KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

169 end det, de bagte for sig selv, og selv udsolgte. I en Tid, hvor Fribagerne langt overgik Laugsmestrene i Antal, og hvor det Kvantum Brød, som Fri­ bagerne fik forbagt hos Laugsbagerne, oversteg disses med baade to og tre Gange, har den Laugsbagerne ved Bagetaksten tillagte Godtgørelse for deres Arbejde ganske utvivlsom t betydet en ret betydelig Indtægt, der i ikke ringe Grad har bødet paa den kn ap t ansatte Fortjeneste, der lev­ nedes Bagerne ved B rød taksten. Selv om det ikke noget Sted er fundet udtalt, tø r man gaa ud fra, a t dette Forhold har væ ret Myndighederne vel bekendt, og det tø r antages, a t dette har været medvirkende, naar Brødtaksten sattes saa knapt. Alligevel forhindrede det selvfølgelig ikke, a t Laugsbagerne saa med Uvilje paa Fribagerne og Gang paa Gang søgte at bekæmpe disse. Inden vi gaar over til a t om tale Fribagerne og det Indpas, der voldtes Lauget ved Fuskere og Omløbere, skal vi omtale de forskellige Brødsorter, Arbejdet i Bageriet, Salget af Brødet og det Indseende, der fra Myndig­ hedernes Side udøvedes med Bagerne for a t paase, at disse overholdt de dem i Skraaen paalagte Forpligtelser. Skraaen af 1683 nævner i Bestemmelsen om Mesterstykket følgende Brødsorter: Hvedesimler, Smørkringler, Rugsimler og Skonroggen, og des­ uden nævner den i Skraaen fastsatte B rød takst: Kauringer og Simler af sigtet Rugmel, Kauringbrød af dansk Rug og blødt Brød af Rug. Hvede­ simler og Smørkringler, der ikke er optagne i Taksten, maa have været Luksusbrød, d-er ikke var beregnet for den gemene Mand. Af andre i 1700- Tallet forekommende Brødsorter har vi nævnt Strømpebrød, der beteg­ nede et langt Hvedebrød. Desuden bagtes det sædvanlige Grovbrød, Skofter og Hvedebrød, herunder Hvedeknopper. Disse Brødsorter synes at have holdt sig nogenlunde uantastede som de almindeligst forekom­ mende, og vi skal et godt Stykke op i 1700-Tallet, førend der bliver Tale om andre Sorter. I Anledning af P lak a t af 18. Marts 1772, hvorved der udstedtes Forbud mod Indførsel af Brød fra udenbys Bagere, ønskede Magistraten Laugets Udtalelser om, paa hvilken Maade man vilde forbage de »nu for Tiden begærede Krydderbrød«. 25. Marts var den ene, og nogle Dage senere den anden Halvdel af Lauget sammenkaldt for a t give Svar herpaa sam t over- lægge, hvilket Navn man skulde give dette Brød sam t om, hvad der skulde bruges til Brødet, for a t Bagerne overalt kunde føre dette Brød og lige godt alle Steder. E fter a t der var forevist en Prøve, der betegnedes »den lybske Sort«, vedtoges det a t bage fire Slags, nemlig: Lybske Tvebakker,