KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

værkergilder, idet Haandvæ rkerne slu ttede sig sammen fagvis til gensidig S tø tte. Forskelligt ty d e r paa, a t Bagernæringens Udøvere er de Haandvæ rkere, der først har fundet hinanden i saadanne Haandvæ rkergilder. Saaledes nævnes allerede o. Aar 1200 i Slesvigs S tad sret en »senior pistor«, d. v. s. en O ldermand, eller en Æ ldste for Bagerne. Det Hverv, som S tad sretten paalagde ham , var, a t han skulde paase, a t Byens Bagere havde godt Brød til Salgs. E t mere tydelig t Tegn paa Bagersammenslutninger har vi dog i de under E rik Klippings Regeringsperiode (1259— 1286) udstedte S tad sretter for Roskilde og Holbæk, idet det af disse fremgaar, a t Bagerne i disse Byer vilde tvinge nyankommende Bagere til a t betale til dem for a t faa Lov til a t drive deres H aandvæ rk. Bagerne i de to Byer har aaben- b a rt villet skabe en E neret for sig selv, og de har saaledes væ ret ret fremme­ lige, idet det først va r i Løbet af det følgende Aarhundrede, a t Eneretten for de forskellige andre H aandvæ rk begyndte a t trænge igennem for først i Løbet af 1400-Tallet a t vinde sin fulde Sejr. Grunden til, a t Bagerne saa tid lig t har dannet deres egne Samm enslut­ ninger, tø r maaske søges i, a t de ikke har væ ret særligt velsete. 1256 holdt Danm arks St. Knudsgilder et Sendemandsmøde i Skanør, og her vedtoges det, a t man ikke vilde have Bagere som Medlemmer. Hvis der i noget St. Knudsgilde var Bagere, skulde de udvises, og frem tidig kunde en Bager kun optages, naar han havde afsvoret sit H aandvæ rk og ikke be­ fa tte t sig med det i et Aar. Denne Bestemmelse, der senere gentoges, kan næppe betyde and et end, a t man ansaa Bagerne for a t være uværdige til a t være Medlemmer af St. Knudsgilderne. Ogsaa de talrige Straffebestemmelser, som Myndighederne fastsatte over­ for Bagerne, naar de leverede dy rt, daarligt eller for sm aat Brød, vidner om, a t der har væ ret Grund til a t skride ind overfor Bagerne og gennem Straffebestemmelserne søge a t værne Forbrugerne mod a t blive udny ttede. Saaledes fastsatte Slesvigs S tad sret en Bøde paa 9 Skiil. for den Bager, der blev grebet i a t bage daarligt Brød, og hvis Oldermanden havde for­ søm t sin T ilsynspligt, skulde han bøde 3 Mark. I Tillægene til Ribe Ret bestem tes det, a t hvis der en Dag igennem ikke havde væ ret Brød til Salgs paa Torvet, va r alle Byens Bagere strafskyldige. De grelleste Eks­ empler paa, med hvilken Strenghed man gik frem overfor forsømmelige Bagere, har vi fra Roskilde, Holbæk, Nyborg og Haderslev. Den ovenfor om talte S tad sret af 1268 for Roskilde fa stsa tte en Mulkt paa 9 Skili. for den Bager, der bagte daarligt eller for sm aat Brød. Anden Gang var Bøden