KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

10 Overfor disse Tegn paa a t Bagerne ikke har væ ret saa velsete i ældre T id, sta a r im idlertid et and et, som ikke kan lades ude af Betragtning. Det er den Orden, hvori Laugene opføres ved bestem te Lejligheder af officiel A rt, og som officielt fastsloges af Københavns M agistrat ca. 1680. Der gives her en Fortegnelse over sam tlige Laug ordnede efter Rang for a t forebygge Stridigheder mellem de enkelte Laug om deres »Gang og Rang«, men allerede længe forinden viser de bevarede Fuldm agter for Laugene, n aar der skulde hyldes en Konge eller kaares en Prins, tydelig t, a t der indenfor Laugene h ar b estaaet en vis Rangfølge, idet Laugenes be­ fuldmægtigede opføres i en vis Orden. Første Gang, vi ser dette, er 17. Feb ruar 1525, da Laugene giver Borgmestre og Raad Fuldm agt til a t for­ handle med Kongen og Biskoppen om, a t S taden kunde faa overladt Ser- ridslev Mark til Græsgang, saa a t Byen bedre kunde befæstes. Her anføres Oldermanden for Bagerlauget som Nummer 4, idet kun Oldermændene for Købmændene, Bryggerne og Guldsmedene kommer før. I en Fuldm agt fra 1542 til a t hylde Prins Frederik, den senere Frederik II, er Bagerne Num ­ mer 6, idet Rodemestrene er komne til, og i S tedet for Købmændene op­ føres Vandtsniderne (d. e. Klædehandlerne) og Kræmmerne, derefter B ryg­ gere, Guldsmede og Bagere. 1584, 1608 og 1610 er Bagerne a tte r Nr. 4, idet der foran dem kun kommer Rodemestre, Bryggere, og Guldsmede. I to Fuldm agter fra 1648 er Bagerne komne et Nummer længere ned i Rækken, idet Skipperne er skud t ind. Og endelig i den ovenfor om talte af Magistraten ca. 1680 fa stsa tte Rangfølge er Bagerne a tte r blevet Nummer 6, idet Badskærerne, der tidligere havde væ ret ret langt nede paa Rang­ stigen, v ar blevet rykk et op til a t være Nr. 5. Foran Bagerne stod derefter Rodemestrene, Bryggerne, Skipperne, Guldsmedene og Badskærerne, og efter Bagerne fulgte de øvrige 14 Laug i København. Men af de foran Ba­ gerne opførte Laug er kun Guldsmedene egentlige Haandvæ rkere. Rode­ mestrene var hverken Haandvæ rkere eller Købmænd. Det var Borgere, der var udm eldt til a t foretage Opkrævning af Skatterne. Skipperne og Badskærerne kan heller næppe betrag tes som egentlige Haandvæ rkere, og Bryggerlauget maa rigtigst b etrag tes som et Købmandslaug, ligesom Vandtsniderne og Kræmmerne, hv ilket ogsaa fremgaar af de af E rik af Pommern 15. Februar 1422 ud sted te Privilegier, der samm en fatter Køb­ mandsnæring og Brygning under et. 1549 nævnes, a t der i København var fire Handelslaug, nemlig V andtsniderne, Kræmmerne, Bryggerne og Fram - køberne. Hvis vi altsaa af de ovenfor nævnte Fuldm agter udskyder de her nævnte Laug, der ikke kan betrag tes som hverken Handels- eller Haand-