KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

156 med et saa sto rt Forraad, a t han, selvom Tilførslerne svigtede, kunde opret­ holde sin Bagning og derved bevare sin Kundekreds. 1. Ju li 1684 tilskrev Kongen Magistraten, a t da der var F ry g t for Mangel paa Rug, skulde Bagerne tilholdes a t købe den Rug og Hvede, som var fornøden til deres Haandvæ rks Fortsæ ttelse og Vedligeholdelse. Ordene: »da efterdi samme Handel og Køb skal alene komme de Bagere, som Midler har, til gode og snart mere trykke de fattige Bagere end hjælpe dem fort,« synes a t tyde paa, a t de mere formuende har købt op. Men B revet tyder ogsaa paa, a t der paa dette T id spunkt in te t har væ ret fastsa t om be­ stem te Forraad. Dette var heller ikke Tilfældet i 1701, da det i Forordningen af 22. Oktober om Politiets Adm inistration paalægges Politimesteren paa visse Tider af Aaret hos Magistraten a t erkyndige sig om, hvilke Forraad der var til Stede af Rug, Hvede, Byg, Malt og saadanne Varer, der va r nødvendige til Indbyggernes Ophold, og give Indberetning herom til Kongen. I Sær­ deleshed skulde Politimesteren have Opsyn med, a t Brygger- og Bager- laugene havde saa store Forraad af Malt og Brødkorn, a t S taden paa alle Aarets Tider kunde være velforsynet med 01 og Brød. Først 1742 hører vi Tale om en vis Størrelse af det Forraad , som Bagerne skulde ligge inde med, idet Lauget 28. Februar andrager om, a t det d. 21. s. M. fastsatte Forraad af 15000 Tdr. Rug. for hv ert H alvaar m a a tte blive nedsat til 13000 Tdr. for V interhalvaaret, da det va r forbundet med Van­ skeligheder a t bevare det store Kvantum for Fordærvelse, hvorved der paaførtes Bagerne Tab. Kornet kunde heller ikke sælges til Publikum , idet dette havde Frihed til selv a t købe Korn til Forbagning. 25. J a n u a r 1765 befalede et Reskript Magistraten a t tilholde Bagerne a t efterkomme deres P ligt til altid a t have det fastsatte Forraad af Rug i Behold, og hvis de ikke kunde bringes dertil, skulde Magistraten paa Byens Vegne stedse, men især mod Vinteren, søge a t have et Forraad paa 5 å 6000 Tdr. Rug, som kunde sælges til de fattige. H ø jst sandsynligt er Grunden til Magistra­ tens Fremfærd overfor Bagerne a t søge i dette R eskript, th i hvis Bagerne ikke opfyldte deres Forpligtelser, paahvilede Ansvaret i sidste Instans Ma­ gistraten efter Reskriptet af 1765. Det maa i denne Forbindelse erindres, at Melhandlere ikke eksisterede paa dette T idspunkt. Bagerne m aatte , lige­ som andre, der ønskede a t købe Korn, tilforhandle sig de tte hos Købmæn­ dene eller hos Skipperne i Havnen og lade det formale hos Møllerne, efter- haanden som de fik Brug for Mel. Derved blev Bagerne Datidens Mel