KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

172 Medlemmer, der formanedes til Enighed om Priserne paa Smaabrød, idet han henviste til de stigende Priser paa Smør og Korn, der trued e med at gøre det umuligt for Bagerne a t bestaa, »og det v ist for enhver er paa højeste Tid a t se a t bringe det til Enighed, i Særdeleshed i Hensyn til det bløde Brød til 1 Skilling.« Da et Franskbrød efter den sidste Beregning skulde veje 6 Lod, burde en Fastelavnsbolle ikke veje over 5 Lod bagt. »Hvad det finere K rydderbrød angaar, haaber man, a t enhver nok indser, hvad Forhold det bør have; skulde det interessere nogen, da skal der blive gjort en nøjagtig Beregning derover.« Skrivelsen slu tte r med en rørende Formaning til Enighed. »Lad os nu være Venner og Brødre og ikke bryde os om, hvis der skulde findes en ubroderlig Medinteressent i Lauget, som muligen nu vilde søge a t frarive os andre en eller anden Kroerske, dog nej, man vil ikke haabe det.« — Der omtales derefter i Circulairet følgende B rødsorter: Rundebrød, Hvedetvebakker, Fastelavnsboller, H jerter, Kringler, Kranse og Flækkebrød. Circulairet fik alle Interessenternes Underskrifter, og man enedes om a t ophøre med a t bage Halvskillingsbrød og Kaffebrød. 28. Ja n u a r 1834 forpligtede Interessenterne sig til ikke a t paatage sig eller tillade, a t der hos dem lagdes Dejg til Julekager eller noget Slags Krydderbrød for Byens Indbyggere under en Mulkt af 2 Rdlr. til Laugs- kassen, men alene forbeholde sig dette Brød til deres egen Forbagning og Salg, og 30. December s. A. forpligtede Interessenterne sig a tte r til ikke a t bage 1 Skillings Kranse, 1 Skillings Flækkebrød og 1 Skillings H jerter under en S traf af 5 Rdlr. til Laugskassen. En enkelt forbeholdt sig dog R et til daglig a t bage 20 Stkr. Enskillings Flækkebrød, som han havde forpligtet sig til a t levere. 1845 m aatte Lauget give Afkald paa sin Eneret til a t sælge Sigtebrød. En af Lauget mod en Rugbrødsbager anlagt Sag for a t have solgt Sigte­ brød vand t Lauget, idet Rugbrødsbageren blev døm t, men det var en Pyrrhussejr for Lauget, idet Magistraten og Kancelliet skønnede det ønske­ ligt, a t »Nydelsen af Sigtebrød fremmes og udvides«, og ko rt Tid efter frem­ kom et Reskript, der tillod Rugbrødsbagerne a t lade Rugmelet sigte. I Løbet af 1840’erne fremkom W ienerbrødet, der indførtes af Hofbager A l b e ck , men det var nu meget stæ rk t paa Hældningen med Laugsbagernes Eneret, og de fik ikke nogen større Glæde af W ienerbrødet førend paa et senere T idspunkt. Wienerbrødet dreves med Gær og skulde saaledes falde ind under de Laugsbagerne forbeholdte Brødsorter, men i Løbet af Maa- nederne Ju li—Oktober 1857 fik ikke mindre end seks Kukkenbagere Be