KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

131 Rbdlr. fandt Sted i E fteraaret 1839, og i August 1840 vedtog Svendene paa en Generalforsamling, a t Mestersvende og Knædere fremtidig kun skulde betale en halv Gang mere end simple Svende. Det var ikke blot Svendene hos Laugsmestre, der m aatte betale Tide- penge. Det g jald t ogsaa Svende, der arbejdede hos Frimestre, og ogsaa disse gjordes ved R aad stuep lakat af 19. Jun i 1826 ansvarlige for, a t Tide- pengene erlagdes til re tte Tid. Desuden var det ved P lakat af 1. November 1824 paalagt ledige Svende a t erlægge Tidepenge, naar de a tte r kom i Ar­ bejde, for den Tid, de havde væ ret ledige, dog ikke ud over tre Maaneder. Ligesom i Aaret 1700 v ar det endnu i 1830 i Brug, atT idepengene afkræ­ vedes Mestrene, idet Laugsbudet hvert Kvartal gik rund t til de forskellige Bagerier, optegnede Svendenes Navne og affordrede Mestrene de skyldige Tidepenge. Derfor kan det af Magistraten 30. September 1833 udstedte Cirkulære til sam tlige Laug om Inddrivelse af Tidepenge ved Politiets Hjælp næppe tage Sigte paa Bagerlauget. At dette derimod i andre Tilfælde har haft Brug for Politiets Hjælp fremgaar af, a t Politidirektøren 23. Jan u a r 1817 i H. t. Kancelliskrivelse af 4. December 1816 og Magistratens Skrivelse af 17. s. M. idømte 11 Bagersvende hver en Bøde paa 1 Rbdlr. S. V. til Syge- og Fattigkassen for ikke a t have givet Møde ved Svendenes Repræsentantforsamling paa Her berget d. 23. December. Om Skiftetiden nævner Svendeskraaen af 1756 blot, a t denne sædvanlig vis var Paaske eller St. Mikkelsdag, og Forordningen af 1682 fastsatte, at en Svend, der v ar fæstet halvaarsvis, skulde, naar han vilde vandre til Fardag, angive det for Mesteren 6 Uger forinden og modtage skriftlig Af­ sked om sit Forhold i T jenesten, Kundschaft, der blev underskrevet af Mesteren og af Oldermanden, der herfor af Svenden betaltes hhv. med 1 og 2 I Tidens Løb maa Forholdet med Opsigelsen have forandret sig noget, men helt enige om, hvorledes Tilstanden egentlig var, synes Me­ strene og Svendene ikke a t have været, thi da Svendene 13. August 1794 var indkaldt for »Kommissionen angaaende Laugene i København« og blev forespurgt, om de havde noget a t anke over, beklagede de sig over, at Mestrene kunde afskedige dem uden Opsigelse, medens de selv skulde sige op fire Uger før Paaske eller St. Mikkels. Da Mestrene to Dage senere kom for Kommissionen, erklærede de, a t Svendene fæstedes halvaarsvis, og at Opsigelse kunde finde Sted fra begge Sider med fire Ugers Varsel. Forordningen af 21. Marts 1800 bestemte Opsigelsesfristen til 14 Dage,, og Svendene opnaaede herved en kortere Opsigelsestid, som de, efter Bager