KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

106 efter de to halvaarlige Laugssamlinger, der hidtil var ud redet af Laugs- kassen, frem tidig skulde betales af Deltagerne. Denne Vedtagelse vak te dog Modstand hos flere, og paa Forsamlingen 20. December A aret efter kom Misfornøjelsen til Orde. O ldermanden oplyste da, a t Udgiften til A ftensm aaltid siden 1819, da Lauget erhvervede sit nye Laugshus, succesivt var steget fra 12 å 13 Rdlr. til 60 å 66 Rdlr., og denne Udgift kunde Laugskassen ikke bære. H an foreslog et Komprom is, hvorefter Kassen skulde bære 25 å 30 Rdlr., men Sagen ud sattes, og først paa et Laugsmøde 3. Maj 1839 vedtoges det, a t Laugskassen skulde udrede hele Beløbet, men a t der kun m a a tte serveres for dem, der havde tegnet sig i Forvejen. Som næ vn t v ar der i Skraaen fastsat Mulkt for Udeblivelse, men det toges i Tiden o. 1800 ikke saa alvorligt. Det fremgaar af Laugsprotokol- lerne, a t Møderne ofte kun v a r sparsom t besøgt. Kun naar der va r alvor­ ligere Sager paa Dagsordenen, indkaldte O ldermanden til Møde under Mulkt for Udeblivelse. D ette skete saaledes 15. Oktober 1817, da der udsendtes et Circulære, hvorpaa Laugets Medlemmer med Navns Under­ skrift m a a tte bevidne, a t Indkaldelsen va r blevet forkyndt dem. Foruden P ligten til a t deltage i Laugsmøde paalagde Skraaen ogsaa Medlemmerne P ligt til Ligbæring. Der skulde dog kun tilsiges saa mange, som der behøvedes til a t bære Liget, og Tilsigelsen skete efter Omgang. F ritagne var kun de gamle og svagelige. Straffen for Udeblivelse var 1 Rdlr. Skraaen paabød, a t baade Mester, Mesters Kone, Børn, Svend, Dreng eller Pige skulde bæres, men det fremgaar dog af Laugsbogen og af Fortegnelsen over Mestre, der er mødt til Ligbæring, a t dette Paabud ikke er blevet fulgt. Medens det af Laugsbogen 1655—65 fremgaar, a t Lauget mødte og bar, naar en Mester, hans H u stru eller hans Barn førtes til det sidste Hvilested, saa nævnes hverken da eller senere, a t Lauget har givet Møde ved en Svends, langt m indre ved en Drengs eller Piges Begravelse. Svendelauget har sikkert lige siden 1683, og vel ogsaa før den T id, selv sørget for sine Dødes Begravelse, uden a t Mestrene har væ ret tilsag t eller væ ret mødepligtige. Dette synes a t fremgaa af, a t Lauget 29. November 1754 vedtog a t følge den afdøde K rofader Z a c h a r i a s S ø r e n s e n , der var gammel Laugsbroder, og bære ham med det nye Lig­ klæde. Det var altsaa ikke en Selvfølge, a t Lauget i de tte Tilfælde skulde følge og bære. Medens der i 1600-Tallet kunde være Tale om a t holde Gravøl (se ovenfor S. 31), selv om dette maaske ikke har væ ret en almindelig Skik,