KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

160 rumm et ca. 1790 til ca. 1840 har vi følgende Tal, for Kornets og Melets Vedkommende i Tønder, for Brændets Vedkommende i F avne: Rug Rugmel Hvede Hvedemel Brænde 1791 8540 1010 5650 1050 2559 1810 5103 2450 1908 1567 1854 1820 10910 2859 3680 2368 2569 1830 11309 3030 3880 2255 3221 1838 0 11120 5129 2265 0 Medens der, som ovenfor næ vn t, i Løbet af 1600-Tallet fremkom flere Forordninger, der tilsikrede Bagerne en vis Forkøbsret til det S taden til­ førte Korn, og medens det af den gamle Laugsbog 1655—65 fremgaar, at Bagerne mødte til Kornkøbsstævne, naar der forelaa T ilbud paa Korn, hører vi i Løbet af 1700-Tallet kun meget lidt Tale herom. A t der alligevel i Midten af dette Aarhundrede har væ ret Tale om ko llektivt Kornkøb, synes dog a t fremgaa af et Reskript af 28. Marts 1741, hvori det hedder, a t Skippere, der ankommer med Hvede fra Lolland og Falster straks skal tilbyde Bagerlauget samme og derpaa tage Oldermandens A ttest og ej deraf i 4 Dage sælge til andre. P aabudet ophævedes ved Reskript af 10. April 1761 § 15. Af Laugets Arkiv ses det, a t dette i 1771 havde faaet tilb u d t et Parti Hvede til en Pris af 8 Rdlr. pr. Tønde. Lauget besvarede d ette Tilbud med følgende meget spydige Brev: »I denne dyre Tid kunde neppe ventes at finde et saa dyrebart et Tilbud som Min Herres i Deres dyrebare Skrivelse har behaget at gøre samtlige højt respec- tive Herrer, der alle rørt af en ædelmodig Medlidenhed uagtet Dyrheden ikke ville, De skulle selv mangle saa dyrebare Varer, men langt hellere ville nøjes med det Slags, man næsten kan have for det halve. Imidlertid lader enhver sig betakke for Tilbudet og vil ej, De skal gøre sig videre Ulejlighed eller sættes i nogen Bekostning, men ønsker De selv maa have en dyrebar Frugt af saa dyre­ bar en Handling. Jeg forbliver med al Estime Deres tjenstvillige Tjener.« Allerede 1789 synes al Handel med Korn uden om Købmændene a t være ophørt, th i overfor en Bebrejdelse fra Magistraten over ikke a t have til­ strækkelige Forraad gør Lauget gældende, a t Indkøbet er afhængigt af Tilførslen, idet Lauget maa handle hos Købmændene og ikke selv kan tilføre Staden Korn, da ingen af dem havde nogen Forstand paa Handel. Købmændene havde nægtet a t forskrive mere Korn udenrigs fra, og det, de havde til Salgs, v ar altfor d y rt til, a t Bagerne kunde købe det. Vi skal derefter gaa over til a t om tale Brødtaksten. Denne motiveres i