns Kom­ muneskoler paa det Tidspunkt, da Valget foregaar, dog at Valgretten kun kan udøves ved den Skole, hvor deres yngste skolesøgende Barn nyder Undervisning. Som Valgbarheds- betingelse er yderligere opstillet, at Betingelserne for at kunne vælges til Borgerrepræsen­ tant skal være opfyldte. Naar dette sidste ikke tillige er krævet som Betingelse for Ud­ øvelse af Valgretten, har nogle af Kommissionens Medlemmer kun kunnet give sin Tilslutning hertil paa Grund af foreliggende Oplysninger om det store Arbejde, der vilde være forbundet med en kritisk Gennemgang af Forældrelisterne ved de enkelte Skoler med dette Hensyn for Øje. Den henholdsvis af Kommissionens Flertal og af dens Mindretal vedtagne Sammensætning af Skolekommissionerne findes optaget under § 2 i det som Bilag hos­ trykte Lovudkast. Dettes §§ 3—9 indeholder Bestemmelser om Kommissionernes Forretningsgang og Virksomhedsomraade. Til disse har samtlige Medlemmer i det væsentlige kunnet slutte sig, og om deres nærmere Indhold henvises til Bemærkningerne til Udkastets enkelte Paragraffer. Angaaende det i Udkastets § 1 indeholdte Forslag om Sammensætningen af Københavns Sko l e d i r e k t i on bemærkes følgende: Dette Spørgsmaal har været Genstand for meget afvigende Meninger indenfor Kommissionen. Nogle Medlemmer har principalt været inde paa Tanken om en over­ ordnet Styrelse af Stadens Skolevæsen gennem en Repræsentation Saavel for Staten som for de kommunale Vælgere og for samtlige Lærere og Lærerinder i Forbindelse med ved­ kommende Borgmester som Formand og Skoledirektøren; andre Medlemmer har, lige­ ledes principalt, ønsket en Direktion under Borgmesterens Forsæde, med et Medlem valgt af Ministeriet samt med Repræsentanter for Forældrene, valgte gennem de fore­ slaaede Skolekommissioner; atter andre har villet foretrække Skolevæsenet henlagt under Kommunalbestyrelsen med vedkommende Magistratsafdeling som øverste administrative Ledelse og ved Siden deraf en raadgivende Repræsentation for Forældrene. Disse for­ skellige Tanker om Oprettelsen af Institutioner, der til Dels i ret høj Grad vilde afvige fra den hidtilværende Skoledirektion, har dog ikke fundet Tilslutning hos Kom­ missionens Flertal, der finder, at hverken Forældrene som saadanne eller Lærerpersonalet har berettiget Krav paa Repræsentation i det overordnede Tilsyn, som bør have en væ­ sentlig kommunal Karakter, suppleret med valgt Repræsentation for Staten. Flertallet er enigt om, at den Borgmester, under hvem Skolevæsenet er henlagt, skal være født For­ mand i Direktionen, hvorimod man har delt sig paa Spørgsmaalet om Antallet af dennes øvrige Medlemmer. Udkastets § 1 fremtræder ligesom § 2 i dobbelt Affattelse, nemlig dels efter Vedtagelse af et Flertal, dannet ved subsidiær Tiltrædelse af enkelte Med­ lemmer med principale Særstandpunkter, dels efter Vedtagelse af et Mindretal. Flertals­ forslaget gaar ud paa, at der foruden Borgmesteren skal henholdsvis af Ministeriet og af Borgerrepræsentanterne vælges et Medlem til Indtrædelse i Direktionen, der saa­ ledes kommer til at bestaa af 3 Medlemmer. Mindretallet har ment, at der ved Siden af Borgmesteren bør være 2 Repræsentanter for Ministeriet og 2 for Borgerrepræsen­ tanterne, altsaa i alt 5 Medlemmer. Efter begge Forslag skal derhos Skoledirektøren -ligesom hidtil have Sæde i Direktionen uden Stemmeret,

8 Skolekommissionerne ved de enkelte Skoler har vi nærmest tænkt os som Forældrenævn, og vi kan derfor ikke gaa med til at foreslaa, at Præsten skal være født Medlem, men ønsker Kommissionen sammensat af i forældrevalgte Medlemmer og et af Borgerrepræsentanterne valgt Medlem. Angaaende Lærerraadet ved den enkelte Skole har vi ønsket, at dette selv vælger sin Formand; men vi indrømmer, at med Adgangen til at vælge Ordstyrer er det væsentligste opnaaet. — Raadets Virksomhedsomraade ønsker vi udstrakt til alle Skolens indre Forhold, men de nærmere Bestemmelser herom maa vel henvises til Regulativet. I det fælles Lærerraad kunde vi ønske Lærere og Lærerinder repræsenterede med 5 Lærere og 5 Lærerinder i Stedet for 3. Da disse Korps hver for sig tæller 7 800 Medlemmer, vil det efter vor Mening blive noget vanskeligt at f aa.et fyldigt Udtryk for hvert af disse gennem 3 Repræsentanter. E t t r e d j e M i n d r e t a l (Signe Bjørnet') ønsker principalt følgende Ændringer i det af Kommissionen udarbejdede Lovudkast: 1) I § 1 tilføjes efter Litra c: d) to Medlemmer, valgte af de forældrevalgte Kommissionsmedlemmer. 2) § 2 kommer til at lyde saaledes: „De nuværende Skolekommissioner for de offentlige Skoler ophæves. Samtidig oprettes for hver Skole en Kommission bestaaende af 5 Medlemmer, valgte af og blandt de skolesøgende Børns Forældre. De Forældre, som ønsker at tage Sæde i Kommissionen, kan kræve deres Navne optagne paa en Kandidatliste, der udsendes til samtlige Forældre ved Skole­ direktionens Foranstaltning og hvorefter Valget foregaar ved Kvalitetsafstemning, saa ledes at Forældrene stemmer paa Kandidaterne i den Rækkefølge, hvori de foretrække den ene for den anden.“ Dersom man anser en almindelig fælles Folkeskole for ønskelig og vil bane Vej for en saadan, maa man Saavel i Skolens øverste Styrelse som i Tilsynet med den enkelte Skole anlægge det Synspunkt, at Folkeskolen ikke tilsigter at fjerne An­ svaret for Børnenes Opdragelse fra Hjemmene, men at derimod Samarbejdet mellem disse bør være Grundlaget for Skolens Virksomhed. Anerkendelse af dette Princip i vor Skolelovgivning vil faa stor Betydning for Folkeskolens hele Fremtid. Tilsynskommissionerne ved de enkelte Skoler bør saaledes fremtræde som Re­ sultat af et Samarbejde mellem Forældrene ved hver Skole. Til dette Samarbejde kræves ikke nogen Valgmetode, men kun en Afstemningsmetode, og jeg kunde derfor gaa med til, at de nærmere Regler fastsættes af Ministeriet, da man herved giver Mulighed for ogsaa paa dette Omraade at gøre Brug af nye Opfindelser og Fremskridt, hvad der vilde sinkes ved en Lovbestemmelse. Jeg vil som en god Metode til Brug ved Tilsynskommissionernes Nedsættelse anbefale Kvalitetsafstemning, skønt min Anbe­ faling er ret overflødig, da Indenrigsminister Jensen-Sønderup i Fjor i Rigsdagen be­ tegnede denne Metode som den absolut mest retfærdige Afstemningsmetode. Det bør særlig understreges, at denne Metode sætter selv ganske ordinære Vælgere i Stand til at faa et godt Resultat ud af Samarbejdet. Jeg maa gøre Indsigelse imod, at man ved Kommissionernes Sammensætning anvender nogen Forholdstalsvalgmaade, navnlig imod D’Hondts Metode med Listevalg, idet Vælgerne da nødvendigvis maa sondres i Partier, hvad Forældrene i Forhold til Skolen ikke er. Det vilde være et Onde, om de skulde blive sondrede paa denne Maade, og i den Henseende ønsker jeg særlig at fremhæve, at det skyldes, om ikke helt, saa i alt Fald for en stor Del Valgmetoden, naar Partivæsenet faar Overhaand,

9 Forskellighed i Anskuelser er godt og naturligt, men man. maa ikke sondres i Grup­ per, fordi Samarbejdet da er udelukket. Formaalet er ikke her at dele sig efter An­ skuelser, men at samle sig om den fælles Interesse. En Kommission, der ved For­ holdstal repræsenterer forskellige Anskuelser blandt Forældrene, vil være et svagt Or­ gan for de fælles Interesser og vil ikke tjene til at fremme Samarbejdet mellem For­ ældrene indbyrdes eller i Forhold til Skolen. Det vilde ligeledes svække Kommissionen, dersom man bibeholdt Præsten som lovbefalet Medlem, idet han vilde føles som et fremmed og uvedkommende Element. Det samme gælder til Dels det Medlem, der foreslaas valgt af Borgerrepræsen­ tationen. Men af endnu større Betydning end Tilsynet ved de enkelte Skoler er Skolens øverste Styrelse. Den bør paa samme Vis udpeges ved et Samarbejde mellem Med­ lemmerne af Skolekommissionerne, men suppleres med Statens og Kommunens Tillids- mænd, Vægten bør ikke i saa høj Grad lægges paa Direktionens Sammensætning i saglig Henseende, men paa dens Stilling til Befolkningen. Selve Administrationen ud­ øves nu i Praksis af Skoledirektør og Borgmester i Forening. Dette har vist sig at være tilstrækkelig Saglighed, og det er da ikke heller Administrationen, der ankes over, men Befolkningens Mangel paa Indseende med Skolestyret, som er noget andet og mere end Administrationen. Vor Folkeskoles Styrelse har langt fra fulgt med Udviklingen, idet Skolens Oprindelse som embedsmandsstyret Fattigskole præger Styrelsens Sammensætning i en meget utidssvarende Grad. Samfundsforholdene, der har ført med sig, at det van­ skeligt nu lader sig gøre for de fleste Hjem selv at sørge for Børnenes Undervisning, saaledes som det før har været almindeligt, har gjort Folkeskolen, der oprindelig var en Nødhjælp for Hjemmene, til en almindelig Fællesskole, og Udviklingen synes af tvingende Grunde at ville fortsætte ad denne Vej i den overskuelige Fremtid. Det første fornødne vil da være for Lovgivningen at skabe saadanne Vilkaar for en al­ mindelig fælles Folkeskole, at der gøres mindst mulig Skade ved denne Udvikling. Dette vil efter min Mening sige, at Lovgivningen maa sørge for, at Indflydel­ sen paa og Ansvaret for' Skolestyrelsen ikke fjernes derfra, hvor det naturligt hører hjemme, hvilket er hos Forældrene. Disse bør ikke savne Adgang til at afgøre, hvilke Omraader af Barnets Opdragelse man vil henvise til Folkeskolen, og hvilke man vil forbeholde Hjemmets mere personlige Paavirkning. Naar der fra forskellig Side ankes over manglende Interesse og Forstaaelse fra Forældrenes Side, da er Anken ubeføjet. Man har aldrig haft Lejlighed til at konstatere Savnet, da Forældrene ganske har manglet Indflydelse paa Skolens Anliggender. Det er en naturstridig Paastand, at Forældre skulde savne Interesse for deres Børns Undervisning; hvad Forstaaelsen angaar, vil den kun kunne fremmes ved at hele Ansvaret lægges paa Forældrene, som derved tvinges til at beskæftige sig med Skolens Maal og Midler. Den bedste Lov for Skolen vil være den, der giver det mest direkte Forældre­ styre, og derved paa den simpleste Maade giver Forældrene den Indflydelse og det Ansvar, som kun ved Tidernes Ugunst er blevet fjernet fra dem. Det forekommer mig, at man ved at tilføje den Skoledirektion, der er foreslaaetaf Flertallet, to Med­ l emmer , val gt e ved Kv a l i t e t s a f s t emn i n g af de for æ l d r e v a l g t e Kommi s ­ s i on sme d l emme r , uden at gaa det bestaaende for nær, har lukket op for et stort Fremskridt. Et Skoletilsyn, som det af mig foreslaaede, der er vel egnet til at bi­ bringe de Forældre, som ønsker det, Forstaaelse og Indsigt, vilde finde sit . naturlige Udløb i Skolestyret, hvor de indhentede Erfaringer kunde komme til Nytte. Et Skoletilsyn uden Myndighed indenfor Skolestyrelsen vil derimod være uhen­ sigtsmæssigt og er kun egnet til at bringe Skuffelse, da dets Opgaver bliver for ringe

6

De forskellige Mindretals Begrundelse af deres Standpunkter med Hensyn til Direktionens Sammensætning vil findes nedenfor. Lovudkastets §§ 10—12 omhandler Skolernes i nd r e St yr e l se . Om disse Bestem­ melser er der i alt væsentligt opnaaet Enighed indenfor Kommissionen. Naar alle Med­ lemmer har kunnet samles om Bestemmelsen i § 10 om, at Inspektøren skal være For­ mand for Lærerraadet, er man herved gaaet ud fra, at han ikke i denne Egenskab er Ordstyrer i Raadets Møder, men at dette frit vælger sin Ordstyrer. Hvad i øvrigt angaar Raadets Forretningsorden, dets Virksomhed og besluttende Myndighed paa visse Om- raader, har Kommissionen fundet det rettest, at Bestemmelserne herom henvises til et særligt ministerielt Regulativ, idet det kan være vanskeligt at give udtømmende Regler i Loven herom. Udkastets § 13 angaar Tilsynet med de p r i v a t e Skol er , og Kommissionen har her ment at kunne indskrænke sig til at foreslaa Ophævelse af de nuværende Sogneskole­ kommissioner, jfr. foran. Disse har "allerede for længst i Praksis tabt en stor Del af deres Betydning, idet Tilsynet i Hovedsagen føres af Skoledirektionen under Kontrol af Mini­ steriet, og der synes derfor kun at være Grund til at lovfæste dette Tilsyn som direkte overfor Skolerne, uden at der i øvrigt i Loven bør gives detailltfrede Bestemmelser om dets Udøvelse. , Naar Mindretallet ønsker en saadan Ordning fremfor den i Udkastet fore­ slaaede, er det for det første, fordi Skoledirektionen saaledes faar en fyldigere Sam­ mensætning og bliver mindre udsat for Ensidighed, ligesom det større Antal Med­ lemmer ogsaa i højere Grad vil sætte den i Stand til at give de forskellige Skole- spørgsmaal en grundig og alsidig Drøftelse. Dernæst skal fremhæves det naturlige i, at Ministeriet indvælger 2 Medlemmer i Direktionen. Hidtil har Staten nemlig nær­ mest været repræsenteret ved de to Embedsmænd: Overpræsidenten og en Sognepræst i København, og der synes ikke at være nogen Grund til at formindske dette Tal, navnlig ikke, naar Direktionens samlede Medlemstal forhøjes fra 3 til 5. Tillige maa det betegnes som en Fordel, at Ministeriet staar frit med Hensyn til Valget af de to Medlemmer, da der saaledes mere direkte, end hvor Stillingen som Skole­ direktionsmedlem er knyttet til en bestemt Embedsstilling, kan drages Omsorg for, at der tilføres Skoledirektionen dertil egnede Personligheder. Endvidere vilde det være ret naturligt, om Ministeriet havde Adgang til at indsætte i Direktionen Saavel en specielt skolekyndig Person som en Repræsentant for Kirken. Endelig skal betones, at det maa anses for meget ønskeligt, at Københavns Borgerrepræsentanter vælger 2 Medlemmer til Direktionen og ikke blot eet Medlem, thi Borgerrepræsentanternes Forsamling bestaar og vil formentlig i Fremtiden komme til at bestaa af to omtrent lige store Partier: et socialdemokratisk og et konservativt, og det vilde være højst uheldigt, om kun det ene af disse to Partier kunde blive re­ præsenteret i Skolevæsenets Styrelse, et Omraade, hvor Livsanskuelse og Partistand­ punkt netop tidt vil blive berørt og have Anledning til at ytre sig. Derfor foreslaar Mindretallet, at Borgerrepræsentanterne vælge 2 Medlemmer efter saadanne Forholds- E t Mi n d r e t a l ( V, Aagesen, Bardenfleth og N. A. Larsen) foreslaar, at Kø­ benhavns Skoledirektion kommer til at bestaa af 5 Medlemmer, nemlig den Borgmester, under hvem Skolesagerne er lienlagte, som Formand, 2 Medlemmer valgte af Mini­ steriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og 2 Medlemmer valgte af Københavns Borgerrepræsentanter efter Reglerne for Forholdstalsvalg.

7

talsregler (den d’Hondtske Metode), at f. Eks. under den nuværende Stilling de to største Grupper liver kan sætte Valget af eet Medlem igennem. Medens der saaledes er adskillige Grunde, der taler for, at Skoledirektionen faar den nævnte Sammensætning, vil paa den anden Side den Indvending formentlig kun have ringe Vægt, at Medlemstallets Forhøjelse til 5 vil vanskeliggøre en hurtig og praktisk Administration, i hvilken Henseende tillige maa erindres, at medens fra Kommunerne udenfor København mange Skolesager maa indsendes til den lokale Skole­ direktions eller gennem denne til Ministeriets Afgørelse, bliver der om de allerfleste københavnske Skolesager truffet endelig Afgørelse indenfor selve Københavns Kom­ munes Skolestyrelse. Men desuden maa fremhæves, at Skoledirektionsmedlemmerne som boende i København forholdsvis let kan samles eller komme i Forbindelse med hinanden; ligeledes kan henvises til, at mange Sager afgøres af Skoledirektøren paa Direktionens Vegne eller af Skoledirektøren i Forbindelse med Borgmesteren. E t a n d e t M i n d r e t a l ( J . P. Olsen og Lili Sandholt ) ønsker principalt en øverste Skolestyrelse i København af lignende Art som det af Kommissionen af 11. Decbr. 1009 foreslaaede Skoleraad for hvert af Landets Amter. Dette Skoleraad skal ganske vist ikke administrere Amtets Skolevæsen i Almindelighed, men af dette fore- slaas Skoledirektionerne valgt, og saaledes har vi ogsaa ^tænkt os den daglige Ad­ ministration henlagt til et af Skolestyrelsen valgt Forretningsudvalg. — Større Byer i vore Nabolande har alle en saadan Repræsentation som øverste Skolestyrelse. Københavns Skoleraad har vi tænkt os bestaaende af: &) den Borgmester, under hvem Skolevæsenet er henlagt, som Formand, b) et af Ministeriet beskikket Medlem, c) Skoledirektøren i København, d) 1 Lærer og 1 Lærerinde, valgte af det fælles Lærerraad, e) 2 Medlemmer, valgte af Borgerrepræsentanterne, f) 4 Medlemmer, valgte af de kommunale Vælgere. Ved en saadan Sammensætning har vi ment at tage tilbørligt Hensyn til alle berettigede Interesser, og Flertallet er givet til Repræsentanterne for den almindelige Valgret. Spørgsmaal angaaende Byens Skolevæsen vilde her kunne faa en alsidig Drøftelse, og Lærerstanden vilde gennem sine Repræsentanter kunne gøre sin Indsigt og Erfaring gældende uden dog at blive dominerende. Ganske vist gives der gen­ nem den Ret til mundtlig Forhandling med Skoledirektionen, som Kommissionen fore- slaar at give det fælles Lærerraad, en Adgang til, at denne Erfaring kan komme til Orde; men vi vilde dog anse det for mere formaalstjenligt, om Lærerraadets Repræ­ sentanter var til Stede paa alle Stadier af en Sags Behandling; kun i Sager angaa­ ende Forfremmelser har vi ment, at disse ingen Stemme skulde have. Endelig mener vi, at en Skolestyrelse som den, vi foreslaar, har den Fordel, at ogsaa Kvinder faar sikker Adgang til at blive repræsenterede i denne. Medundertegnede Lili Sandholt har subsidiært kunnet slutte sig til det første Mindretals Forslag om en Skoledirektion paa 5 Medlemmer, men har dog ikke kunnet tiltræde Mindretallets Motivering af Forslaget. Vi har ogsaa ønsket, at der med Hensyn til Ansættelse af Skoledirektør i København kom til at gælde en lignende Bestemmelse, som Kommissionen af 11. Decbr. 1909 har foreslaaet for Amtsskolekonsulenten, nemlig at der til Ansættelse i dette Embede kræves, at vedkommende liar øvet Lærergerning i Folkeskolen i mindst 10 Aar, dog at Ministeriet i særlige Tilfælde kan gøre Undtagelse herfra efter Magistratens Indstilling.

10 til at kunne fastholde Interessen hos de Forældre, der virkelig har Sans for Betyd­ ningen af deres Ansvar. Lader man det tilmed blive Grenstand for Forholdstalsvalg med deraf følgende Partidannelser, Valgkamp m. m., skal det nok vise sig, at man har gjort Folkeskolen en Bjørnetjeneste dermed. De mest interesserede Forældre vil da maaske ad andre Veje,- ved forstærket Krav om flydende Skolepenge, forsøge at skaffe sig den Indflydelse paa Børnenes Undervisning, som de ikke vil undvære, og Folke­ skolen forfalde til at blive en Skole for de i aandelig Henseende daarligste Dele af Befolkningen. Men det er neppe Lovgivningens Opgave at fremme en saadan Klassedeling. E t f j e r d e Mi n d r e t a l (K . M. IQansen) ønsker at udtale: Kravet om et nyt tidssvarende Tilsyn med Københavns Folkeskole maa anses for at være i høj Grad betimeligt. Det nuværende Tilsyn er paa de væsentligste Punkter overdraget til Embedsmænd, medens Forældrene eller Hjemmene kun i ringe Grad kan gøre deres Indflydelse gældende, og intet Steds i vore Nabolande er. For­ ældrenes Indflydelse paa Skolens Styre saa ringe, som Tilfældet er her i København. Med Hensyn til Skolekommissionerne foreslaar Mindretallet, at de sammen­ sættes af 5 Medlemmer, hvoraf 1 Medlem vælges af Borgerrepræsentationen og 4 Med­ lemmer af de skolesøgende Børns Forældre (Værger). Ved en saadan Sammensætning sikres Hjemmene en afgørende Indflydelse paa Arbejdet i og Ledelsen af den Skole, hvori deres Børn søger Undervisning og Opdragelse, og endvidere skabes herved Betingelser for et godt og frugtbringende Samarbejde mellem Skole og Hjem. Mindretallet kan paa ingen Maade anerkende Rigtigheden af, at en Præst, saaledes som foreslaaet af Flertallet, skal indtræde som „født“ Medlem af Skolekom­ missionen. Kirken har intet Krav paa fortrinsvis Sæde i Skolens Tilsyn og Styre, men bør nøjes med den Adgang, som Vælgerne finder det formaalstjenligt at tilstaa den. Ligesom i Skolekommissionen bør Forældrene ogsaa i Skolens øvérste Tilsyn og Styre, Skoledirektionen, kunne øve Indflydelse. Ved sin nuværende Sammensætning er Københavns Folkeskoles øverste Tilsyn overdraget til Embedsmænd, der vanskelig kan drages til Ansvar for Udøvelsen af den dem betroede Myndighed. For at komme bort fra dette Embedsmandsstyre har Mindretallet principalt ønsket Skoledirektionen udvidet til 5Medlemmer, hvoraf 1Med­ lem beskikkes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, 1 Medlem vælges af Borgerrepræsentationen, 2 Medlemmer af samtlige forældrevalgte Skolekommissions­ medlemmer, og som femte Medlem indtræder Borgmesteren for den Magistratsafdeling, under hvilken Skolens Sager er henlagte. Ved at give Skoledirektionen en saadan Sammensætning opfyldes naturlige og berettigede Krav baade overfor Forældrene og overfor Kommunens bevilgende Myn­ dighed. I Modsætning til Landets øvrige Kommuner har Borgerrepræsentationen været uden nævneværdig Indflydelse paa Udnævnelsen af Skolernes Lærerpersonale, hvis Ansættelse udelukkende har været lagt i tre Embedsmænds Haand. Dette uhel­ dige Forhold vil ved Mindretallets Forslag blive hævet. Den .bevilgende Myndighed forbliver og bør forblive urørt hos Kommunalbe­ styrelsen. Det er Tilsynets pædagogiske Side, der paakræver Ændring, saaledes at Hjemmenes Ansvarsfølelse og Interesse paakaldes, og at der for Skolen skabes fornø­ den Arbejdsro og vækkes Forstaaelse af dens ansvarsfulde Gerning,

E t f emt e Mi n d r e t a l (B. C. Lassen) billiger vel, at Flertallet i Skolekom­ missionen (§ 2) bestaar af Repræsentanter for Forældrene, men finder, a,t det fore

11

slaaede Kaad er for talrigt, naar der henses til Omfanget og Arten af de Forret­ ninger, det vil faa. 3 forældrevalgte Medlemmer anser Mindretallet derfor principalt for tilstrækkeligt, saa meget mere, som det tør forventes, at naar Raadet tæller et mindre Antal Medlemmer, vil den enkeltes Ansvarsfølelse skærpes, og Lysten til at røgte det overdragne Hverv forøges. Mindretallet finder endvidere de vage Bestemmelser i § 4, 1ste Stykke, uhel­ dige. Det burde efter Mindretallets Mening netop i denne Lov udtrykkelig fastslaas, at lovlige Skoleforsømmelser er kun de, der er ^foraarsagede ved smitsom Syg­ dom i Hjemmet eller Barnets egen Sygdom, som — efter nærmere fastsatte Regler — er bekræftede ved Lægeattest, samt de, der er hjemlede ved en Tilladelse fra den paagældende Lærer eller Skolens Inspektør indenfor en bestemt fastsat Begrænsning. Mindretallet finder endelig, at Fællesraadet (§ 12) savner en Repræsentation for den overordnede Administration, og kunde derfor ønske Raadet suppleret i hvert Fald med Skoledirektøren og helst tillige med en af Vicedirektørerne. Skoledirek­ tøren maatte i saa Fald være Raadets Formand og Leder i Lighed med, hvad der finder Sted udenfor København. E t s j e t t e Mi n d r e t a l (H. Trier) har i Kommissionen stillet følgende Forslag: „Københavns kommunale Skolevæsen henlægges under Byens Kommunalbestyrelse, dets øverste Administration under den Borgmester, til hvis Magistratsafdeling Skolesager er henviste; ved denne oprettes et Skoledirektorat, hvis Sammensætning bestemmes af Kommunalbestyrelsen.“ Derhos har samme Mindretal foreslaaet, at der under visse For­ udsætninger oprettes et raadgivende Forældreraad, med hvilket Skoledirektionen paa sit eget eller Raadets Initiativ træder i Forbindelse, naar Forholdene taler derfor. Mindretallet mener, at en saadan Ordning paa formaalstjenlig Maade vilde sætte Skolevæsenet i nøjere og nærmere Forbindelse med Byen og dens Befolkning end hidtil samtidig med, at selve Administrationen var samlet paa saa faa Hænder, at dens Arbejde derved maa antages væsentlig at være lettet. Det fornødne overord­ nede Tilsyn vilde kunne finde Sted gennem Statsmagtens almindelige Tilsyn med Kommunens Anliggender, ogsaa med dens Skoleforhold. Men da den her foreslaaede Form for Skolevæsenets øverste Ledelse ikke har fundet Tilslutning hos noget af Kommissionens øvrige Medlemmer og derfor antagelig heller ikke udenfor den vil finde den fornødne Tilslutning til at kunne gennemføres, har Mindretallet ment at burde nøjes med at fremsætte Forslaget her i Betænkningen og i Indstillingen slutte sig til det af de andre Forslag, som staar dets Tankegang nærmest. Da For slaget om et raadgivende Forældreraad, som har sit Forbillede i det af hele Kom­ missionen stillede Forslag om et Fælleslærerraad, er uafhængigt af Spørgsmaalet om Formen for Skolevæsenets øverste Ledelse og lige saa vel kan knyttes til det af Fler­ tallet stillede Forslag om Skoledirektionens Sammensætning, har Mindretallet ment at burde fastholde det i Indstillingen som Mindretalsforslag, og foreslaar derfor følgende Ændring i det af Kommissionen udarbejdede Lovudkast: Efter § 3 indskydes som ny Paragraf: „Naar over Halvdelen af det samlede Antal Skolekommissioner stemmer der­ for, vælges der af og blandt de forældrevalgte Medlemmer af disse for deres Funk­ tionstid ved Forholdstal et Forældreraad paa 9 Medlemmer, der selv vælger sin For­ mand. Raadets Forretningsorden fastsættes nærmere af Ministeriet. Raadet skal udtale sig om enhver Sag, der under Hensyn til et Forældreraads Opgaye> som saadant forelægges det af Skoledirektionen; det har Ret til efter eget

12 Initiativ at rette Henvendelse til højere Myndigheder angaaende Forholdene, særlig Børnenes Forhold, i Skolen og, naar det i sin Erklæring eller Henvendelse anmoder derom, Ret til Adgang for 3 af sine Medlemmer paa Raadets Vegne til mundtlig Forhandling med Skoledirektionen. Raadets skriftlige Erklæringer eller Henvendelser til Skoledirektionen eller andre Myndigheder vedlægges Sagerne under deres videre Gang.“

København, i Marts 1912.

V. Bardenfleth, Kommissionens Formand.

V. Aagesen.

Sophus Bauditz.

Signe Bjprner. R. C. Lassen.

Th. Dybdal.

K. M. Klausen.

N. A. Larsen. Lili Sandholt.

J. P. Olsen.

H. Trier*

Udkast til Lov om Bestemmelser vedrørende Københavns Skolevæsens Styrelse og Tilsyn m. v.

§ 1 . F 1e r t a 11 e t ( Bauditz, Dybdal, Lassen, Trier, samt subsidiært Signe Bjørner, Klausen og Olsen) foreslaar følgende Affattelse: Direktionen for Borger- og Almueskolevæsenet i København ophæves. Samtidig overgaar dens Myndighed og Forretningsomraade efter de hidtil gældende Regler til Københavns Skoledirektion, der under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet har Overledelsen af og Overtilsynet med Københavns kommunale Skolevæsen og Tilsynet med de private Skoler og bestaar af: a) den Borgmester, under hvem Skolesagerne er henlagte, som Formand, b) et af Ministeriet beskikket Medlem og c) et af Borgerrepræsentanterne valgt Medlem. De to sidstnævnte Medlemmers Funktionstid er 8 Aar, men Genvalg kan finde Sted. Skoledirektøren, der har Sæde i Direktionen uden Stemme, er Direktionens For­ retningsfører. Hans Myndighed og Forretningsomraade bestemmes nærmere ved en Instruks, der affattes af Direktionen og, efter at være bleven tiltraadt af Kommunal­ bestyrelsen, godkendes af Ministeriet. Efter Kommunalbestyrelsens Beslutning kan der til Medhjælp for Skoledirek­ tøren ansættes Viceskoledirektører, hvis Stilling nærmere fastsættes ved en af Skole­ direktionen udfærdiget Instruks. M i n d r e t a l l e t ( Aagesen, Bardenfleth, N. A. Larsen og subsidiært Lili Sand- holt) foreslaar følgende Ændringer i Flertallets Affattelse: 1) Litra b og c ændres saaledes: b) 2 af Ministeriet beskikkede Medlemmer og

c) 2 af Borgerrepræsentanterne valgte Medlemmer. 2) I næstsidste Stykke, 1ste Linie ændres »to« til »fire«.

14

§ 2 . F l e r t a l l e t ( Aagesen , Bardenfleth, Bauditz , Dybdal , N. A. Larsen og sub­ sidiært Lassen): De nuværende Skolekommissioner for de offentlige Skoler (Distriktsskolekom­ missioner) ophæves. Samtidig oprettes for hver Skole en ny Skolekommission bestaaende af 7 Medlemmer, nemlig: a) 5 Medlemmer, som for 4 Aar vælges af og blandt de Forældre (Værger), hvis Børn søger Københavns Kommuneskoler paa det Tidspunkt, da Valget foregaar, dog at Valgretten kun kan udøves ved den Skole, hvor deres yngste skolesøgende Barn nyder Undervisning; Valgbare til Skolekommissionen er kun de Forældre, der opfylder Betingelserne for at kunne vælges til Borgerrepræsentanter. Dog kan Medlemmer af Københavns Magi­ strat og Skoledirektionen samt Personer, der er ansatte i det offentlige Skolevæsens Tjeneste, ikke vælges til Medlemmer af Skolekommissionerne, ligesom ingen kan være Medlem af mere end een Kommission. Men i øvrigt er enhver, der er valgbar, forpligtet til at mod­ tage Valg til Kommissionen efter de for Valg til Kommunalbestyrelsen gældende Regler, dog at Forældre, der er Borgerrepræsentanter, har Ret til at nægte at modtage Valg. Angaaende Suppleanters Indtræden som Medlemmer i Skolekommissionen og angaaende særlige Udfyldningsvalg til Kommissionen gælder de i Lov om kommunale Valg af 20. April 1908 for Kommunalbestyrelsen fastsatte Regler. Valg af de under Litra a nævnte Medlemmer til Skolekommissionen foretages paa Foranstaltning af Skoledirektionen efter Forholdstal. De nærmere Regler for Valgenes Foretagelse fastsættes af Ministeriet. M i n d r e t a l l e t (Klausen, Olsen, Lili Sandholt, Trier og subsidiært SigneBjørner) foreslaar følgende Ændring i Flcrtallets Affattelse: 1) I Litra a, 1ste Linie ændres »5« til »4«. 2) Litra c udgaar. §3 . Skolekommissionen vælger for et Aar ad Gangen et af sine Medlemmer til Formand. Denne maa dog ikke være knyttet som Bestyrer, Lærer eller Lærerinde til nogen Børne­ skole i Kommunen. Forretningernes Fordeling imellem Medlemmerne bestemmes iøvrigt nærmere ved en af Kommissionen vedtagen Forretningsorden. Kommissionen holder Møde mindst hver anden Maaned og i øvrigt naar For­ manden finder det nødvendigt eller det forlanges af et Flertal af Kommissionens Med­ lemmer. Alle Beslutninger indføres nøjagtig i en Forhandlingsprotokol. Ethvert Medlem kan forlange sin fra en Kommissionsbeslutning afvigende Mening kortelig tilført Proto­ kollen og medtaget ved Beslutningens Meddelelse til andre Myndigheder. Ved hvert Mødes Slutning underskrives Protokollen af de tilstedeværende Medlemmer. b) 1 af Borgerrepræsentanterne for 4 Aar valgt Medlem; c) 1 af Ministeriet for 4 Aar beskikket Præst i Folkekirken. (Om Forslag af et M i n d r e t a l {Trier) til en ny Paragraf efter § 3, se Be­ tænkningen S. 11—12). * “ §4 . Naar Forældre eller Værger uden Tilladelse eller uden lovlig og Skolen meddelt Grund lader deres Børn udeblive fra Skolen, bliver de herfor af Skolekommissionen at ikende Bøder i Overensstemmelse med nedenstaaende Regler.

15

Senest den 15. i hver af Maanederne April, Juni, August, Oktober, December og Februar tilstiller Skolens Inspektør Skolekommissionen en Fortegnelse over de i de to sidste forløbne Maaneder stedfundne Forsømmelser (ulovlige Udeblivelser) af Skolens Børn, affattet i den Form, som nærmere fastsættes af Skoledirektionen. Inden Udgangen af hver af de nævnte 6 Maaneder afholder Skolekommissionen derefter et Møde om Sagen, og til dette Møde tilsiges som Regel de paagældende Forældre. Indenfor de nævnte 2 Maaneders Perioder ikendes i Bøde 25 Øre for hver af de to første, 50 Øre for hver af de to næste og 1 Kr. for hver af de følgende Forsømmelser. Naar Bøderne ikke betales, vil de være at søge inddrevne ved Udpantning efter Reglerne i Lov af 29. Marts 1873. De Beløb, der herefter viser sig at være uerholdelige, bliver at afsone i Overensstemmelse med Forskrifterne i Lov af 16. Februar 1866 § 1. I Tilfælde af Afsoning sammenlægges Bøderne for alle de Børn, for hvis Skolegang een Person har Ansvaret. ■Skolekommissionen er for enkeltvis forekommende Forsømmelser berettiget- til at undlade at ikende Bøder, hvor særlige Omstændigheder taler derfor. De indkomne Bødebeløb anvendes af Skoledirektionen til Bedste for trængende Skolebørn, dog at Direktionen kan træffe Bestemmelse om deres Anvendelse helt eller delvis efter de hidtil gældende Regler indtil 31. Marts 1923. § 5. Senest 8 Dage efter hvert^af de i § 4 ommeldte Møder indsender Skolekommis­ sionen til Skoledirektionen Fortegnelse over Skoleforsømmelser i de sidst forløbne 2 Maaneder tilligemed Oplysning om de i Henhold hertil i hvert enkelt Tilfælde trufne Afgørelser. §6. Foruden den Bemyndigelse, der er givet Skolekommissionerne til at ikende Bøder, naar Børn forsømmer Skolen, er enhver Skolekommission fremdeles bemyndiget til for enhver af efternævnte Forseelser at ikende en efter Omstændighederne beregnet Bøde, der dog ikke maa overstige 4 Kr., nemlig: a) for Mangel paa Omsorg fra Forældrenes Side for Børns Renlighed eller for deres Helbredelse, naar de er behæftede med smittende Udslet; b) for Udeblivelse efter Tilsigelse i Anledning af Udfærdigelse af Skemaer over skole­ pligtige Børn, dog at Tilsigelsen udtrykkelig skal være foregaaet under Forehold af Bødeansvar; c) for Udeblivelse med Attest om Børns Indsættelse i offentlige Skoler, hvortil de er henviste; d) for Børns Udeblivelse fra Skoleeksamen og. fra saadanne Overhøringer, som kan foretages med Børn, som opgives at blive underviste hjemme; e) for Udeblivelse med Daabs- eller Fødselsattester. Med disse Bøders Inddrivelse os Anvendelse forholdes som med Bøder for o Skoleforsømmelser. • § 7’ Det paahviler Skolekommissionens Medlemmer og særlig dens Formand ved Besøg i .Skolen at gøre sig bekendt med dens Virksomhed, ligesom den fører Tilsyn med alle Skplens Forhold, derunder særlig med dens Renholdelse og Sundhedsforhold samt med . .

16

Vedligeholdelsen af Skolebygningen. I alle Spørgsmaal vedrørende Skolen har Kom­ missionen Adgang til at rette Henvendelse, efter Omstændighederne gøre Indstilling, til Skoledirektionen. De nærmere Bestemmelser om Udøvelsen af Skolekommissionens Tilsyn med Sko­ len m. v., derunder med Fremgangsmaaden ved Behandling af Klager fra Forældre eller Værger, gives ved en af Skoledirektionen udfærdiget Instruks, der skal forelægges Mini­ steriet til Godkendelse. § 8- Skolekommissionen har Ret til med passende Varsel at tilkalde Medlemmer af Skolens Personale til Kommissionens Møder til Forhandling om Skolens Sager. § 9. Skolens Straffeprotokoller i Forbindelse med en Opgørelse, affattet paa et af Skoledirektionen foreskrevet Skema, over de tildelte Straffes Antal, Art og Aarsag fore­ lægges paa de i §4 nævnte Møder til Eftersyn af Skolekommissionen. Spørgsmaal om Idøm­ melse af legemlig Straf kan i Tvivlstilfælde forelægges af Skolens Inspektør for Kom­ missionen eller dens Formand. § io. Ved hver Skole ansættes en Inspektør, der har Tilsynet med og Ledelsen af Sko­ lens hele Virksomhed i Overensstemmelse med den for ham af Skoledirektionen udfær­ digede Instruks. De ved Skolen ansatte Lærere og Lærerinder, derunder Timelærere og Time­ lærerinder, danner Skolens Lærerraad, for hvilket Inspektøren er Formand. Lærerraadet forhandler almindelige Undervisnings- og Opdragelsesspørgsmaal og er forpligtet til at udtale sig om enhver Sag, der forelægges det af Skoledirektionen, Skolekommissionen eller Formanden* ligesom Raadet har Ret til efter eget Initiativ at indgive Forslag til Skoledirektionen. Raadets Erklæring skal altid medfølge ved Sagens Forelæggelse for højere Myndigheder. Ministeriet fastsætter ved et Regulativ Lærerraadets Forretningsorden og de nærmere Regler for dets Virksomhed, derunder de Omraader, paa hvilke der kan til­ lægges Raadet besluttende Myndighed. § 11 . Der dannes 2 staaende Udvalg, nemlig et Inspektørudvalg paa 3 Medlemmer, valgt af samtlige Skoleinspektører, og et Lærerudvalg, bestaaende af 3 Lærere og 3 Lærer­ inder, valgt af det øvrige Lærerpersonale. For saa vidt der maatte være ansat^kole- læger ved de offentlige Skoler, vælger disse tillige et staaende Udvalg paa 3 Medlemmer. Valget af Medlemmer til de staaende Udvalg gælder for 4 Aar ad Gangen og foretages indenfor hver Gruppe for sig efter Regler, der nærmere fastsættes af Ministeriet. Forinden Skoledirektionen træffer Afgørelse i eller foretager Indstilling angaaende nedennævnte Sager, skal den indhente de staaende Udvalgs Erklæring efter følgende Regler: a) fra alle tre Udvalg i Sager angaaende Byggeplaner til ny Skoler; b) fra Inspektørudvalget og Lærerudvalget i Sager angaaende Autorisation af ny Undervisningsmidler, angaaende Forandringer i Skolernes fælles Timeplan og Under­ visningsplan og angaaende Karakter-, Ordens- og Straffebestemmelser for Elever;

17

c) fra Inspektørudvalget i Sager angaaende Skolernes almindelige Administration og Skolernes Renholdelse; ■ d) fra Lægeudvalget i Sager angaaende Sundhedsforanstaltninger (derunder Skoler­ nes Renholdelse). De enkelte Udvalg er desuden pligtige at udtale sig om enhver Sag, der forelægges dem af Skoledirektionen. Udvalgenes Forretningsorden fastsættes nærmere ved et af Skoledirektionen udfærdiget Regulativ. § 1 2 . Inspektørudvalget og Lærerudvalget sammentræder, naar det ønskes af Skole­ direktionen, eller naar det forlanges af mindst 3 af Udvalgenes Medlemmer, til et Fælles- lærerraad, der selv vælger sin Formand. Raadets Forretningsorden fastsættes nærmere af Ministeriet. Fælleslærerraadet skal udtale sig om enhver Sag, der forelægges det af Skole­ direktionen, og det har Ret til efter eget Initiativ at rette Henvendelse til denne eller gennem denne til højere Myndigheder angaaende Forhold, der har Interesse for Skolen, Undervisningen eller Lærerpersonalet. I Sager, om hvilke Direktionen er forpligtet til at indhente Erklæring fra Inspek­ tørudvalget og Lærerudvalget, kan Raadet efter derom tagen Beslutning, samtidig med Afgivelse af sin skriftlige Erklæring, kræve, at der gives 3 af Raadet valgte Delegerede Adgang til mundtlig Forhandling med Skoledirektionen. Fælleslærerraadets Erklæringer eller Henvendelser skal altid medfølge ved Sagens Forelæggelse for højere Myndigheder. § 13. De nuværende Skolekommissioner for de enkelte Sogne ophæves, og Tilsynet med de private Skoler varetages fremtidig udelukkende af Københavns Skoledirektion •under Overtilsyn af Ministeriet. § 1 4 . Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1913.

18

Bemærkninger til foranstaaende Lovudkast.

Til § 1. Lovgivningens nu gældende Regler om den øverste Styrelse af Københavns kom­ munale Skolevæsen findes i Anordning an- gaaende Borger- og Almueskolevæsenet i København af 20. Marts 1844 og Lov af 29. December 1857 om nogle Forandringer i nævnte Anordning. Efter Anordningen af 1844 § 1 staar samtlige Skoler i København, med Und­ tagelse af dem, der enten henhører under Militæretaten eller har den egentlige lærde Undervisning til Formaal, under Overbe­ styrelse og .Overopsyn af den kongelige D i r e k t i o n for Almue - og B o r g e r ­ s ko l e væs e n e t , uanset under hvilket Religionssamfund Skolerne hører. Denne Direktion bestod indtil 1857 af Over ­ p r æ s i d e n t e n , Pr ovs t en for Vor Frue og P r ov s t e n for Holmens Provsti, en af Kongen, paa Forslag af Stadens Magi­ strat, udnævnt Bo r gme s t e r eller Raad­ mand og 2 af Stadens Re p r æs e n t a n t e r , valgte af disse; endelig kunde Kongen paa Indstilling af det danske Kancelli udnævne en i Undervisningsfaget kyndig og erfaren Mand til under Navn af a dmi n i s t r e r e n d e D i r e k t ø r at tage Sæde i Direktionen, der saaledes kom til at bestaa af 7 Medlem­ mer. Den administrerende Direktør paa­ hvilede det i Særdeleshed at føre et virk­ somt og omfattende Tilsyn med Undervis­ ningsvæsenet i samtlige de Direktionen underlagte Skoler og navnlig at paase, at Saavel Lærerne som de, der havde det nærmeste Opsyn med disse, opfyldte deres Pligter, og at stadig Skolegang overholdtes. De øvrige Medlemmer af Direktionen havde ligeledes til Pligt at vaage over Skole­ væsenets Tarv; Provsterne skulde særlig deltage i Omsorgen for Undervisningens

Lovudkastets Bestemmelser om Køben­ havns Skolevæsens Styrelse og Tilsyn om­ fatter de kommunale Børneskoler, baade Betalingsskoler og Friskoler, og de kom­ munale Mellemskoler, og saafremt der op­ rettes kommunale Realklasser og Gymna­ sier, vil ogsaa disse kunne gaa ind under Udkastets Bestemmelser. Udkastet berører ikke den Side af Tilsynet, der udøves gen­ nem Eksaminerne. Eksamen vil derfor være at afholde efter de hidtil gældende Regler ved Skolernes Foranstaltning efter Skoledirektionens nærmere Bestemmelser, dog at der for de Eksaminers Vedkom­ mende, til hvis Bestaaen der er knyttet visse Retsvirkninger, vil være at tage Hensyn til de for deres Afholdelse m. v. til enhver Tid givne særlige Regler. Der­ næst er der i Lovudkastet ogsaa givet Bestemmelser om Tilsynet med de private Skoler. Af Lovudkastets 14 Paragraffer angaar § 1 det samlede Skolevæsens Overledelse og Overtilsyn ved en Skoledirektion for hele Kommunen. I §§ 2—9 findes Be­ stemmelser om det Tilsyn, der ved den enkelte Skole skal udøves af den for ved­ kommende Skole valgte Skolekommission. I § 10 er der givet Regler om den enkelte Skoles indre Styrelse ved Inspektør og Lærerraad, og i §§ 11 og 12 er der Be­ stemmelser om den raadgivende Indflydelse paa Skolevæsenets Styrelse, som ønskes til­ lagt Skolernes Lærerpersonale. § 13 giver Bestemmelser om Tilsynet med de pri­ vate Skoler, og i § 14 findes endelig Be­ stemmelse om Tidspunktet for Lovens Ikrafttræden.

Med Hensyn til Lovudkastets enkelte

Bestemmelser bemærkes iøvrigt:

j

19 Fremme, navnlig i Religionen, og de 2 Borgerrepræsentanter skulde varetage det økonomiske. I Anordningen gives en Række Bestemmelser om Direktionens Myndighed og Virksomhedsomraade; disse Bestemmelser, der stadig er gældende, om end paa forskellige Punkter noget æn­ drede vedsenere Tiders Praksis, og som ikke foreslaas ændrede ved det forelig­ gende Lovudkast, vil blive nærmere omtalte nedenfor. Den fornævnte administrerende Di­ rektør afløstes ved Loven om Københavns kommunale Anliggender af 4. Marts 1857 (§§ 11 og 13) af en S k o l e d i r e k t ø r , som skulde vælges af Borgerrepræsentantskabet efter Indstilling af den samlede Magistrat og hvis Valg skulde stadfæstes af Kongen, og ved Loven af 29. December 1857 § 1 skete der den mere indgribende Ændring i Skolevæsenets Styrelse, at Skoledirek­ tionen kom til at bestaa af Ov e r p r æs i ­ d e n t e n som Formand, af den Bo r g ­ me s t e r , under hvem Skolesagerne er henlagte, og en a f S t a d e n s P r o v s t e r e l l e r Sogn e p r æs t e r , som dertil be­ skikkes af Ministeren for Kirke- og Under­ visningsvæsenet. Skoledirektøren, der fik Sæde i Direktionen uden Stemme, blev Direktionens Forretningsfører. Efter Forslaget til den sidstnævnte Lov, som blev indbragt i Folketinget ved privat Initiativ (Skoleinspektør Frø­ lund), skulde Skoledirektionen bestaa af den Borgmester, under hvem Skolesagerne er henlagt, den administrerende Skole­ direktør samt en Provst eller Sognepræst, som dertil beskikkes af Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Lovfor­ slaget var ikke ledsaget af Motiver, men Forslagsstilleren udtaler ved sin Forelæg­ gelse af Forslaget, at man i København har erkendt, at det ikke er godt at admini­ strere ved Kommissioner eller Direktioner, og at en Bestyrelse ved en Direktion paa 7 Medlemmer er altfor kompliceret, hvor­ for Medlemstallet foreslaas nedsat til 3. Forslaget var forøvrigt, som det oplystes Under Forhandlingerne i Rigsdagen, paa dette Punkt overensstemmende med et af

Kommunalbestyrelsens Flertal og Skole­ direktionen anbefalet Forslag. Forslaget om at indskrænke Direk­ tionens Medlemstal til 3 vandt Tilslutning fra omtrent alle Sider, men derimod rejste der sig i begge Rigsdagens Ting stærk Modstand mod at gøre Skoledirektøren til stemmeberettiget Medlem af Direktionen. Skoledirektøren skulde være Direktionens Forretningsfører, forelægge de forskellige Sager for den og varetage Udførelsen af dens Beslutninger, men han skulde ikke selv have Del i Afgørelsen. Forslaget blev ændret saaledes, at Overpræsidenten blev Medlem af Direktionen og dennes For­ mand, medens Skoledirektøren fik Sæde i Direktionen uden Stemme. I den nye Di­ rektion fik Stat, Kommune og Kirke hver en Repræsentant, og disse 3 Medlemmer fik Overledelsen af og Overtilsynet med Københavns Skolevæsen efter de hidtil gældende Regler, idet der ikke i Loven af 1857 findes nogen Bestemmelse om Direk­ tionens Virksomhed og Myndighedsomraade, men Reglerne herom maa stadig søges i An­ ordningen af 1844. Denne lægger en udstrakt Myndighed i Direktionens Hænder, idet den stiller Skolevæsenet under D i r e k t i o ­ nens Ov e r b e s t y r e l s e og Ove r opsyn, og dette maa forstaas saaledes, at hvor ikke Afgørelsen udtrykkelig er forbeholdt Kancelliet (senere Indenrigsministeriet eller Ministeriet for Kirke- og Undervisnings­ væsenet), er det Direktionen, der har den endelige Afgørelse. Ved Tilsynet med den enkelte Skole er der givet Skolekommis­ sionerne en Række Hverv, men ved Udfø­ relsen heraf staar Kommissionerne under Direktionens Tilsyn, og deres Afgørelser kan indankes for Direktionen. Foruden den almindelige Regel om Direktionens Myndighed findes der i An­ ordningen en Del særlige Bestemmelser herom. Saaledes skal Skoledirektionen efter Anordningens § 3 til Medlemmer af Sogne s ko l ekommi s s i one r ne udnævne, efter at have modtaget vedkommende Kom­ missions Forslag, saa mange bekendte due­ lige og gode Mænd, som den anser fornødent til Udførelsen af de Kommissionen paa