KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

154 bringer Beskueren et Ind try k af Soliditet og borgerlig Velstand. Men ofte har de Bagere, der indenfor deres Mure drev Næringen, kæmpet et Liv, der ikke svarede til det ydre Skin. Som oftest va r Gaardene altfor dyre i Forhold til det i Forvejen allerede saa stæ rk t trykked e Haandvæ rk.

Inden vi forlader Bagergaar- dene, skal det nævnes, a t det ingenlunde var sjæ ldent, a t de til en Bagergaard hørende Ret­ tigheder overførtes til en anden Gaard, der ikke hidtil havde væ ret Bagergaard, eller a t der under særlige Omstændigheder tillagdes en Gaard Bagerrettig­ hed. Som Eksempel paa det før­ ste kan anføres, a t Bagersvend og borgerlig A rtillerist A b r a h a m B o r u p 2. Jun i 1806 fik kgl. Be­ villing til a t overføre den af ham købte B agerrettighed hen­ hørende til Gaarden Nr. 288 i Prinsensgade til den ham tilhø­ rende Ejendom paa Nørrebro, naar de i denne foretagne Ind­ retninger til Bageri var be­ fundne overensstemmende med B randordningen. Som et Eks­ empel paa, a t Bagerrettigheder er blevet tillag t en Gaard uden Overførelse fra en anden, tjener, a t Bagersvend H e n n i n g s e n , der

Ejendommen St. Kongensgade 34. Siden 1680 har der været Bagergaarde paa samme Grund.

ikke havde kunnet erholde en af de privilegerede Bagergaarde til Købs, uag­ te t kun 48 af det bestemte Antal var i Brug, og saaledes var forhindret i at indkomme i Lauget, ved Reskr. af 1. April 1785 fik tillag t sin Ejendom i Adelgade Bagerrettigheder, naar Gaarden viste sig a t være forsvarligt ind­ rette t. Herved kom altsaa Bagergaardenes virkelige Antal op over det fast­ satte Antal, 50, og R eskriptet har da ogsaa en Tilføjelse, der tager Henblik paa dette Forhold, idet det bestemmer, a t Bagerrettigheden ikke skal følge