KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

134 indgivne Andragende a t vælge to danske eller to ty ske eller en af hver Nation til Oldgeseller. Derimod fik Svendene absolut Afslag paa den anden Del af deres Andragende, nemlig a t ingen gift Svend m aatte vælges til Oldgesell. Det var ikke m indst R etten til Tilsigelse, der stod S trid om, idet Sven­ dene holdt paa, a t det var Oldgesellerne, der skulde sige til, medens Older­ manden holdt paa, a t det var ham , der havde Ret til Tilsigelse. Vi skal nævne et Par enkelte Eksempler. 10. Juli 1776 lod Oldermanden tilsige 8 Svende til a t bære en paa Frede­ riks Hospital ved Døden afgaaet Svend til Jo rden , sæ tte Liget i Vognen og løfte det ud igen, medens Oldermanden selv, fire Mestre og Hospitals­ præsten vilde følge. Af de 8 tilsagte Svende mødte kun 6; men da Old- gesellen heller ikke havde givet Møde, nægtede de 6 a t bære Liget, der skulde begraves paa Kirkegaarden udenfor Portene. O ldermanden hæv­ dede, a t han var berettiget til a t tilsige Svendene, men disse gik bort, idet de hævdede, a t Tilsigelse udenom Oldgesellen var et Overgreb fra Laugets Side. Oldermanden og de fire Mestre m aatte saa selv sæ tte Liget i Vognen, men begge P arter klagede til Magistraten, der 19. September s. A. idømte Svendene en Mulkt paa 1 Rdlr. hver i H. t. Skraaen af 1683 § 27. Striden om Retten til Tilsigelse var dog ikke end t hermed. 29. Januar 1798 klagede Oldermanden til Magistraten og anmodede om, a t de to Old­ geseller og nogle navngivne Svende m aatte blive opkaldt paa Raadstuen og formanede a t være rolige og ikke ophidse deres K amm erater til Urolig­ heder. Aarsagen var, a t Oldermanden og Bisidderne en Dag havde ind­ fundet sig paa Herberget for a t tale med Svendene om forskellig Uorden. Ved Ankomsten til Herberget blev de modtagne af de forsamlede Svende, der var stæ rk t ophidsede over, a t Tilsigelsen v ar foretaget direkte af Oldermanden, ikke gennem Oldgesellerne, og da O ldermanden forlangte a t tale alene med Oldgesellerne, havde de øvrige Svende sparket Døren op og var trængt ind, hvorfor Oldermanden og Bisidderne havde m aattet fortrække. 26. Februar 1798 skrev Lauget til Magistraten og anmodede denne om a t foreholde Svendene, dels a t Oldermanden herefter, ligesom tidligere ind­ til 1781, »da Svendenes Selvraadighed var begyndt«, havde Myndighed til a t tilsige nogle af Svendene, naar Omstændighederne krævede det, dels a t Oldgesellerne ikke havde Ret til a t tilsige saa mange af Svendene, som de selv lystede uden Oldermandens Sam tykke, men a t de, naar Svendenes Anliggender udkrævede en Sammenkomst, da skulde meddele dette