KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

125 ca. 115. Det va r naturligvis ikke saa underligt, om Bagerne med tre Fjerde­ dele eller blot om tren t Halvdelen af samtlige Svende som Udlændinge, af hvilke vel nok Hovedparten har væ ret Tyskere, i Offentlighedens Øjne er kommen til a t staa som et tyskpræget Laug. Hvorfor Lauget havde saa forholdsvis mange udenlandske og saa for­ holdsvis faa danske Svende er ikke vanskeligt at se. Forordningen af 1681 bestemte, a t enhver Mester i det mindste skulde have en i Danmark født Dreng i Lære. Hvis dette var blevet overholdt, vilde det næppe have været nødvendigt i saa høj Grad a t søge til Udlandet efter Svende. Men P aabudet blev ikke overholdt, og en af Grundene hertil har vel nok været, a t de udenlandske Svende, saaledes som det flere Gange anføres, mishandlede Drengene, ligesom Lauget gennem hele 1700-Tallet var vel­ forsynet med voksen Arbejdskraft. Medvirkende til den ringe Tilgang af Læredrenge har vel ogsaa væ ret det daarlige Ry, som Svendene ved deres Adfærd i Herberget spredte om sig og endelig, a t Udsigterne for en Svend til at blive selvstændig Mester i det sluttede Laug kun var smaa. 25. Maj 1810 oplyser Oldermanden saaledes, a t han tre Gange havde averteret i Aviserne om, a t Lauget ønskede Læredrenge, men kun en eneste havde meldt sig, og han fandtes ikke egnet til Professionen. Lauget havde f. T. kun 4 å 5 Drenge. Det er ganske interessant af efterfølgende kortfattede Oversigt a t se, a t An tallet af Læredrengene stiger efter Aar 1800, muligvis som Følge af en Nedgang i Antallet af tyske Svende. 1791: 52 Mestre. 211 Svende. 7 Drenge. 1794: 53 — 196 — 9 — 1816: 52 179 — 26 — Men selv om Lauget nu i større Grad fik Tilgang af indenlandsk Arbejds­ kraft gennem det større Antal Læredrenge, skulde der endnu gaa adskillige Aar, førend Pulikums Syn paa Lauget som tyskpræget ændredes. Endnu i 1829 bragte et obscurt Blad »Aftenposten eller Skilderie af det nittende Aarhundredes Mennesker« følgende Smædevers, der ikke blot giver Ud­ tryk for den ikke usædvanlige Anskuelse, a t Bagerne mæskede sig paa Fattigfolks Bekostning, men ogsaa hentyder til Bagernes Tyskhed. Digtet lyder saaledes: 1834: 57 — 200 — 48 — 1840: 55 — 212 — 40 —