KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

155 en Gaard eller gælde længere, »end Indretningen til Bageri bevislig m aatte befindes a t være derudi konserveret.« Det var dog ikke nødvendigt at være Ejer af en Bagergaard for at kunne komme i Lauget. Som bemærket var i 1785 to af de privilegerede Gaarde ikke i D rift som Bagergaarde. Grunden var den, at de ejedes af Personer, der ikke havde R et til a t drive Bageri, og i 1850 ejedes, som nævnt ovenfor (S. 152), ikke mindre end 9 Gaarde af Folk, der ikke var Bagere, men havde lejet dem ud, helt eller delvist, til saadanne. 11. Jun i 1817 meddelte Magi­ straten Lauget, a t Kancelliet havde tillad t Kommerceraad M arstrand a t udleje det af ham ifølge Bevilling af 27. Marts 1812 anlagte Bageri til Bagersvend M. S. R y d e r , men a t denne m aatte tage Borgerskab for at kunne drive det. Endnu ved Udstedelsen af Brandforordningen af 1. November 1805 for København fandtes der Bagergaarde, der havde saa indskrænket Gaards- plads, a t en Sprøjte under paakommende Ildløs ikke kunde komme ind i Gaarden. Brandforordningen bestemte derfor, at disse Gaarde skulde ud- gaa af de privilegeredes Tal, og de Bagere, der kom til a t afløse Indeha­ verne en Gang i Frem tiden, forpligtes til a t indrette deres Bagerier i andre og forsvarlige Gaarde, hvis Gaardsrum og øvrige Indretning af Myndig­ hederne kunde erkendes som passende til Bageridrift. Brandforordningen gentog det tidligere Paabud om Forsigtighed med Kullene. Hver Bager skulde have to Kobbertønder med Laag for deri at kunne »svale« Kullene, der ikke under en S traf af 2 Rdlr. m aatte udtages af Tønderne førend 2 Gange 24 Timer senere. løvrigt gav Brandforordningen en Række strenge Bestemmelser m. H. t. Ildsteder hos Bryggere, Bagere og Maltgørere for a t forebygge Ildsvaade. Vi skal ikke komme nærmere ind paa disse, men blot nævne, at Straffen for Mestrene kunde stige til 40 Rdlr., for den skyldige Svend til et Aars For­ bedringshus, hvis der skete Skade ved Uforsigtighed. Bagergaardene var en Byrde, der tyngede stæ rkt paa Laugets Medlem­ mer. En anden stor Byrde var den Bagerne paahvilende Pligt til at have visse Forraad. Medens det i tidligere Skraaer var paalagt Bagerne under S traf til enhver Tid a t sørge for Byens Forsyning med Brød, saa nævner Skraaen af 1683 in te t herom, ligesom det skulde være en senere Tid for­ beholdt a t give detaillerede Bestemmelser om Størrelsen af de Forraad, Bagerne skulde være forsynede med. Imidlertid har det allerede tidligt været en uomgængelig Nødvendighed for enhver Bager a t være forsynet