KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

171 der har vak t Forundring hos Kancelliet, der i Reskriptet udtaler, a t »en saadan Tanke har man ikke en Gang formodet hos Laugsbagerne, da disses Ansøgning grunder sig paa Publikums Begærlighed efter det større Slags Brød, som den almindelige Mand altsaa lige saa vel vil søge hos Fribagerne som hos Laugsbagerne.« Blandt de ovenfor nævnte Brødsorter tales der om Hvedebrød i flere forskellige Former, men det i vor Tid mest almindeligt kendte Hvedebrød, Franskbrødet, er ikke nævnt. Franskbageri dreves først langt hen i 1700- Tallet af Laugsbagerne, men allerede 21. April 1683 fik en Bager fra Husum, der tre Aar tidligere havde nedsat sig i København og ernæret sig af fransk og hollandsk Bageri, Bevilling paa fremdeles a t bruge sit Bageri. 1691 fik en Franskmand, J a c q u e s d e S a r c i , Tilladelse til at indrette et Fransk- brødsbageri i den Gaard, som han agtede a t opføre paa Østergade, og Aaret efter beklagede han sig over a t være blevet krænket i sin Eneret af en fransk Bagersvend. Disse Pionerer for Franskbageriet fik i Tidens Løb adskillige Efterfølgere, men alligevel synes det, som om det københavnske Publikum ikke har besiddet Smag for dette fine Brød førend helt op omkring 1850, og hellere har holdt sig til det af Laugsbagerne fremstillede Hvedebrød. Franskbrød bagtes dog i Slutningen af 1700-Tallet af en Del af Laugs­ bagerne, hvilket fremgaar af en Erklæring af 3. Janu a r 1776 fra Lauget i Anledning af, a t afdøde Franskbager M e r t e n s Enke, der agtede a t ind- gaa Ægteskab med Bagersvend J ohan P e t e r K a m p h ø v e n e r , ansøgte om a t faa overført sin afdøde Ægtefælles Privilegium paa Kamphøvener. Lauget ud talte, a t da en Del Laugsbagere nu bagte og solgte Franskbrød af samme Bonitet som Franskbagerne, m aatte det synes rimeligt, a t Kamp­ høvener, der havde arbejdet som Svend paa Lauget, indtraadte i dette, »siden det dog er een Profession og Næring«, og der f. T. kun var 47 Bagere i Lauget. Resolutionen, der faldt 26. Janu a r, tillod Enken at nyde sin af­ døde Ægtefælles Privilegium »paa Fransk-Brød og de til Losbageri hen­ hørende Kager,« saa længe hun levede, hvorimod Kamphøvener tilplig­ tedes a t indtræde i Lauget og købe eller leje en af de privilegerede Bager- gaarde, hvis han overlevede hende og ønskede a t fortsæ tte Næringen. Foruden Franskbrød nævnes omkring dette T idspunkt ogsaa »Menage- brød«, der v ar bag t af Rugmel og sigtet Hvedemel og fremstilledes af Franskbagerne. Ifølge Skraaen af 1683 m aatte Rug og Hvede ikke »for- mænges«, og Laugsbagerne var saaledes, hvis de ikke vilde overskride Skraaens Bestemmelser, afskaarne fra a t bage Menagebrød. 1. Oktober 1826 sendte Oldermanden en Rundskrivelse til alle Laugets