KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

101 ved Skibene i København og holdt Svende til Fintbrødsbagning, som de ikke alene solgte hos sig selv, men ogsaa førte omkring i Am tet og solgte fra deres Vogne til Kroerne og andre udenfor Stadens Porte. Da disse Bagere ikke bar den borgerlige Tynge som Byens Bagere og heller ikke betalte nogen Konsumtion, kunde de sælge Brødet billigere end Laugets Medlemmer, hvad der naturligvis i høj Grad skadede disse. Lauget kunde kun betrag te Landsbybagerne som Bønder, og da det i Loven var forbudt Bønder a t udøve noget Haandværk, krævede Lauget Myndighedernes Indskriden. Det fremhævede stæ rk t, a t Kongens Kasse led haard t under, a t Bønderne ikke betalte Konsumtion, og henviste iøvrigt til Konsum­ tionsforordningen, der udtrykkelig forbød Brygning og Brænding til Salg paa Landet. 30. Marts 1730 havde da ogsaa Amtmanden over Københavns Am t givet Lauget Ret i dets Betragtninger, idet han nævnte Dato paa Ballerup B irketing havde ladet læse et Forbud mod Bagning paa Landet med Salg for Øje, men Forbudet havde ikke hjulpet det ringeste. 12. Marts 1735 havde ligeledes Stiftam tm anden, der fandt den paaklagede Bagning ulovlig, udsted t Forbud mod den, men heller ikke dette havde hjulpet. Nu søgte Lauget om, a t det ved kongelig Resolution m aatte blive forbudt a t bage nogen Slags fint Brød, af hvad Sort det end m aatte være, og sælge det i Husene eller lade det køre omkring til Salg, ej heller a t levere det til Kroerne eller andre paa Københavns Amt boende, alt under en alvorlig Pengestraf eller a t lide paa Kroppen, men a t alle, som vilde have fint Brød a t sælge i Københavns Amt indenfor en Afstand af to Mil fra Byen, skulde være pligtige at købe det i København, og lige­ ledes a t heller ingen paa Landet m aatte føre groft Brød og sælge det paa Stadens Grund udenfor Portene. Endelig fornyede Lauget sin Ansøgning om, a t der fremtidig kun m aatte være 50 Bagere i Lauget, idet der f. T. var altfor mange, hvorved den ene tog den andens Næring, saa a t elleve Bagere i Løbet af de sidste fem-seks Aar var bievne aldeles ruinerede. Lauget henviste iøvrigt til, a t det var nødvendigt for en ny Bager, der vilde etablere sig, a t være i Besiddelse af 4 å 600 Rdlr. til a t købe Rug og Hvede sam t Brændsel for, og desuden skulde han købe eller leje sig en Bagergaard, medens saadanne Byrder ikke hvilede paa andre Haand- værkere, Tømrere, Murere, Skrædere eller Skomagere. Laugets Andragende er gengivet her saa udførligt, fordi det som i en Nøddeskal viser os alle de Vanskeligheder, som Lauget allerede da havde a t kæmpe med, og som det i mere end et Aarhundrede efter skulde stride en b itter Kamp med, det store Indpas, som det m aatte lide i sin lovlige