KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

128 have tje n t m indst et halvt Aar efter Pkt. 5 i A rtiklerne af. 1756 og iøvrigt have tje n t hos en Mester som Svend i 3 å 4 Aar. Med Svendene førtes der fra Laugets Side efter M agistratens Ønske en ret indgaaende Kontrol, og det var ikke m indst for a t kunne udøve denne saa virkningsfuldt som muligt, a t Oldermanden m a a tte ønske og fordre, a t alle ledige Svende var a t finde paa Herberget. 15. Oktober 1802 vedtog Lauget paa Oldermandens Forslag nogle Regler for tilrejsende Svende, nemlig 1. a t enhver ankommende Svend skulde være pligtig til a t melde sig hos Oldermanden, forinden han toges i Arbejde af nogen Mester. 2. a t han paa Oldermandens Forlangende skulde underkaste sig den nøjeste Undersøgelse af Laugets Læge. Hvis han efter Undersøgelsen ikke blev erklæret for fuldstændig rask, m aatte han være Lauget og Sygebøssen uvedkommende, men erklæredes han for rask, ud sted te Oldermanden A ttest om Anmeldelsen. 3. a t den Mester, der uden denne A tte st antog en Svend i Arbejde, var erstatningsplitig overfor Lauget og desuden, hvis Svenden blev syg, paa egen Bekostning m aatte lade ham helbrede. Disse Bestemmelser tilsigtede a t værne Svendenes Tidepenge mod altfor kraftige Angreb. Det kunde ikke være andet, end a t de mange ledige Svende paa Herberget og det usalige Hang til Driveri, som der Gang paa Gang klagedes over, og som gav sig Udslag i, a t de dovne Svende for et godt Ord lagde sig ind paa Hospitalet, m aatte stille store K rav til Tide- pengene. Det kneb ogsaa a t faa disse indd revet, hvorfor Oldermanden 22. Oktober 1700 androg Politimesteren om, a t der i Tidepengeprotokollen m aatte blive indført en Ordre om, a t Tidepengene frem tidig skulde inde­ holdes af de paagældende Mestre i Svendenes Løn. 8. December resolverede Politimesteren, a t da det ved kongelig Befaling til ham af 14. December 1695 var bevilget, a t Bagersvendene m aatte have en Tidebøsse, hvori de kunde samle og lægge deres Tid efter anden tilfaldende fælles Midler, for a t de i Sygdomstilfælde havde noget a t hjælpe sig med, ligesom hvis de afgik ved Døden uden a t efterlade sig Midler til a t blive begravede for, saa tilstodes Laugets Begæring om, a t hver Mester ugentlig skulde inde­ holde 2 ^ af hver Svends Løn. To Svende skulde tilligemed Oldermanden holde rigtigt Regnskab over disse Penge og hver have en Nøgle til Bøssen. Medens Protokollen over Tidepengene fra dens Paabegyndelse 1701 kun nævner de indkomne Beløb, foreligger der fra 1712 en Fortegnelse over de faste Udgifter, der forlods fradroges Beløbet. D ette udgjorde nævnte Aar