KøbenhavnsBagerlaug_1683-1933

173 villing paa a t bage og sælge W ienerbrød, idet det indrømmedes, a t vel var Gæren Drivningsm iddel, men der benyttedes dog Sukker og Krydderier som væsentlige Ingredienser. En af de sidst ud sted te B rød takster, 30. November 1840, om fatter føl­ gende B rødsorter: Rugbrød, Surbrød, Rugtvebakker, Franskbrød, Hvede­ simler, Rundebrød og Hvedetvebakker, men af det ovenfor anførte vil det fremgaa, a t Bagerne bagte og solgte mange andre Brødsorter, der ikke var undergivne T ak st, og paa hvilke de derfor kunde indvinde noget af det, som de maaske har sa t til paa de af Taksterne om fattede Sorter. I de fattige Aar af det 19. Aarhundredes Begyndelse, da det kneb stæ rk t med Tilførsel af Brødkorn, greb Regeringen til a t tillade Bagerne a t bage og sælge Brød saavel af Byg alene som af Byg og Rug blandet i lige Dele og endelig Brød af b landet Rug, Byg, Hvede, Æ rter og Kartofler. Dette skete ogsaa under Dyrtiden i 1847. Vi skal ikke her komme nærmere ind paa dette B landingsbrød, men kun bemærke, a t dette skulde være mærket med Begyndelsesbogstaverne paa dets Bestanddele, saaledes a t et Brød mærket B betød, a t det var af ren Byg, BR af Byg og Rug, REK af Rug, Æ rter og Kartofler o. s. fr. Før Kornet blev anvendeligt til Bagning, m aatte det males til Mel. Der findes ikke saa faa Vidnesbyrd om, a t Bagerne har søgt a t unddrage Møllerne deres Næring, og Grundene hertil var ikke saa faa. Ikke sjældent lod Møllerne Kornet staa i Dagevis, fordi de var optagne af a t male for Brændevinsbrænderne, og naar saa endelig Turen kom til Bagerne, kunde det være Vindstille, saa Formalingen yderligere forsinkedes. Da det var Bagernes P ligt til enhver Tid a t kunne forsyne Befolkningen med godt Brød, og da de ud satte sig for store Ubehageligheder, hvis de ikke opfyldte denne P ligt, v ar det naturligvis meget kedeligt for dem a t blive udsat for den Slags Forsinkelser, hvorved Kornet, naar det henstod i Sække, tilmed var udsat for a t blive fugtigt og oret, noget, der selvfølgelig til syvende og sidst blev lagt Bagerne til Last. Det er da kun naturligt, a t Bagerne enten forsøgte selv a t male deres Korn eller søgte til Vandmøllerne i Omegnen, der ikke var afhængige af Vinden. Da Bager J e n s M or lo o s blev fundet i Besiddelse af tre Jernmøller, der var lavede af en Smed i København, paa hvilke han havde malet Hvede, Rug og Malt, befalede Kongen 27. August 1689, a t baade Bageren og Sme­ den skulde straffes, men 25. Jun i 1761 frifandt Højesteret Bagerne for Møllerlaugets T iltale, da sidstnævnte Laug havde villet tvinge Bagerne